Tag-arkiv: armbånd

Ruby armbånd fra Maanesten

Maanesten
Det her er altså ikke en tidlig julegave til mig selv, jeg er ret fokuseret på at jeg skal købe sådan en, men selvom der kun er få dage til juleaften, så kan jeg ikke helt beslutte mig for hvad jeg skal vælge at købe.

Men da jeg i november klikkede et par nye bluser hjem, røg der også et armbånd med i kurven. Jeg har ikke båret armbånd i meget lang tid, i en periode brugte jeg armbåndene fra Mono & Me, men jeg havde lyst til noget andet. Derfor valgte jeg det guldbelagte armbånd med små fine perler fra Maanesten. Det har et lidt mere feminint udtryk end Mono & Me armbåndene og passer således bedre til min stil, som den er for tiden.

Faktisk har Maanesten nogle ret pæne og enkle guldarmbånd med små fine vedhæng på, men helt bevist vælger jeg at bære mit nyindkøbte armbånd noget tid for at se kvaliteten an og lever den op til mine forventninger kan det da godt være at der så bliver købt flere armbånd fra mærket i fremtiden.

Julegaveidé – smukke smykker fra Naledi Copenhagen

naledi-smykker-julegaveidé naledi-smykke naledi-armbaand
Den søde (eller måske stressende, for nogles vedkommende) juletid venter forude. En del af jer er måske allerede begyndt at komme i julestemning, her kniber det altså lidt selvom butikkerne er begyndt at fylde op med juleslik og julepynt. Det er dog aldrig svært at spekulere i julegaver og selvom børnenes gaver har førsteprioritet, så har jeg også en fast lille tradition med at købe noget til mig selv.

Jeg har tidligere her på bloggen nævnt Naledi Copenhagens samarbejde med smykkedesigneren Pernille Jensen og nu vil jeg lige fremhæve den igen, fordi det nu også er muligt at få smykkerne i forgyldt sølv. Jeg har et par guldringe jeg går med og derfor ville det være mest oplagt for mig at vælge guld-udgaven, hvis jeg skulle købe et at smykkerne. Det er et armbånd som ses på nederste billede, jeg har skrevet på ønskelisten. Mit største problem er faktisk at vælge hvilken farve strudseskind jeg vil have i cirklen. Sort er egentligt ret oplagt, men jeg har også både grå og blå i tankerne.

Prisen for et forgyldt armbånd synes jeg i øvrigt er ganske fin, de koster 476 kr. stykket og vil man have sølv-udgaven koster armbåndet 401 kr. for lige at være helt præcis. Find de fine smykker her.

Bleu Velvet details

Bleu_Velvet_MACJeg får ikke brugt smykker så meget om sommeren som jeg gerne ville, det er så varmt at jeg ofte føler de nærmest klæber til kroppen. Men inden længe er sommeren på retur og der er helt sikkert nogle af mine smykker der skal bruges i stor stil. Bl.a. dette smukke armbånd fra Naledi Copenhagen jeg fik før sommeren og ellers havde drømt om i lang lang tid forinden.

I dag kan det godt pynte på armen, her er nemlig ikke voldsomt varmt da solen ikke rigtig kan bryde gennem skyerne. Til gengæld er der en noget ubehagelig høj luftfugtighed og den går ikke så godt i spænd med den hovedpine jeg har fået fornøjelsen af i dag, efter jeg blev vækket af en myg kl. 05.30 i morges.

Måske er det derfor lige præcis dagen i dag der skal være min syndedag, det er jo fredag og selvom jeg skal til træning i eftermiddag kunne det godt være den skulle stå på lidt sødt i aften for en gangs skyld.

Ha’ en rigtig god weekend og overvej lige at tjekke ind på bloggen i løbet af den, det er nemlig tid til en konkurrence lige om snart :)

Neglelak på billedet er Bleu Velvet fra MAC Cosmetics – Armbånd fra Naledi Copenhagen.

