Beautyønsker og selvforkælelse

beauty_April
Jeg trænger vitterligt til noget selvforkælelse i kategorien skønhedsprodukter, mest af alt fordi jeg synes at jeg ser så træt ud og det er ikke engang noget jeg bilder mig selv ind, derfor kan jeg i det mindste prøve at skjule det lidt. Jeg har ikke lyst til at folk tænker, “stakkels kvinde, hun har brug for at geare lidt ned for hun ser godt nok træt ud!”

Jeg har for længst sluttet fred med mine rynker, men at se lidt frisk ud og have en sund glød i huden er guld værd. Og inden længe er det vejr til bare arme og ben, og så må det da godt se ud som om jeg bruger mere tid på mig selv end jeg reelt gør. