Mere kage – Hummingbird Bakery

Så er der igen kageoverload på bloggen inkl. en lille “cupcakebattle”, nyd billederne :D

Hummingbird Bakery og Magnolia Bakery lå så belejligt tæt på hinanden i Dubai Mall, at jeg kunne købe cupcakes begge steder for at lave en sammenligning. Jeg købte en chokolade- samt gulerodscupcake og billederne taler næsten for sig selv, de fineste og mest prangende cupcakes fra Magnolia var også de bedste. Faktisk var jeg lidt skuffet over Hummingbird, jeg har deres virkelig fine og inspirerende opskriftsbog og troede faktisk deres kager ville være en helt anden oplevelse end de lettere tørre og meget søde cupcakes. Magnolias var som tidligere skrevet også søde, men alligevel lidt mere velsmagende og friske.

Ikke mere “cupcakebattle” herfra, jeg glæder mig bare over udvalget herhjemme og har allerede spist min første cupcake fra Serenity siden jeg kom tilbage fra Dubai, er jo nødt til at værdsætte de virkeligt gode kager og generelt dyrke kagelykken, he he.

15 tanker om “Mere kage – Hummingbird Bakery

  1. Hvor er de juleinspirerede cupcakes altså bare søde. Nu er jeg blevet cupcake-sulten, og kl. er jo ikke engang blevet 12. Hmm, og så har vi vist ikke lige noget i nærheden alligevel.
    Men tak for inspirationen. :-)

  2. Din blog er lidt farlig at kigge på, jeg bliver MEGA kagesulten, haha! Serenity er altså også bare nr. 1 i min cupcake bog, det er helt sikkert :) men derfor ville jeg nok gerne nuppe en fra begge steder, bare for at sige at man havde prøvet dem :)

  3. Ej altså….. Klokken er kun lidt over 8 om morgenen og alligevel sidder jeg og oversavler mit tastatur nu. Jeg kan ikke tåle sådanne billeder. :P Den der med nutella, den gad jeg seriøst godt! mmmmh!

  4. Så sidder man her på sin diæt og savler ned i kaffekoppen over dine lækre billeder. Men det er da altid noget, at man kan blive så glad af at KIGGE på kage ;-) Skønne billeder.

    /Linda

Der er lukket for kommentarer.