Fødselsdagsønsker på dagen

I går fejrede jeg datteren, i dag er det min tur til at have fødselsdag. Dagen er smuk og solrig, men det kan jo ikke komme som den store overraskelse når man sidder i Spanien, chancerne for at man har været sød er ret stor ;)

Jeg er nødt til at fejre dagen uden kæresten da han er i DK og arbejde, der er faktisk min egen skyld, for jeg havde pænt bedt hans kollega om ikke at holde ferie i uge 32 når der er modeuge i København…..jeg havde så bare ikke taget højde for at det ville gå ud over min fødselsdag i stedet. Men man kan jo ikke få det hele og til mit store held er d. 16 juli altid en speciel dag flere steder i Spanien, grundet deres Virgin del Carmen festival – så vigtigst af alt, der er udsigt til fyrværkeri i aften.

Nåh men til det med gaver, sådan nogle kan man jo altid ønske sig og evt. købe selv hvis ikke man lige skulle være heldig at få dem. Jeg kunne sagtens lave en lang liste hvis jeg lagde hovedet i blød, men lige nu og her ville jeg blive rigtig glad for disse få ting, som jeg synes er ganske fornuftige ønsker og nogle ting har jeg haft på ønskelisten længe.

wishes
1. Thallo Trolley fra Samsonite – Sukkede over den hos et PR Bureau for lang tid siden og den har også været på bloggen på et tidspunkt. Jeg har i evigheder manglet en trolley til min håndbagage og selvom kærestens er en anden fix Samsonite model, så vil jeg altså hellere have min egen, end jeg vil låne hans.

2. Michael Kors Ballerinaer – Jeg vil gerne have et par Chanel ballerinaer en dag, men indtil da ville jeg bestemt ikke have noget imod at eje dette par.

3. La vie est Belle fra Lancôme – Duften har været på bloggen tidligere, jeg har endnu ikke fået den købt, så den står selvfølgelig stadigvæk på ønskelisten.

4. Clarins Radiance-Plus Golden Glow Booster – Jeg har jagtet den et stykke tid, men den er udsolgt i flere butikker, så må nok klikke disse gyldne dråber hjem fra en onlineshop i stedet, så jeg kan få dem blandet i min bodylotion og give min hud en sund glød.

5. Fitbit Flex – Jeg er blevet bidt af træning og sund kost og derfor altid frisk på noget motivering. Dette Fitbit Flex armbånd kan måle mine skridt, kalorier, distance og søvn, samt synkronisere med min computer eller smartphone, så jeg kan holde øje med mine resultater.

6. Guldarmbånd fra Michael Kors – Meeen et rigtigt armbånd ville nu heller ikke være dårligt, vil gerne have et i guld eller guldbelagt, som kan matche nogle af mine andre smykker. Jeg har egentligt ikke lagt mig fast på et bestemt, synes det ville være en ret personline gave at få og ville nu hellere have kæresten fandt et han synes er smukt.

Sommerlige armbånd fra Sanne Nordahn

Selvom jeg knuselsker min egen AW garderobe (dog ikke kulden der er årsagen til at man skal bære det), så er jeg langt fra klar til at hoppe i de gevandter. Sommeren er jo nærmest først lige startet her, først nu er varmen for alvor tiltagende og de helt ulidelige lumre sommernætter står på spring. Vi kan dog heldigvis lave en god omgang gennemtræk i vores soveværelse, så det er kølet ned til natten, det betyder dog også at vi jævnligt har selskab af snu myg.

Sanne-NordahnNåh men der ligger altså en del AW14 favoritter fra pressedagene i mit billedarkiv, som jeg lige gemmer lidt endnu. I stedet hylder jeg sommeren, med nogle fine armbånd fra Sanne Nordahn, som da er ganske sommerlige hvis jeg selv skal sige det. Der er desværre kun et par farver tilbage i hendes webshop, til 199 kr. stk. Tilgengæld er der online lagersalg hvor man kan spare op til 50% og jeg har spottet den fine ring jeg tidligere har haft på bloggen, den kunne godt ende på min finger!