(shoppe)lykken er når man finder en ting der hænger tilbage alene som den sidste OG er nedsat – det skete for mig forleden da jeg fandt denne halskæde i Pimke til kun €3. Så fin med det blondelignende look, men i metal så den falder pænt når den hænger om halsen. Jeg er sikker på at jeg bliver glad for at bruge den som detalje til mine lysere outfits og så når jeg forhåbentligt forbi en af de andre Pimkie butikker for at se om der hænger flere nedsatte godter!
Archives for april 2012
Billeder fra en søndagsgåtur
Mine hverdage hernede er blevet relativt almindelige, i går sad jeg fx foran computeren en stod del af tiden og arbejdede på samme måde som jeg ville gøre i Danmark, dog med en lidt anden udsigt. Men fritiden her er selvfølgelig en noget anden og i den forgangne weekend var alt arbejde pakket helt væk og vi nød hinanden som familie. I søndags efter vi havde spist hjemme, gik vi en tur hvor vi det meste af tiden havde udsigt over vandet – vi passerede desuden et væld af blomster på vores vej, hvilket også blev til et væld af billeder, jeg vil dog spare jer for dem i denne omgang og i stedet vise hvad vi ellers passerede…
…den smukke natur med de høje rå klippevægge, der får den lille hvide båd til at syne helt ensom.
…en fantastisk strand en fisker havde fundet vej til. Det var først da jeg kom hjem og kiggede nærmere på billedet, jeg fandt ud af at fiskeren ligesom ødelægger det smukke motiv – regner ikke med at han bare står og kigger på sten ;)
…en stor hund, der troner på sin tagterrasse….
….alt imens en af de vilde katte nede foran, ledte efter noget spiseligt i skraldespanden.
Da vi endelig var fremme ved målet tillod jeg mig at bestille en San Fransisco jeg kunne nyde i solen. Hvis flere søndage var som denne, så vil mandagen efter være knap så slem at komme igennem!
Outlandish – Warrior // Worrier * New Single
Da jeg pakkede kufferten for nogle uger siden puttede jeg også min Outlandish t-shirt fra deres seneste tour ned i. Jeg vidste et singleudspil var på vej og derfor måtte jeg jo have den rette t-shirt til dagen. Ved midnatstid i går blev videoen lagt online og senere fulgte singlen på iTunes, som jeg selvfølgelig fluks købte.
Deres musik har en stor betydning for mig, da det var deres musik jeg lyttede til da jeg for mange år siden var gennem et “break-up” jeg selv havde truffet valget omkring og siden fortrød. Og da jeg endelig fik en datter som nr. 3 i børneflokken var det helt naturligt for mig, at Aicha skulle være en del af hendes navn.
Jeg kan godt lide den helt nye single og den giver på mange måder mening for mig, hør den her.
Hummel Miss Stadil Mid
Måske husker nogle af jer at jeg var meget begejstret for et par Hummel sneakers sidste år under presseugen og de slap faktisk aldrig mine tanker! Derfor er jeg meget glad for at have modtaget et par som gave og lige så glad for at nogle besøgende var søde at bringe dem til Spanien, så jeg kunne få glæde af dem her. Sneakers har aldrig været en fremtrædende del af min stil her på bloggen, men for år tilbage gik jeg meget i dem og min “rå” stil kan jeg vel til dels også kalde “street” når jeg tøffer rundt i hoodies (og nu også sneakers) og føler mig meget veltilpas. Modellen her hedder, som I nok kan gætte ud fra overskriften, Miss Stadil Mid og er i butikkerne lige nu til 599 kr.
Jeg er ret glad for dem som de ser ud, men det kunne være lidt cool at køre rigtig neon pink snørrebånd i en periode eller måske sølv for en smule bling-bling ;)
Som den selveksponerende modeblogger jeg vel nu engang er, kommer selvironien ofte op i mig og jeg kan derfor ikke lade være med at fjolle lidt foran kameraet når jeg viser min sande skokærlighed – jeg er desuden sikker på Miss Stadil er startskuddet på min nye sneaker-samling!
Blå Mascara
For lidt over en måned siden bloggede Lisa fra Fashionistasistas om blå mascara set på Stella McCartneys AW12 show, hvor billedet herover også er fra. Og allerede der blev jeg fristet af at prøve det, selvom jeg godt husker engang for mange år siden hvor jeg fik en blå mascara foræret og fandt den ret kikset. I går i det lokale supermarked havde de sat helt nye blå mascara frem og da de kun kostede €3,50 købte jeg en med hjem.
Nu er jeg en dør til at tage nærbilleder af mine øjne, så det bliver ikke lige i dag – men jeg er i hvert fald ret tilfreds med effekten! Det bliver ikke helt så blåt på mig som på modellen, måske fordi mine øjenvipper er relativt mørke i forvejen. Men det er et fint tvist og helt sikkert noget jeg vil bruge af og til fremover, enten som kontrast til en farve i mit outfit eller for at matche en anden blå sag – som jeg stadig er på udkig efter.
Hvad siger I, bruger I allerede blå mascara, kunne I finde på at prøve eller springer I bare pænt over? ;)
- « Previous Page
- 1
- 2
- 3
- 4
- 5
- …
- 9
- Next Page »