Everpurse – En taske der oplader din telefon

Sen web-surfing forleden førte mig til hjemmesiden everpurse.com og jeg blev ganske begejstret for opdagelsen. De har nemlig udviklet en lille taske med indbygget oplader til telefonen, så man ikke risikerer at løbe tør for strøm når man er på farten. Jeg glemmer ofte at få ladet min telefon helt op, eller også løber den bare hurtigt tør for strøm fordi jeg lige skal tjekke mails, Instagram, Facebook osv. osv.

Det er muligt man kan købe en ledningsfri lader man kan have liggende i tasken, jeg har ærligt talt ikke undersøgt markedet, men jeg synes nu bare idéen her er god og udvalget af tasker er ganske fint. Havde det ikke lige været fordi den skulle bestilles hjem fra USA, kunne jeg da godt have overvejet at købe en. Pt. fås de med lader til iPhone 4/4s, iPhone 5 og Galaxy S III og laderen i tasken skulle kunne oplade en telefon af to omgange. Når dagen er omme oplader man så hele herligheden på en medfølgende ladermåtte. Prisniveauet starter i øvrigt på $189.

21 tanker om “Everpurse – En taske der oplader din telefon

  1. Hvor er det bare smart! Men også lidt i den dyre ende, specielt hvis der kommer told oveni. Kunne nu godt bruge en alligevel, når nemlig heller ikke altid at lade helt op.

    1. Håber de får en forhandler i Europa et sted, så vil jeg helt sikkert overveje den endnu mere.

    1. Ja det er i hvert fald noget mange kvinder kan få glæde af og mænd for den sags skyld, så skulle løsningen måske bare være lidt mere maskulin ;)

  2. Jeg ville elske at have en eller anden form for oplader med på farten…..lader altid fuldt op, men løber også ALTID tør for strøm….baaaah! Død irriterende :)

    1. Det kan jeg godt forestille mig når du bruger en hel dag i city. Nogle kaffebarer kunne godt indføre noget “kom og lad din telefon op, mens du drikker kaffe” ordning :D

Der er lukket for kommentarer.