Kategoriarkiv: AW13

Storm & Marie Vs. Gestuz

Storm_Maria_Gestuz
Hvis du har fulgt med på bloggen rigtig længe, så kan du måske huske dette indlæg, hvor to forskellige danske mærker havde samme print i to forskellige kollektioner. Og så hører det faktisk lige med til historien at et tredie dansk mærke, havde det samme print i en efterfølgende kollektion! Men lad nu bare det ligge, vi er i 2014 og det var en spøjs “bøf” jeg aldrig blev helt klog på.

Dog synes jeg ikke at jeg kan komme helt uden om den konklusion, at danske mærker stadig lader sig inspirere af hinanden. Lige så vel som highstreet mærkerne lader sig inspirere af de store modehuse. Men altså er det bare mig eller minder jakken til venstre ikke en del om den til højre? Idéen er da lidt den samme, det er selvfølgelig ikke en tro kopi, men min første tanke da jeg så den var da “det er sgu da Gestuz”. Inspireret eller ej, så kan jeg da godt forstå begejstringen for Gestuz’ Enid jakke, jeg var selv på nippet til at købe den i vinters!

2ND Day favoritter og en vinder

2ND-AW13_1 2ND-AW13_2 2ND-AW13_3 2ND-AW13_4 2ND-AW13_5 2ND-AW13_6En sidste omgang billeder fra mit besøg hos Day Birger et Mikkelsen/2ND Day, så er der simpelthen ikke flere tilbage på kameraet – må snart derind igen og kigge på nye varer, yay!

Armbåndet er flot, råt og perfekt til efteråret, dog lidt tungt hvilket jeg fandt ud af da jeg lige måtte prøve det på. En blå kjole til efteråret er altid godt og jeg kombinerer ofte blå og grå, da jeg synes de to farver komplimenterer hinanden så godt. Flotte jakker, særligt den på billede nr. 4, jeg er vild med måden den lukkes på, men har dog ingen idé om hvordan den ville sidde på mig, mener bare at den er cool på den helt rigtige måde!

Og så er der nederdele, det første kan vist godt puttes i skaterskirt genren, jeg har stadigvæk mit første til gode, er lidt bange for at de får en til at se bredere ud end man ret faktisk er og så vil det ikke være noget hit for mig. Men jeg vil dog alligevel lade det komme an på en prøve og må finde en model i en lokal butik, der kan hjælpe mig i vurderingen af om det fungerer. Sidst men ikke mindst en nederdel med print, det er altid godt hvis resten af påklædningen er sort (inkl. strømpebukserne), jeg ville helt sikkert få glæde af den i min garderobe.

Jeg har desuden fundet en vinder af Day Birger et Mikkelsen tørklædet ved at trække lod via Random, blandt dem der nåede at deltage inden fristen udløb og det blev Tinne med kommentar nr. 63 – stort tillykke du hører fra mig. Jeg arbejder på flere konkurrencer, så hold gerne øje med bloggen :)

4 fra Samsøe & Samsøe AW13

samsoe_AW13Samsøe & Samsøe har så meget lækkert at byde på med deres AW kollektion, og med mit valg af favoritter er det vist ret tydeligt at jeg er klar til lækker behagelig påklædning man snildt kunne putte sig i. Lige nu er vejret her dog stadigvæk alt for varmt til at putte og der går nok lidt tid før strik mv. kan pakkes ud.

Sæt er jo stadigvæk et hit dette efterår og man kunne jo sagtens matche bluse med enten nederdel eller bukser og alt efter hvad man yderligere ifører sig, kan den enten blive yderst behagelig påklædning eller ganske stylish med fx. stilletter, en skjorte under blusen, røde læber eller enkelte, men store smykker.

  1. Kinsky V Neck til 800 kr – Den helt rigtige “puttebluse” jeg dog også ville vælge at bruge på arbejde med en hvid skjorte under og så et par stramme sorte jeans.
  2. Pauline Shirt til 600 kr. – Jeg er virkelig glad for den Samsøe Samsøe skjorte jeg købte under udsalget for ikke så lang tid siden, printet er så fint og så iøjnefaldende at den fungerer perfekt alene, uden så mange andre detaljer. Pauline skjorten er mere enkel, men stadigvæk med et smukt print og så er den jo blå ;)
  3. Stefani Skirt til 700 kr. – Pæn nederdel, igen i den helt rigtige grå og med en smule drapering for en flot effekt, nederdele kunne jeg godt bruge lidt flere af!
  4. Kinsky Pants til 900 kr. – Jeg har længe været vild med bukser i denne stil, de ser jo bare så vanvittig behagelig ud og mon ikke det kunne blive dette efterår jeg tilføjer et par til min skrabede buksesamling.

follow

Komfortabelt efterår med 2ND Day

Selvom 2ND Day har så mange lækre ting, så er det særligt den mere komfortable del af deres styles jeg har taget til mig. T-shirt har jeg en del af, en ny sweatshirt blev tilføjet denne sommer og der kunne snildt komme mere til!
2ND_AW13_1
2ND_AW13_2 2ND_AW13_3 2ND_AW13_4 2ND_AW13_5

Jeg var forbi deres showroom tilbage i slutningen af maj og kigge på kollektionen, der var dog allerede tyndet godt ud grundet udlån, så jeg har højst sandsynligt misset nogle guldkorn, men der var stadigvæk lækre sager tilbage. Den sweatshirt jeg har købt er helt perfekt i materiale og snit og derfor kaster jeg mig gerne ud i nye sweatshirt-køb, særligt den første helt lyse grå kan jeg godt lide og den ser også vældig behagelig ud.

Grøn er ikke lige den farve jeg gør mig bedst i, men den skulle med alligevel for den er ret cool med nitter og grøn er jo en efterårsfarve, desuden skulle den komme både i grå og sort, i hvert fald i følge denne webshop hvor også den lysegrå sweatshirt er online.

Er I til sweatshirt, eller er det bare for komfortabelt til jeres smag?

EDIT: Den grå udgave med nitter er nu at finde her, inkl. billeder.

Jakke og shopper fra Ilse Jacobsen

Ilse-JacobsenSå er den sidste sommermåned for i år skudt i gang i følge kalenderen og vejret i Danmark kan jo både byde på dejlige sommerdage og dage med regn der minder os om af efteråret altså er lige om hjørnet.

En jakke der kan hamle om med det danske vejr er ganske betydningsfuld, jeg knuselsker selv min sorte af slagsen fra Ilse Jacobsen, der har beskyttet mig mod regn og rusk i mange situationer. Da jeg var forbi Ilse Jacobsens showroom tidligere på året kiggede jeg på nogle af de nye farver og faldt for (surprise surprise) den blå jakke, farven var svær at få med på billeder, men den er flot kan jeg godt love jer! Havde jeg ikke en sort i forvejen ville det ikke være utænkeligt at jeg ville gå rundt i en blå, kan faktisk huske jeg fik en lang blå jakke ifm. min konfirmation for mange år siden og den var jeg virkeligt også glad for.

Ilse Jacobsen har desuden fået nogle skønne “shoppere” i dejlige efterårsfarver til kun 300 kr. stk og jeg kunne jo passende vælge at få mig den blå, når jeg nu er så begejstret for farven. Vil i øvrigt lige tippe om at de afholder udsalg online med -70% og der er mange spændende varer, man skal dog være hurtig til at beslutte sig, for der er kun 3 dage tilbage.