Tag-arkiv: armbånd

Details 08*03*12

Lidt detaljer fra i går hvor dagen startede grå og jeg havde brug for at putte i en tyk og rar strik. Jeg fandt lidt flere smalle armbånd jeg kunne sætte sammen, det var ikke nemt for det er de store “statement” armbånd der dominerer samlingen, men det er bare ikke dem jeg har lyst til at bruge mest pt.
Det øverste armbånd med sten er fra By Malene Birger og de to andre er fra et marked i Spanien.

Jeg bladrede mit billedarkiv igennem forleden og spottede fine blå negle jeg har haft på et tidspunkt, derfor blev de også blå i går med Essies Aruba Blue og pyntet med Nubar 2010. Den lyserøde baggrund var dagens faverige indslag i form af tørklæde fra Designers Remix.

I dag er jeg bare glad for at weekenden snart indfinder sig, opgaverne er mange på arbejdet men jeg stiler lidt efter forlænget påskeferie og så er det jo bare om at være helt up to date og måske endda et lille skridt foran, hvis det ellers kan lade sig gøre.

God fredag til jer derude :)

Gyldne detaljer

Bracelets: nOir, Stars by P and Asos // Necklace: Pieces

Efter at have set gulddetaljer hos Viva Luxury i går, havde jeg selv lyst til at iføre mig nogle i dag, dog gjorde jeg det slet ikke lige så sommerligt som hun formåede at gøre det. Armbåndene er faktisk de eneste smalle guldfarvede jeg har og derfor er jeg på udkig efter nogle flere jeg kan sætte sammen og så bruge hen over sommeren. Jeg har kig på nogle stykker, men vil lige snuse lidt videre rundt online så skal jeg nok vise alle dem jeg har haft kig på og fortælle hvilke jeg er endt med at have købt.

Smykker med et touch af neon

Jeg tror ikke at jeg kommer til at bære noget neonfarvet tøj den kommende sæson, nok mest af alt fordi jeg slet ikke synes det matcher min kulør og så husker jeg også stadig noget af mit rædselsfulde neonfarvede tøj fra 80’erne ;)

Men helt udelukket behøver neon dog ikke at være, for en snert af det vil være lækkert til sort synes jeg. Disse armbånd fra Matthew Williamson er jeg ret vild med, kombinationen af guldrør og neonfarvet nylonsnor er helt perfekt. Det sorte tog jeg bare lige med som eksempel for at vise at det altså også findes i en lidt mere neutral udgave. De koster €140 pr. stk. og jeg kunne selvfølgelig ikke lade være med at spekulere i om det ikke var noget man selv kunne prøve at lave en lignende version af. €140 er alligevel en del penge, hvis man er god træt af neon når sommeren er slut.

Er I blevet fristet af at eje noget neonfarvet eller vil I hellere springe let og elegant hen over tendensen?