Tag-arkiv: ballerinaer

3 blå ønsker

3blueHer er vejret blevet bedre og mere forårsagtigt, det er tid til at rydde op i klædeskabet og finde ud af hvad jeg ikke har brugt over vinteren, for så er det måske tid til at give det videre. Det giver også lyst til nyt og der popper så småt fine ønsker op på min liste.

1. Skjorten fra Gestuz bed jeg mærke i på CIFF tilbage i august sidste år. Det er et meget karakteristisk og iøjnefaldende print med skarpe blå farver. Jeg har ikke gjort mig så meget i print på det seneste, men har derimod mere haft tendens til at købe klassiske tidsløse ting. Men skjorten her kunne jeg altså godt tænke mig at få ind i samlingen – den koster 899 kr. og fås bl.a. her.

2. Jeg har efterhånden fået mig en pæn ballerinasamling, jeg har opdateret med nye modeller og skilt mig af med nogle af de gamle jeg enten ikke brugte, eller bare havde slidt op. Men der mangler altså et par i blå og jeg har et godt øje til nogle fra Stylesnob.
De koster 850 kr. og fås bl.a. her.

3. Den lyseblå taske fra Rodtnes har jeg haft på ønskelisten i nogle måneder. Den fås også i sort, men jeg ønsker mig en taske i en lys nuance og denne blå er bare helt perfekt og størrelsen er fin til de mest nødvendige ting, jeg skal have med på farten. Den koster 2.800 kr. men er endnu ikke kommet i handlen, så jeg kan i mellemtiden spare op til den.

Gucci ballerinaer – min fødselsdagsgave

Gucci_ballerinaer_1 Gucci_ballerinaer_2Jeg har slet ikke fået vist jer, min fødselsdagsgave fra kæresten. De har godt nok været på Instagram for nogle uger siden, men det er jo ikke alle der følger med der. Under en forretningsrejse til Berlin købte han disse smukke ballerinaer fra Gucci, der matcher min pung og taske jeg har i forvejen.

De passer heldigvis perfekt, bruger normalt str. 39 men disse er en 38,5 og tro mig jeg var nervøs for at de var for små da jeg satte fødderne i dem første gang. Jeg har dog endnu ikke haft dem i ordentligt brug, da der skal en ekstra sål på under og min spansktalende kollega der har ferie, vil jeg gerne have med mig, så jeg er sikker på at skomageren gør det jeg gerne vil have ;)

Fredag med nye ballerinaer

Stylesnob_ballerinaer_Denne uge har virket ultra kort med mine tre hjemmearbejdsdage og første rigtige hverdag hvor ungerne skulle i skole var i går. Selvom der har været mange bolde i luften har jeg slet ikke bemærket det fordi tiden bare er fløjet, så jeg kan vist snart holde weekend med god samvittighed. Mode-højdepunktet denne weekend bliver formentlig at jeg pakker de helt store strik væk, så der bliver bedre plads i klædeskabet og så finder jeg sommertøjet frem, så jeg kan få et overblik i god tid inden sommer.

Når børnene er afleveret her til morgen vil jeg starte med at lægge vejen forbi de søde mennesker på min yndlings kaffebar og derefter stikke hovedet ind til min frisør og bestille tid, for til sidst at plante min popo i kontorstolen. I dag er jeg i øvrigt hoppet i mine nye ballerinaer fra Stylesnob, med bare fødder…så længe det varer, fødderne skulle nemlig gerne snart “skifte ham”. Jeg er ved at teste et produkt, som jeg nok skal vende tilbage til snarest.

Rigtig god weekend til jer derude og tusind tak fordi I læser med, det betyder meget mere end I aner <3

Stylesnob ballerinaer på tilbud

Stylesnob_tilbudSidste år måtte jeg kassere tre par ballerinaer fordi de havde fået en lidt hård medfart hen over sommeren, de var simpelthen slidt op. Derfor skal der også nye til i år og er der noget jeg altid jagter på tilbud er det ballerinaerne fra Stylesnob. Særligt Cika modellen med de store sten på er en favorit, da de glitrer så smukt i solen.

Stylesnobs egen webshop har der i noget tid været “final sale” og der en bl.a. en del ballerinaer at finde, dog synes jeg hovedsageligt det er de mindre størrelser. Et andet sted jeg har fundet Stylesnob ballerinaer på tilbud er hos deWiese, efter at have været en del sider igennem på Google. Der kan man bl.a. finde de lyserøde herover med -30% så de ender på 490 kr. enkelte andre modeller er der -40% på.

Hvis nogle af jer er stødt på Stylesnobs ballerinaer på tilbud, så tip gerne i kommentarfeltet :)

Spiked – Dagens #34

I søndags fik jeg endelig glæde af mine nitteballerinaer fra Zara, købte dem tilbage i december hvor det selvfølgelig overhovedet ikke var ballerina-vejr i DK og jeg fandt det også lidt spøjst at de var i butikkerne (måske lidt mere logisk i Dubai, end i DK). Men jeg vidste at jeg ville fortryde hvis jeg ikke købte dem, så jeg kunne bruge dem nu her, hvor de selvfølgelig allerede er meget værdsat.

Jeg havde desuden en af mine skjorter på med  guldnitter på krave og brystlommer, elsker at have en pæn skjorte på og samtidigt kunne give madbabyen frit lejde inde bag ved – skal helt sikkert have nogle lyse skjorter til sommerbrug!

Vinderen af varmespolerne fra Babyliss er her til aften blevet annonceret i konkurrenceindlægget og så er der faktisk en fin ny konkurrence i vente allerede i morgen, kan godt afsløre at det har noget med “sommersmykker” at gøre :)