Jeg var til forældremøde i fredags og der spottede jeg hurtigt en anden mor i hvad der lignede en læderkjole. Hun fik elevatorblikket (på den gode måde) for den klædte hende virkeligt godt den kjole! Jeg var ikke sikker på, at vi talte samme sprog og derfor kunne jeg ikke lide at give hende et kompliment og spørge hvor hun havde købt kjolen. Men når hun nu var spanier, tænkte jeg at der var en mulighed for at den var købt i en af de spanske highstreet butikker og jeg ville derfor kigge i nogle webshops når jeg kom hjem.
Den første webshop jeg tjekkede hjemme, var Zaras og der var jeg også heldig at finde den. Jeg har ikke nævnt det her på bloggen, men jeg har længe overvejet om jeg skulle eje en lædernederdel til efteråret, nu dukkede denne kjole så op. Jeg var i Zara i går og der hang den heldigvis, så jeg kunne prøve den. Lidt vægttab har betydet at jeg nu kan skrue mig ned i en Medium og den sad overraskende godt. Syningerne bl.a. ved barmen gør at den fremhæver de gode ting, men jeg skal nok hellere tabe mig lidt på armene end styrketræne dem for meget, eller revner ærmet da, he he.
Den er ikke i ægte læder og derfor kostede den også kun 40€ (459 danske kroner), men jeg købte den alligevel da jeg synes den sad så pænt. Og med en cardigan eller strik ud over, kan den jo også sagtens fungere som den nederdel jeg ønskede mig. Er du fristet kan du finde den lige her.
Den er virkelig flot den kjole! Og den klæder dig super!
Overvejer den helt selv, men er altid en smule skeptisk overfor det faux læder. Kan man ånde i det? :)
Mange tak! Jeg er da også lidt nervøs for at den ikke helt er til at ånde i, men er nødt til at give det et forsøg, uanset hvad ville jeg dog aldrig vælge at tage den på en dag hvor det er alt for varmt ;)
Vildt flot kjole! Synes tit Zara har nogle rigtig fine ting:)
Ja det har de bestemt, jeg kan altid finde noget derinde, særligt nu hvor jeg kan shoppe til de spanske priser ;-)
Ej hvor er den fed! Superfint snit. Kan dog slet ikke ånde i sådan noget fake læder, men ellers kunne jeg bestemt også godt have fundet på at prøve den :-)
Den har nemlig et rigtig fint snit, havde jeg råd og kendte jeg en god skrædder, så skulle jeg tage den med og få syet den i noget lækkert læder. Jeg har ikke den store erfaring med pleather, men kan godt forestille mig at det ikke er det bedste at ånde i ;-)
Wauw hvor er den flot… jeg er vildt fristet… og hvordan har jeg misset det her indlæg før… altså…