Produkterne fra min søndags-spa

spa-produkter
Jeg troede ærligt talt ikke, at jeg ville få udført min spa i søndags. Jeg er hende der altid har masser af gode intentioner, men ikke er så god til at få dem ført ud i livet. Men i denne her omgang, så virkede det altså tiltrængt, jeg syntes der var en grænse for hvor længe jeg kunne undlade at barbere ben og selvom der nok går et par måneder endnu før jeg bevæger mig rundt med bare ben, så syntes jeg at det var fint, så småt at begynde på at gøre dem klar til de varmere dage.

Jeg skrubbede kroppen med en kaffe/kokos skrub jeg fandt i mit lokale supermarked, den mindede mig om den her, jeg før har overvejet at prøve. Benene fik en gang olie fra Clarins og tåneglene fik en ny frisk rød farve på fra Essie. Jeg fiskede en eye roll-on fra Vichy frem fra gemmerne og nu står den på hylden, så jeg bruger den både morgen og aften. Jeg håber at den med tiden mindsker mørke rande og de hævelser jeg især kan have under øjnene om morgenen. Jeg er ikke sikker at Vichy producerer den længere, da jeg ikke kunne finde den på deres hjemmeside, så jeg må finde et andet produkt når den er brugt op. I processen var det også oplagt at give håret en kur, i denne omgang blev det med Extreme Cat Treatment fra Redken og så brugte jeg en Rose clay maske fra Origens.

Jeg er ikke vant til at bruge så lang tid på et bad og jeg var heller ikke helt begejstret for at det tog sin tid. Men da jeg var færdig var jeg tilgengæld ganske tilfreds og jeg burde gøre det hver søndag, evt. en med variation af produkter. Min spa-søndag betød også at jeg fandt lidt produkter frem fra gemmerne, som jeg nu bruger i min forbedrede daglige skønhedsrutine. Så at jeg tog denne her tid for mig selv har helt sikkert haft et positivt udfald.

Når det er vejr til gummistøvler

rainy-day-outfit
Vi har haft nogle dage med ustadigt vejr og der er lovet meget mere af det i den kommende uge. Jeg synes ofte det er ret hyggeligt, bare ikke så meget hvis man er nødt til at rende rundt i regnen. Så er man i hvert fald nødt til at være klædt på til det!

En god jakke og godt fodtøj er vigtigt, førstnævnte har jeg, sidstnævnte har jeg kun en ubrugelig udgave af. Altså jeg har et par gummistøvler, men de er ikke så behagelige at gå med, så skulle jeg gå regnen i møde i næste uge på lækker fashionabel vis, så måtte det gerne være i ført ovenviste (+ jakke og evt. en paraply, hvis det er rigtig slemt)

Jeg har allerede kastet min kærlighed på et par nye gummistøvler, nemlig disse fra Tommy Hilfiger til 649 kr. Lige nu er de fleste størrelser udsolgt, men der bliver løbende fyldt op på lageret har jeg bemærket.

Blusen med det maritime look er fra Redgreen. Jeg synes den vil være pæn til hverdag og jeg kan godt lide detaljen med knapperne. Prisen er 800 kr. Og så ville jeg vælge et par sorte jeans til, her er det et par fra Pieszak til 799 kr.

Tilbehøret skulle være enkelt i form af den smukke Micah bag fra Rodtnes til 3.699 kr og for at bryde lidt med de mørke nuancer, ville jeg vælge en farve som fx. maki me happy fra Essie, som er fra deres efterårskollektion.

3 x negleolie

negleolier
Jeg kan godt lide at have velplejede negle uden tørre neglebånd, en god negleolie er et must for mig og det er efterhånden mange år siden jeg fik for vane at jeg altid skulle have en på mig. Lige for tiden er der 3 negleolier i min samling.

L’Oréal Nutri Oil – en fin lille størrelse der styrker og plejer neglene, måtte købe den da jeg på et tidspunkt var væk hjemmefra og ikke kunne undvære negleolie.

