Familien nåede at blive fuldtallig i sidste uge, men nu er jeg igen græsenke. Det er dog til at leve med da jeg ved der venter os en hyggelig juleferie i slutningen af december. [Read more…]
Når det ikke altid behøver at være sort – Ganni favoritter
Mit vinterfodtøj er ikke særligt sprælsk i farverne, måske lige på nær mine Hummel sneakers hvor jeg selv har byttet de hvide snørebånd ud med neonpink, til kærestens store ærgrelse (han har det bedst med sort, hvid og grå). Og ja så er der selvfølgelig mine glimmersneakers, som Hr. sort, hvid og grå heller ikke lige falder i svime over, ha ha.
Men det sådan mere almindelige fodtøj, mine vinterstøvler fx. de er alle sorte med forskellige små detaljer. Jeg synes nu det kunne være fint med lidt farve á la det på støvler og pumps herover, begge par er i øvrigt fra Ganni. Jeg ville nok vælge at bruge dem til et helt sort outfit og så se om der ikke var en neglelak i samlingen der matchede den fine lyserøde nuance.
Konkurrence: Vind støvler fra CaSHOTT
Det er altid en stor fornøjelse for mig, når muligheden for at afholde en konkurrence her på bloggen opstår. I denne omgang udlodder jeg i samarbejde med CaSHOTT et par lækre varme vinterstøvler i str. 39, i præget læder på en rågummisål og med lammeskindsfor.
CaSHOTT blev startet midt i en krisetid, men har klaret sig flot med en støt stigende vækst siden starten i 2008. Det har for andet år i træk givet anerkendelse i form af Børsens Gazelle-pris som hurtigt-voksende virksomhed. Jeg forstår deres succes med deres lækre udvalg i god kvalitet, der udvælges de bedste skind i Italien og modellerne bliver fremstille af dygtige håndværkere i Portugal.
Jeg er sikker på at støvlerne herover vil være ret fantastiske at gå en kold vinter i møde med og skulle du ikke selv være en str. 39 er du hjertelig velkommen til at deltage i konkurrencen alligevel, hvis du kender en du gerne vil glæde med disse støvler.
For at deltage skal du blot lægge en kommentar herunder og fortælle hvem der skal have fornøjelsen af disse støvler, er det dig selv, din mor, veninde, søster eller en helt femte?
Og så ville jeg da blive rigtig glad hvis du har lyst til at følge med på Bloglovin’ eller Facebook.
Du har også mulighed for at følge CaSHOTT her på Facebook, eller på Instagram: @cashott
Konkurrencen løber til og med søndag d. 9. november, hvor jeg derefter ved tilfældig lodtrækning finder en vinder.
Konkurrencen er slut og jeg finder en vinder snarest.
Gucci ballerinaer – min fødselsdagsgave
Jeg har slet ikke fået vist jer, min fødselsdagsgave fra kæresten. De har godt nok været på Instagram for nogle uger siden, men det er jo ikke alle der følger med der. Under en forretningsrejse til Berlin købte han disse smukke ballerinaer fra Gucci, der matcher min pung og taske jeg har i forvejen.
De passer heldigvis perfekt, bruger normalt str. 39 men disse er en 38,5 og tro mig jeg var nervøs for at de var for små da jeg satte fødderne i dem første gang. Jeg har dog endnu ikke haft dem i ordentligt brug, da der skal en ekstra sål på under og min spansktalende kollega der har ferie, vil jeg gerne have med mig, så jeg er sikker på at skomageren gør det jeg gerne vil have ;)
Udsalgskøb fra Zara
Jeg havde et godt øje til dem første gang jeg så dem på Zaras webshop for nogle måneder siden og allerede der havde jeg en god grund til at købe dem. Jeg har nemlig et par kittenheels fra Zara, som efterhånden er så brugt at de vil være tarvelige at gå rundt med, så jeg har brug for en erstatning. Og så har hende her i øvrigt også talt så varmt for dem, at jeg ikke var i tvivl om jeg gerne ville have fingrene i dem!
Da jeg skulle på udsalgsshopping forleden i Zara, tjekkede jeg også alle skohylderne i håb om at spotte dem og heldigvis var der et par i min størrelse. Så de blev købt ind (til ca. 150 kr., hurra for Zaras udsalg i Spanien) og nu kan jeg smide de gamle ud, som har fået en fin erstatning.
- « Previous Page
- 1
- …
- 4
- 5
- 6
- 7
- 8
- …
- 21
- Next Page »