Tag-arkiv: 2ND Day

I Just Do My Own Thing

I går var jeg sammen med min kaffe date bl.a. forbi PRD’s showroom, dejligt at komme ud og se og røre ved tingene så man får en lidt anden følelse med dem, end man normalt gør via packshots og evt. lookbook billeder.

En ting jeg hurtigt besluttede mig for at jeg må eje er denne 2ND Day statement t-shirt, jeg er ret glad for den ene jeg har og havde den også på i går, så denne må også hjem i klædeskabet. Da jeg var ganske lille var jeg ret stædig og sagde ofte “kan selv”, som voksen har selvstændigheden også på mange måder fulgt mig og kan jeg, så vil jeg helst gøre tingene selv, på min måde – sådan har jeg det bare bedst :)

T-shirten kommer til at koste 399,- og jeg venter bare på at den kommer online et sted så jeg kan klikke den hjem.

2ND Day – All the Way


2ND Day gjorde indtog i min garderobe i slutningen af 2011 og jeg tror der kommer endnu flere ting til i 2012, kollektionen er stor og dette er blot et udpluk af nogle af de ting jeg finder interessante. Jeg er glad for at Day valgte at lave underlinien 2ND Day der oftest har et lidt mere råt udtryk og prismæssigt nogle gange er lavere end Day. På billedet herover er der en god blanding af tie dye, batik og lynlåse. Halskæden er i den markante stil jeg godt kan lide for tiden og så er jeg altså ret vild med den grå sweatshirt med 2ND Day logo, afslappet tøj må godt være cool!

Hvad synes I om 2ND Day? Og har I også nogle af deres ting i garderoben?

Små detaljer på en solrig fredag….

I dag trængte jeg til en anden frisure end mit sædvanlige løse hår, men jeg orkede alligevel ikke at gøre meget mere ved det end at sætte det op i en hestehale, må vist samle noget inspiration og samtidigt prøve den der Baum und Pferdgarten frisure. Da mit hår ikke varmede mig om mine ører og hals i dag tog jeg det store Black Lily tørklæde på dog kun udendørs, indenunder bar jeg en halskæde…

…nemlig denne fra Lollys Laundry, jeg har haft i samlingen noget tid, den er lidt tung og det er nok derfor jeg ikke har den på så tit. Der ud over havde jeg bluse på fra 2ND Day og strik cardigan fra Múus Malou Sander. Neglelakken er fra Essie i farven Bahama Mamma, den kommer ikke helt til sin ret på billedet her, men det er altså en super lækker farve! Som I kan ane havde jeg slået håret løst på det sidste billede, jeg var lige kommet hjem fra arbejde og gjorde mig klar til at slappe af! Det gør jeg også lige nu foran computeren, mens jeg har fulgt og stadig følger med i X-Factor og Live fra Bremen.

Dagens 11*01*12

Cardigan: Múus Malou Sander // T-shirt: 2ND Day (gave) // Leggings: Topshop // Støvler: Asos

Jeg nåede lige ind af døren tidligere i dag, inden solen forsvandt bag hustagene og så kunne jeg tage billeder i de gyldne stråler. Jeg droppede min halve fridag da jeg hellere gemme den til et senere tidspunkt, jeg forventer bl.a. at bruge noget tid på modeugen, som jeg også gjorde tilbage i august.

Tøjet i dag var komfortabelt, vejret var jo ikke videre skønt i morges og jeg klædte mig lidt derefter, har I forresten lagt mærke til at jeg husker at bruger andet fodtøj end Mango støvlerne? ;-)

Om lidt kommer min lillebror forbi til lidt hygge og imorgen er det så sidste dag som græsenke da jeg skal hente manden i lufthavnen fredag lidt over middag. Jeg fortalte ham i går at han gerne måtte købe MAC makeup til mig, men jeg fik af vide at det kunne jeg selv købe, dog ikke for at være uhøflig men fordi han ikke syntes det var interessant nok at give som gave, så jeg er spændt på hvad han så mener jeg bør have.

2ND DAY

Jeg kan vist godt kalde det en meget sigende t-shirt her på dag nr. 2 i det nye år. Min nye 2ND Day t-shirt (gave) havde jeg taget på i dag, sammen med stor vamset cardigan fra Designers Remix jeg kunne putte mit trætte korpus i og for at det ikke skulle være helt sort kom et sølv tørklæde fra Zara om halsen – at det så ikke matachede mine guldnegle som er leftover fra nytårsaften er en hel anden sag.

Jeg har lidt svært ved at komme op i omdrejninger og ville helst have holdt fri fra arbejde i dag, men heldigvis var jeg afsted og fik lavet en del. Jeg føler også bloggen skal op i fuldt gear igen, altså der er jo lidt flere billeder fra Berlin, et status indlæg eller to som jeg har haft i tankerne den sidste uges tid og en masse andet jeg gerne vil blogge om men endnu ikke har fået skriblet ned. Æv at jeg ikke fik flere timer i døgnet i julegave ;-)