Essie Apricot Cuticle Oil – som jeg egentligt bare måtte eje for at have et plejeprodukt der matchede alle mine Essie lakker. Jeg købte den billigt via ebay i sin tid og skal have bestilt nogle af deres andre plejeprodukter til neglene inden længe.

CND Solar Oil – min favorit og den jeg sværger til. Jeg begyndte at bruge den for mange år siden, da jeg fik lavet kunstige negle og imellem mine besøg plejede mine negle med denne. Jeg synes at den har en meget karakteristisk duft, lidt á la marcipan. Solar Oil er også klikket hjem fra ebay.

En negleolie koster ikke alverden, så ejer du ikke allerede en og trænger dine negle og neglebånd til pleje, så vil jeg klart anbefale at købe en.

Har du selv en negleoliefavorit?

Noget om lister og neglelak

Essie_samling Essie_samling_
Jeg havde ikke noget imod at kunne prale med, at jeg har masser af tid til rådighed, men som så mange andre mennsker kunne jeg godt bruge lidt flere timer i døgnet. Det skal dog ikke afholde mig fra at bruge tid på noget, som godt kunne virke lidt ligegyldigt, men som alligevel betyder noget for mig, da jeg er glad for lister og systemer. I lang tid, mindst et år, har jeg været ret fokuseret på at rydde op og ud i mine ting. Jeg har nærmest været “samler” hele livet og nu vil jeg bare gerne af med alle de ting, der aldrig rigtig bliver brugt og alligevel bare ligger og fylder.

Mine Essie lakker skal dog (næsten) ingen steder, tilgengæld vil jeg gerne have helt styr på hvad jeg har, hvilke farver jeg bør skille mig af med da de vitterligt aldrig bliver brugt (skrig orange er ikke helt mig) og hvilke farver der så rent faktisk mangler. Mange farver minder meget om hinanden, men jeg føler mig ret sikker på at der er nogle nuancer der mangler. Og når jeg har skrevet alt ind i et Excelark, vil jeg finde billeder af alle lakkerne på Essies hjemmeside og gemme dem i en mappe på computeren. Så skulle jeg kunne få et overblik over de farver jeg gerne vil eje og i samme omgang lede efter en bedre opbevaringsmulighed end den kæmpe skotøjsæske jeg pt. benytter mig af. Men når jeg ikke rigtigt har plads til flere møbler, en kommode eller lign. eller kan hænge noget på væggen, så bliver det en anelse svært. Et gulv display der kan dreje rundt, á la det man finder i butikker vil bestemt ikke være dårligt ;-)

My Mani – Essie spring 2015

My_Mani_1 My_Mani_2
Grønne negle kunne vist lige anes på det ene billede i gårsdagens indlæg. De seneste måneder har det været lidt af en sjældenhed at jeg har haft tid til at lægge neglelak, utraditionelt når jeg til tider kunne finde på at skifte næsten dagligt. Men nu hvor der er skolesommerferie og jeg har bedre tid enten morgen eller aften, kan jeg afsætte lidt tid til det.

Desuden er vi ramt af en varmebølge med daglige temperaturer over 30 grader og der er aldrig skyggen af regn. Da jeg ikke er den store badenymfe eller strandløvinde, ja så kan det virke som meget fornuftigt tidsfordriv, at pleje neglene i lidt mere svalende temperaturer indendørs. Imens kan tankerne kredse lidt omkring hvad der mon sker hvis vi vitterligt ikke får nogle regnbyger snart. Måske forbyder de os at vande planter med vand fra hanen og vi skal istedet ud at købe flaskevand til formålet. I værste fald lukker de for vandet og lader det kun være tilgængeligt et par timer, et par gange om dagen. Så der vil blive lidt pres på i forhold til bad, toiletbesøg og når fx. vaskemaskine eller opvaskemaskine skal køre. Jeg har vist aldrig nogensinde ønsket regn, så meget som jeg gør nu!

Nåh men tilbage til neglelakken, de grønne farver er fra Essies forårskollektion, den mørkegrønne er garden variety og den lysegrønne blossom dandy, toppet med Deborah Lippmanns Stairway to Heaven.

* Essielakker er modtaget til test.