Sådan så jeg ud i nat omkring kl. 02.30, med nyglattet hår, nylakerede negle og klar til at klippe eventuelle interessante ting ud at de spanske modeblade jeg havde købt. Jeg skulle være i lufthavnen senest 05.50, hvilket betød at jeg skulle stå op kl. 04.00 og da jeg ikke er god til at gå tidligt i seng (er sjældent træt nok til det) ville det betyde at jeg ville ende med få timers søvn og være ganske groggy når jeg vågende, så jeg sørgede bare for at holde mig igang i løbet af natten. Jeg sov ikke på vej til lufthavnen, blundede kun ganske kort i flyveren og da jeg var hjemme gjorde jeg mig hurtigt klar for at tage videre på kontoret, var færdig der kl. 16.00, tog videre for at ordne et par ting og var hjemme igen omkring 17.30 – der gik så heller ikke mere end en times tid før jeg måtte kaste håndklædet i ringen og overgive mig til dynen. Og efter nogle timers søvn sidder jeg her igen, med en taske der stadig mangler at blive pakket ud, men dog får lov til at vente til i morgen, lige på nær tandbørsten og de ting der skal hænges op.
Ud over at jeg er endt med et lidt rodet søvnmønster, så er det fint at være tilbage, kulden føles ikke så slem så længe jeg er pakket godt ind og jeg tror på foråret snart kommer, selvom DMI mener det bliver koldt et stykke tid endnu. Jeg håber at jeg får god tid til blogging denne uge, for inspirationslisten er efterhånden lang :)