Tag-arkiv: armbånd

Ny Troldekugle og en konkurrence

Troldekugler_1 Troldekugler_2For ikke så lang tid siden fik jeg fornøjelsen af en ny Troldekugle med navnet Rosa Bånd. Den er så fin og meget forårsagtig med de lyserøde nuancer og så matcher den ofte de farver jeg vælger at lægge på neglene.

Troldekugler har i øjeblikket gang i den globale kampagne People’s Bead 2014, som betyder at alle har mulighed for at være med til at designe den næste kugle i Troldekugler. Designet man laver skal uploades til trollbeads.com senest d. 21 april og fra d. 28 april er hele verden med til at stemme på 100 finale designs. Ét design vinder og bliver sat i produktion, og vinderen får sin egen kugle i massivt guld + et fee.

Jeg har ikke selv uploadet et design, ved ikke om jeg når det. Men tænker at kuglen skulle have en symbolsk betydning for mig, som samtidigt kunne være gældende for andre og så måtte den gerne være “magisk” med noget guldstøv el. lign.

Troldekuglen er modtaget som gave.

Nicole Pipers Live Love Life smykker

Jeg har ikke været særlig god til at bruge mine smykker på det seneste, jeg har haft følelsen de forsvandt under mit hår, under tørklædet, oppe i ærmerne. Men efterhånden som det bliver varmere, for varmt til tørklæde, håret oftere bliver sat op og jeg ikke længere har tendens til at trække mine ærmer langt ud over fingerspidserne, så kommer der også flere og flere smykker på.

Jeg vil finde min lille kasse frem, så det er nemmere at vælge smykker om morgenen eller evt. allerede aftenen før, de smykker jeg ikke forventer at bruge vil jeg gemme væk, så de ikke ligger og roder blandt de andre. Men jeg vil ikke skille mig af med dem, hvis jeg aldrig genfinder glæden ved dem, så gør mine piger det sikkert når de bliver lidt ældre og får lov til at gå på rov i deres mors skatte.

Men nu skulle det egentligt handle om Nicole Pipers smykker herunder…

Nicole_Piper_1 Nicole_Piper_2 Nicole_Piper_3Jeg har tidligere vist et af hendes armbånd på bloggen og lige nu er det disse smykker der tiltaler mig. At tilføre et look lidt farve i form af smykker bruger jeg en del, særligt nu hvor også min sommergarderobe stadig er ret sort i det. Både armbånd og ringe er fra hendes Live Love Life kollektionen, der er en hyldest til livet, naturen og kærligheden. Tiden er inde til at finde tilbage til de grundlæggende værdier i livet, nemlig kærligheden til dig selv, andre og naturen. Som der så fint står i beskrivelsen på hendes webshop, hvor armbånd kan erhverves til henholdvis 390 kr. (sølv) og 475 kr. (guld). Ringene koster henholdsvis 525 kr (sølv) og 660 kr (guld).

Lige nu ville jeg vælge det lyseblå armbånd, hvor jeg til sommer nok vil være meget mere til pink.

Louise Eeg godter

Hvis der er Louise Eeg sager i sigte, tager jeg mig altid tid til at kaste et blik på det. Jeg føler efterhånden at jeg kender brandet og udvalget godt da jeg bl.a. ofte har besøgt butikken og generelt synes det er nogle virkeligt flotte ting hun laver. Flere af hendes ting er også at finde hos Connect Communication og da jeg var forbi dem i sidste uge kunne jeg altså ikke nøjes med at kigge, jeg skulle også prøve lidt, som jeg efterhånden plejer, he he.

Louise_Eeg1De tre armbånd her lå sammen og da det er nogle fine nuancer tog jeg dem alle på, de lukkes med en lille lås man nemt selv kan få lukket (jeg fumler ofte med sådan noget). De koster i øvrigt 499 kr. stk.

Louise_Eeg4Flotte iPhone covers i et væld af farver, jeg ville personligt have svært ved at vælge også selvom jeg har en svaghed for blå.
Læs videre Louise Eeg godter

2ND Day favoritter og en vinder

2ND-AW13_1 2ND-AW13_2 2ND-AW13_3 2ND-AW13_4 2ND-AW13_5 2ND-AW13_6En sidste omgang billeder fra mit besøg hos Day Birger et Mikkelsen/2ND Day, så er der simpelthen ikke flere tilbage på kameraet – må snart derind igen og kigge på nye varer, yay!

Armbåndet er flot, råt og perfekt til efteråret, dog lidt tungt hvilket jeg fandt ud af da jeg lige måtte prøve det på. En blå kjole til efteråret er altid godt og jeg kombinerer ofte blå og grå, da jeg synes de to farver komplimenterer hinanden så godt. Flotte jakker, særligt den på billede nr. 4, jeg er vild med måden den lukkes på, men har dog ingen idé om hvordan den ville sidde på mig, mener bare at den er cool på den helt rigtige måde!

Og så er der nederdele, det første kan vist godt puttes i skaterskirt genren, jeg har stadigvæk mit første til gode, er lidt bange for at de får en til at se bredere ud end man ret faktisk er og så vil det ikke være noget hit for mig. Men jeg vil dog alligevel lade det komme an på en prøve og må finde en model i en lokal butik, der kan hjælpe mig i vurderingen af om det fungerer. Sidst men ikke mindst en nederdel med print, det er altid godt hvis resten af påklædningen er sort (inkl. strømpebukserne), jeg ville helt sikkert få glæde af den i min garderobe.

Jeg har desuden fundet en vinder af Day Birger et Mikkelsen tørklædet ved at trække lod via Random, blandt dem der nåede at deltage inden fristen udløb og det blev Tinne med kommentar nr. 63 – stort tillykke du hører fra mig. Jeg arbejder på flere konkurrencer, så hold gerne øje med bloggen :)

Et lille kig hos Louise Eeg

Jeg var et hurtigt smut på Vision i torsdags med en af mine gode venner og hans veninde. Jeg havde et par stykker jeg skulle rundt og hilse på og de var på indkøb.

Louise_Eeg_Vision_1 Louise_Eeg_Vision_2 Louise_Eeg_Vision_3 Louise_Eeg_Vision_4En af dem jeg lagde vejen forbi var Louise Eeg og billederne kan godt “tåle” at komme på bloggen nu for tingene kan enten allerede fås i butikken i Classensgade på Østerbro eller online – eller også kommer de lidt senere på året. Der opstod et nyt behov da jeg besøgte hendes stand, jeg må simpelthen eje en lille turkis taske inden for nær fremtid, den vil lyse så flot op blandt meget af mit sorte tøj. Det kunne godt blive den ovenviste fra Louise Eeg, men der er faktisk også en anden potentiel taske jeg viser jer her en af dagene.

Efter Vision blev jeg inviteret på Thaimad og efterfølgende kaffe af min god ven, mens vi sludrede om en snarlig butiksåbning og så fik jeg efterfølgende en meget belejligt lift helt ud til Den Blå Planet hvor Designers Remix SS14 kollektion blev vist den aften.