T-shirt: 2ND Day // Bukser: Munthe plus Simonsen // Ballerinaer: Stylesnob // Taske: Mango // Halskæde: Zara // Neglelak: Essie, Aruba Blue
Et dagens fra i torsdags som blev taget ude ved Skuespilhuset, mens vi ventede på at dørene åbnede til Designers Remix show. Jeg havde valgt flade sko hele dagen da jeg godt vidste at vi ville gå meget rundt og derfor kom jeg heldigvis også hjem uden ømme fødder om aftenen. Mine bukser har manden nu døbt Michael Jackson bukser, men han fik altså forklaret at de er fra Munthe og han måtte da også indrømme de er pæne. Han har stor respekt for mærket og det er faktisk ham der introducerede mig for det da han for mange år siden i vores helt unge dage, købte en gave til mig derinde.
I dag var jeg et hurtigt smut på Vision, inden da havde jeg sovet mindst en time for længe og da jeg ankom på cykel til Vision og kiggede mig over skulderen opdagede jeg at jeg havde fået blusen på, på vrangen. Det kunne heldigvis ikke ses på lang afstand, da kun syningerne afslørede det, men jeg skyndte mig på toilettet for at få vendt den om, det var vitterligt modeblogger gone wrong, ha ha.
Om nogle timer skal vi formentlig ud og sejle, dejligt det kan lade sig gøre når vejret er til det og jeg er helt klar på noget frisk luft til hovedet. I morgen pønser jeg lidt på en tur i Zoo, det er efterhånden længe siden og så vil jeg gerne lege lidt med et lånt objektiv. Håber I får en dejlig weekend derude, vejret skulle i hvert fald gerne være medhjælpende til det.
Camilla - Scent of Fashion says
Elsker tasken!
Guapízimo says
Tak Camilla, det gør jeg også :D
Ida says
Hvor er din taske pæn :) og Ih det lyder dejligt med en tur på vandet og Zoo i morgen :)
Guapízimo says
Mange tak Ida og ja begge dele blev en realitet hvilket er dejligt :)
Trine Lykke says
Lækkert outfit, sporty og minimalistisk. Dit net er super fedt :)
Guapízimo says
Tak Trine, sporty må være det nye jeg dyrker, men det føles godt :)
Walkinrunout says
Dette er et sååå lækkert outfit – cool, fint og praktisk og den taske passer så fint til bukserne.
Sjovt med din bluse :)
Jeg oplevede engang en bekendt – som altid var med på sidste nye trend havde lavet samme fejl – jeg troede det var meningen… og da jeg kommenterede det kunne jeg godt se, at det var det ikke…
Hun vendte den dog ikke… bare for sjov :)
Guapízimo says
Tak, jeg valgte at bruge tasken i stedet for bare at vælge en sort. Blusen jeg har er med stjerne og man lægger ikke umiddelbart mærke til hvis den vender på vrangen, så havde der ikke være noget toilet, var der måske alligevel ingen der havde opdaget det ;)
Marianne P says
Du ser supergodt ud og de bukser er bare så lækre:-)
Guapízimo says
Tak Marianne, jeg er simpelthen også så glad for at jeg fik dem købt!
Malsen says
Ha ha ups :) godt du nåede at vende den :)
Du så super godt ud i bukserne!
Guapízimo says
Ha ha ja er du gal en morgen, men du oplevede jo også dagen før at mit hoved ikke rigtigt fungerede :P
Pixelerede finurligheder... says
Haha, jeg kunne altså have lavet det samme med mine bluser – ved ikke helt om jeg går sovende rundt ;) Men ja, sådan noget sker bare – måske også derfor jeg er lidt nervøs for hele blogland ting, hehe
Lullumut says
Jeg synes, bukserne er så seje, og det er virkelig vigtigt med komfortabelt tøj til en lang dag – jeg er fan :-) Ville så gerne have været på Vision lørdag, men jeg blev hentet kl.14 og skulle til fødselsdag, og det magtede min krop slet ikke :-/