Jeg prøver på mange måder at leve i nuet og værdsætte alt jeg har omkring mig. Nogle gange bliver jeg på frygtelig vis mindet om hvordan ens liv med ét kan blive ændret, selvom jeg lige nu er langt fra DK har jeg ikke kunne undgå at læse om den frygtelige tragedie Sophie Fjellvang-Sølling har været igennem med tabet af sin mand. Min gudmor mistede på samme måde sin mand for over 10 år siden og han efterlod sig altså kone og to børn. Alt dette har spøgt i mit hovedet de sidste dage og som om det ikke var nok, så fik jeg i dag af vide af en jeg løbende har kontakt med i fm. mit arbejde, at han formentlig har kræft. Jeg kender næsten ikke personen og vi har kun været i kontakt via email (og i dag via telefon), men jeg synes alligevel det er frygteligt uretfærdigt og trist og jeg håber det er opdaget i tide så han bliver helt rask!
Beklager det triste indslag, men det er rart at kunne dele sine tanker og jeg kan forestille mig at I også oplever situationer hvor I har lyst til at knuge børn, kæreste, mand, kone, et familiemedlem eller en god ven eller veninde ind til jer og håbe at der aldrig, aldrig nogensinde sker dem noget ondt!
Jeg slog hovedet lidt fra og skubbede de mange tanker væk da vi tidligere i dag tog til en nærliggende strand og gik en lang tur, mens børnene legede og løb omkring. Vi passerede bl.a. små charmerende strandvillaer, der nærmest ikke kunne have en mere idyllisk beliggenhed. Jeg poster flere stemningsbilleder på bloggen i morgen, inden vi kører sydpå – heldigvis skal jeg ikke tidligt op, så jeg kommer nok til at lege natteravn her foran computeren indtil jeg ikke kan holde mig vågen længere.