Tag-arkiv: print

Marmorprint fra A Question Of

AQO_1 AQO_2 AQO_3Det er lang tid siden, at jeg har købt tøj med print. På det seneste har det været ganske enkle sager jeg har købt, hvor jeg har foretrukket at den lille detalje fx. var drapering eller lignende. Men skulle der nyt print i klædeskabet ifm. at SS15 kollektionerne kommer i butikkerne, så kunne jeg godt finde på at vælge marmorprintet fra A Question Of. Det er en svag lyseblå farve mixet med sort på både bomberjakke og kjole, man kan desuden også få shorts med samme print.

Måske vil nogle finde printet for mørkt til de lyse forårsdage og så er det heldig at der også er lavet bomberjakke, shorts og nederdel i en grå/hvid udgave. Desværre er kjolen ikke lavet med dette print, for det er faktisk den jeg er mest interesseret i, nu jeg gerne vil have fyldt bøjlestangen op med kjoler.

Bomberjakken på billederne koster 1.000 kr. og kjolen koster 700 kr.

2ND Day Jeans og lidt flere AW14 styles

2ND-Day_1 2ND-Day_2 2ND-Day_3Jeg bloggede om den flotte farverige 2ND Day jakke her og havde lidt flere billeder i arkivet fra deres AW14 kollektion. Jeg var især begejstret for deres sort/hvide print, som jeg tog et kig på til den pressedag de afholdte. Jeg vidste at det godt kunne blive noget jeg ville bruge meget dette efterår, selvom jeg også prøver at holde fast i nogle farver, særlig blå og bordeaux.

Jeans er aldrig noget jeg har brugt mange penge på, da min vægt ofte har svinget lidt og jeg altid har været sikker på “det der vægttab” var lige om hjørnet. Nu er jeg på vej mod målet og når jeg har nået det, vil jeg gerne investere i nogle lidt dyrere jeans. Det kunne sagtens blive et par fra 2ND day, da jeg har haft kig på flere forskellige modeller en del gange og dem der hænger nogenlunde i midten på øverste billede er Sally Scratchs modellen, som er en af mine favoritter fra kollektionen.

Sidst men ikke mindst lidt clutch lækkerier, som ville være en lækker detalje til et outfit.
Den lille model koster 349,- og den store 499,-

Storm & Marie Vs. Gestuz

Storm_Maria_Gestuz
Hvis du har fulgt med på bloggen rigtig længe, så kan du måske huske dette indlæg, hvor to forskellige danske mærker havde samme print i to forskellige kollektioner. Og så hører det faktisk lige med til historien at et tredie dansk mærke, havde det samme print i en efterfølgende kollektion! Men lad nu bare det ligge, vi er i 2014 og det var en spøjs “bøf” jeg aldrig blev helt klog på.

Dog synes jeg ikke at jeg kan komme helt uden om den konklusion, at danske mærker stadig lader sig inspirere af hinanden. Lige så vel som highstreet mærkerne lader sig inspirere af de store modehuse. Men altså er det bare mig eller minder jakken til venstre ikke en del om den til højre? Idéen er da lidt den samme, det er selvfølgelig ikke en tro kopi, men min første tanke da jeg så den var da “det er sgu da Gestuz”. Inspireret eller ej, så kan jeg da godt forstå begejstringen for Gestuz’ Enid jakke, jeg var selv på nippet til at købe den i vinters!

4 fra Zara

Det er ikke så tit der bliver købt nyt i Zara, selvom priserne er bedre her og jeg har en butik i nærheden. Det hænger nok hovedsageligt sammen med at det ikke er altid de fine varer på webshoppen, lever op til forventningerne i virkeligheden, eller bare ikke er så flatterende når først man prøver det. Og jeg er (heldigvis for pengepungen) super kritisk når først jeg står i prøverummet. Jeg hiver gerne en masse med ind, men sorterer også groft fra. Skulle jeg aflægge en af deres butikker et besøg i nær fremtid ville jeg gerne tage et nærmere kig på følgende:zara1Pæne, pæne blå stiletter, det er i første omgang farven jeg faldt for. Om jeg rent faktisk ville få dem brugt fordi hælen nu engang er lige omkring 10 cm. høj er jeg ikke sikker på. Zaras fodtøj og mine fødder er ikke altid de bedste venner. De koster 499 kr. og det er trods alt en del hvis de bare stod til pynt.

zara2Jeg savner løse behagelige bukser i klædeskabet og selvom løse bukser nok ikke lige har en positivt effekt på bagdelen, så tænker jeg at striberne kan veje op for det. De må da trods alt være med til at skabe illusionen om længere ben (som forhåbentligt kan få fokus væk fra bagdel). Skulle de ende med at ligne pyjamasbukser i virkeligheden gør det ikke noget, jeg ville sikkert også nyde at tøffe rundt i dem herhjemme. Prisen er 199 kr.

zara3Man skal bestemt ikke glemme Zaras herreafdeling, der kan godt gemme sig nogle godter. Og når nu kæresten ikke går med tørklæder og desuden er print-forskrækket. Så napper jeg da gerne dette fine blå tørklæde med palmer. Prisen for dette er også 199 kr.

zara4Og lad os lige blive i herreafdelingen et øjeblik. Denne t-shirt kunne jeg godt se mig selv i, hvis ikke lige den har alt for stive mandeskuldre, det ser dog ikke sådan ud. Om Zara så har et godt øje til Marcelo Burlon, lader jeg være op til den enkelte at vurdere, men jeg forstår dem nu godt. T-shirten koster 179 kr.

I Pull & Bear på skjortejagt

kiss_shirtNogle gange er min skjortejagt så desperat at jeg prøver tøj jeg på forhånd ved ikke fungerer. Som forleden i Pull & Bear hvor jeg fandt denne skjorte, der umiddelbart var fin. Mint og med læbeprint, god kombination, men stoffets kvalitet var ikke i orden. Og så sad knapperne hele tiden fast i tråden fra syningerne omkring knaphullet.

Jeg var dog mere heldig i går, hvor jeg var taget på shopping med døtrene, imens kæresten var ude med sønner og venner. Jeg fandt tre forskellige skjorter i henholdsvis Zara og en anden af Inditex butikker, nemlig Stradivarius. De kommer i et andet indlæg, hvor Stradivairus også får rosende ord med på vejen for deres prøverums-service.

Rigtig god søndag! Her venter jeg på at pigerne vågner, så de kan finde de æg påskeharen kom med i nat.