Efter at være meget tilfreds med første tie dye forsøg, kastede jeg mig over endnu et par aflagte jeans. Denne gang gik det dog ikke lige som planlagt, for i stedet for at blive sort/hvide som sidst blev de sort/øhhh ferskenfarvede eller hvad jeg nu lige skal kalde farven. Inden jeg vaskede og tørrede dem, var de meget kraftigt orange, hvilket egentligt var lidt cool – men de her bukser er nok lige en tand for kække til en almindelig dag på kontoret. De var gået lidt i stykker, så det gør ikke noget resultatet ikke blev som jeg havde håbet, men nu ved jeg dog at jeg ikke skal gå ud og købe helt nye bukser for at lege med tie dye, det tør jeg altså ikke.
Jeg er spændt på hvad weekenden bringer i morges blev manden nemlig ringet op af sin bror, han vil gerne tage alle ungerne med til Lalandia et par dage, så nu har vi pludseligt udsigt til en børnefri weekend, det sker ikke særligt tit! Nu vil jeg bare gerne nå at bruge et par dage på alt det man ellers har så svært ved at finde tid til, biograftur, brunch, spise ude sent med efterfølgende kaffe osv. osv. Manden snakker allerede om smuttur til udlandet, men nu må vi se, så travlt har jeg trods alt heller ikke ;)
Jeg synes nu altså er de er ret cool dine bukser :)
Det lyder bare slet ikke dumt med en børnefri weekend :)
Tak Ida og nej der er da blevet sovet pænt længe og hygget stilhed ;)
De er da for fede… Og orange er lige sommertiden vi har nu! På med dem ;-)
He he, så modig er jeg alligevel ikke ;)
Hold da op de er da MEGA fede her til sommer, med den orange farve!! Da jeg læste teksten scrollede jeg forbi billedet (troede det var der ønskede inspiration) og forventede at der så kom et mega kikset billede til sidst – men det gjorde der jo ikke! Jeg synes bestemt de er fede:-)
He he jamen tak Maja, jeg kan godt lide mønstret men er som skrevet ikke helt tilfreds med at de blev orange ;)
Hehe, de er ret orange, men så slemt ser det faktisk ikke ud.
Tak Jasmina ;)
Åhh det lyder skønt – jeg håber i rigtig får hygget og kærstenusset :-)
… og bukserne – ja, kønne er de ikke, men måske som shorts…. det tror jeg godt ville kunne gå ;-)
/Lise
Og jeg går stort set aldrig med shorts, så de bliver bare gemt til en sjov fest eller Halloween :P
Ikke dårligt med sådan en onkel :) Håber I får nydt tiden sammen, det kan nogle gange være svært i en travl hverdag med børn:)
Nope, godt med onkler der træder til, da vi var i Berlin passede min egen bror drengene :)
Lyder da for skønt med sådan en kæresteweekend – det skal bare nydes :)
Jeg kunne også bedre lide de første bukser du lavede :)
Ja sidst vi havde rigtig børnefri var tilbage i November da vi var i Dubai ;)
De er da ret seje, synes jeg.
De “brænder” jo – meget rock ‘n’ roll!
Ha ha, ja det kan man vist godt sige at de gør ;)
Hvordan pokker beholder du så meget sort efter de er bleget? Når jeg har prøvet bliver de meget lyse :(
Ej, jeg synes, de er blevet rigtig cool med den orange farve :-) Slet ikke så tosset.
Åh, hvor sødt af ham onklen :-)