Vi ankom til Dubai sent i går aftes og heldigvis gik det smertefrit at afhente lejet bil, finde frem til lejlighed og få udleveret nøgle, da vi er 3 timer foran hernede endte vi med først at falde i søvn ved en 03.30 tiden (Dubai tid) og derfor sov vi også længe til 11.30 (igen Dubai tid), men alligevel nåede vi at opleve en hel masse på første dag. En blanding af ivrighed for at se alle de skønne ting igen, samt at vise byens herligheder til børnene bragte os rundt og derfor en lille billedstorm med noget af det dagen er gået med….
Efter vi var blevet friske på en kaffe fra Starbucks tog vi til Souk Madinat, Jumeirah for at spise frokost med en dejlig udsigt. Jeg fik min yndlings drink hernede (limesaft med mynte) samt yndlings “snack” humus og Tabouleh og godt mætte dog vi videre mod fantastiske Dubai Mall. Der opdagede jeg Victoria’s Secret åbnede butik 17. november, kiggede på det imponerende dansende springvand, savlede over en af de utallige lækre fristelser – men spiller hellig indtil jeg står foran en kagebuffet. Aftenen blev afsluttet på nærliggende café med en ordentlig skål granatæbler og med en masse nye indtryk og lidt ømme fødder er vi nu hjemme, hvor der bare bliver slappet af med bloggen. En ny dag venter i morgen, vi har endnu ikke lagt planer for hvad der skal ske, men der bliver nok endnu en lang og dejlig dag både børn og os voksne nyder godt af.
Archives for november 2012
Takeoff
Så er det meget snart tid til takeoff mod Dubai, jeg har haft sommerfugle i maven det sidste døgns tid af bar spænding og fordi jeg altid er bange for at glemme et eller andet vigtigt. Jeg håber på at kunne give lyd fra mig dernede allerede i morgen og dele nogle billeder, ellers bliver der lidt stille for jeg har ikke haft tid til at planlægge indlæg (eller få svaret på kommentarer). Billedet herover er i øvrigt mit eget fra ørkenturen i Dubai for lidt over et år siden, aftenen var magisk og jeg er sikker på der bliver flere af den slags.
Nu håber jeg ikke det bliver alt for koldt herhjemme mens jeg er væk, vil da stadigvæk gerne glæde mig til at komme tilbage, men der er jo julehygge en børnefødselsdag med familien og Elvis bassen at komme hjem til. Elvis bliver heldigvis passet hjemme i vante omgivelser, da vi har fået en af vores venner til være her i de to uger og hundesitte.
God lørdag derude, vi blogges meget snart :)
6 skønne blondebluser
Jeg har altid godt kunne lide blonder og ved juletid stiger begejstringen for dem, på trods af det kan jeg slet ikke mindes at jeg nogensinde har ejet en helt almindelig, men pæn blondebluse jeg både kan bruge til hverdag og fest. Så det bliver en af de ting der skal indkøbes snarest, måske i Dubai eller måske i Danmark når jeg kommer tilbage, der er nemlig masser af fine bud i de danske webshops. Sådan en bluse ville fx være perfekt til en julefrokost og jeg har samlet nogle gode bud her, de fleste af dem til en ret god pris, så det ikke er en kæmpe investering af skulle ud og købe festtøj.
- Vi starter med den billigste fra Ichi til 299,95 kr med fine blonder og en enkelt knaplukning i ryggen.
- Denne er fra Selected Femme og virker lidt mere bluse-agtig grundet de brede elastikkanter, desuden har den pynteknaplukning i ryggen, pris 359,95 kr.
- Blusen her er fra Gai & Lisva og den eneste af de ovenviste jeg har kunne føle på, derfor ved jeg kvaliteten er fin. Nogle, ofte billigere blonder har det jo med at være lidt stive i det, hvilket altså ikke er tilfældet med denne. Desuden har den en velour detalje omkring halsudskæringen. Pris 349 kr.
- Et virkeligt fint bud fra Rosemunde, jeg kan godt lide at blonderne ligesom fortsætter ud i halsudskæring mv. det gør den bare ekstra smuk synes jeg. Pris 500 kr.
- Eneste bluse med korte ærmer i denne omgang, men blonderne er brugt så fint i ærmerne. Blusen er fra Whiite til 799 kr. lidt ærgerligt at den så er i 100% polyester.
- Sidst men ikke mindst, et bud fra Day Birger et Mikkelsen også til 799 kr. her er der kun blonder fortil. Den må være populær for der er kun én XL tilbage i webshoppen i skrivende stund, men det kan jo være den er nemmere at opstøve ude i butikkerne. Desuden findes der flere smukke blondebluser fra Day i en lidt højere prisklasse.
Har I en favorit og skal I ligesom jeg ud og investere i en blondebluse i nær fremtid?
Gestuz nederdel
Et lille pip herfra med en nederdel som for nogle måneder siden var et rigtig godt udsalgskøb, skulle nemlig kun slippe 150 kr. Den er fra Gestuz, fyldt med perler og derfor en lille smule tung, jeg har endnu ikke haft den rigtigt i brug fordi der ikke lige har været den rigtige anledning, men det kommer forhåbentligt i løbet af december.
Den sidste uges tid har der været lidt forkølelsesvirus i hjemme, jeg glædede mig over jeg ikke tog det til mig, men det gjorde jeg så småt i går – SÅ typisk! Kæmper dog som altid imod, så kroppen ikke får færden af det er helt i orden at jeg ender under dynen og jeg føler faktisk at jeg har det en lille smule bedre i dag end i går. Mistænker i øvrigt min krop for at blive svag så snart jeg ikke spiser chokolade, nu jeg har holdt mig fra det siden søndag, he he.
Smykker fra Biquin
I får lige de sidste billeder fra Blickfang, der var nemlig et enkelt smykkemærker mere jeg stoppede op hos. Navnet er Biquin og det er to veninder fra Tyskland, Katharina Baur og Sabine Roth der står bag. De laver disse fantastiske smykker der på sin vis er enkelte, men alligevel har noget ganske særligt over sig. Jeg var især betaget af de små snoede kæder og var bare nødt til at fotografere dem, deres egen hjemmeside rummer nu også mange billeder af de forskellige smukke kollektioner, for der er endnu mere end i ser her.
Så vidt jeg ved er priserne i den noget dyrere ende, men priserne på bl.a. guld er jo også steget voldsomt de seneste år og så har vi nok også at gøre med noget særligt håndværk her. Men man kan jo stadig godt beundre og drømme – det er helt gratis ;)
- « Previous Page
- 1
- 2
- 3
- 4
- …
- 8
- Next Page »