Tag-arkiv: Costa Blanca

Palm Beach – Costa Blanca

PalmBeach_CostaBlanca_1 PalmBeach_CostaBlanca_2 PalmBeach_CostaBlanca_3 PalmBeach_CostaBlanca_4 PalmBeach_CostaBlanca_5Jeg kan godt lide efterårsstemningen når bladene på træerne skifter farve og daler lige så stille mod jorden, indtil træerne er helt nøgne, så synes jeg faktisk ikke at det er så sjovt længere og nogle dage virker alt gråt og tåget. Her i området i Spanien har vi ikke så mange af de træer der kaster bladene i efteråret, faktisk er der flere palmetræer og jeg nød godt af dem og lidt Palm Beach stemning, da vi gik en lang tur i går. Vejret var lunt og vi var bestemt ikke de eneste der var begejstrede for det fine vejr, det føltes som om alle havde besluttet sig for at gå søndagstur.

Vores tur sluttede af med et smut fordi Desabors, yndlings konditoriet her og det blev kager to-go, da vi hellere ville nyde søndag aften hjemme. Jeg har en idé om at jeg helst skal få smagt alle deres kager og nu er jeg da kommet et skridt nærmere målet, da vi delte nogle af kagerne imellem os herhjemme.

De var gode kagerne, men jeg var faktisk ikke sådan ovenud begejstret for at få noget sødt, ikke det at jeg ikke – det skal der være plads til. Men jeg er begyndt at værdsætte lækker mad højere end en god kage, sådan var det ikke før, da jeg havde en ultra sød tand.

En søndagstur med en fantastisk udsigt

Serra_Gelada_1 Serra_Gelada_2 Serra_Gelada_3 Serra_Gelada_4 Serra_Gelada_5 Serra_Gelada_6Jeg skal helst have foretaget mig et eller andet interessant i løbet af en weekend, ellers kan jeg være helt rastløst om mandagen. En hyggelig gåtur kan gøre det og derfor er jeg ganske tilfreds med at vi i går endelig gik en tur i Serra Gelada naturparken. De lidt triste og knastørre omgivelser, blev opvejet af den helt fantastiske udsigt der var under det meste af turen. Når det bliver køligere i vejret, skal vi helt sikkert af sted igen med en picnickurv under armen.

Kameraet havde jeg selvfølgelig med mig, så jeg kunne tage nogle stemningsbilleder og vise jer den smukke natur der omgiver os. Og således sluttede sidste uge på fineste vis, så jeg kunne tage hul på denne i godt humør. Jeg lagde ud med træning i fitnesscenteret i morges, med styrketræning og kun 10 minutters cardio, da jeg efterfølgende powerwalkede 25 mininutter til min kaffebar. Det er rart at lave lidt variation af træningsrutinen, så jeg ikke kører død i de samme vaner.