Tag-arkiv: strudseskind

Julegaveidé – smukke smykker fra Naledi Copenhagen

naledi-smykker-julegaveidé naledi-smykke naledi-armbaand
Den søde (eller måske stressende, for nogles vedkommende) juletid venter forude. En del af jer er måske allerede begyndt at komme i julestemning, her kniber det altså lidt selvom butikkerne er begyndt at fylde op med juleslik og julepynt. Det er dog aldrig svært at spekulere i julegaver og selvom børnenes gaver har førsteprioritet, så har jeg også en fast lille tradition med at købe noget til mig selv.

Jeg har tidligere her på bloggen nævnt Naledi Copenhagens samarbejde med smykkedesigneren Pernille Jensen og nu vil jeg lige fremhæve den igen, fordi det nu også er muligt at få smykkerne i forgyldt sølv. Jeg har et par guldringe jeg går med og derfor ville det være mest oplagt for mig at vælge guld-udgaven, hvis jeg skulle købe et at smykkerne. Det er et armbånd som ses på nederste billede, jeg har skrevet på ønskelisten. Mit største problem er faktisk at vælge hvilken farve strudseskind jeg vil have i cirklen. Sort er egentligt ret oplagt, men jeg har også både grå og blå i tankerne.

Prisen for et forgyldt armbånd synes jeg i øvrigt er ganske fin, de koster 476 kr. stykket og vil man have sølv-udgaven koster armbåndet 401 kr. for lige at være helt præcis. Find de fine smykker her.

Ny smykkekollektion fra Naledi Copenhagen x Pernille Jensen

Faves_naledi_copenhagen
De fleste af mine smykker er ofte gemt væk om vinteren, bl.a. fordi de sjældent kan ses under tøj og tørklæder. Men når sommeren vender tilbage kommer mine smykker også ud fra gemmerne. Armbånd pynter på de bare arme og halskæder fungerer som fin detalje, til et simpelt outfit.

Nogle smykker jeg gerne vil have nogle stykker af i min samling, så jeg kunne få glæde af dem over sommeren og videre frem i tiden, er fra det nye samarbejde Naledi Copenhagen har indgået med smykkedesigneren Pernille Jensen. Pernille Jensen, har designet en eksklusiv smykkekollektion, hvor resterne af strudseskind fra Naledi Copenhagens taskeproduktion er benyttet til at lave minimalistiske luksuriøse smykker. Kollektionen består både af halskæder, øreringe og armbånd i et mix af sølv og strudseskind. Priserne starter ved 800 kr. til 5.200 kr og nogle af dem fås på Naledis webshop, derudover vil de også være at finde i Illums Bolighus.

Jeg kan i øvrigt vældigt godt lide billedet herover Naledi Copenhagen har fået lavet ifm. smykkekollektionens lancering. Ud over de fine øreringe figurerer på billedet, så er det smukke Gold Splash tørklæde med. Jeg har sat det på ønskelisten og selvom det for mit vedkommende vil være for varmt at bruge tørklæder de næste mange måneder frem i tiden, så håber jeg at det er i min samling inden udgangen af 2015. Clutchen er også ret skøn og farven er så fin til denne årstid – jeg kan i øvrigt afsløre, at jeg for lidt tiden siden følte, at jeg fortjene noget selvforkælelse eller bare en tidlig fødselsdagsgave, derfor købte jeg noget til mig selv fra Naledi Copenhagen og jeg skal lige have afhentet pakken, så det snart kan komme på bloggen.

Naledi_ostrich
Eksempler på rester af strudseskind fra Naledi Copenhagen.

Naledi_Smykker

Nogle af de fine enkle smykker, jeg kan sagtens forestille mig armbåndet pryde min arm!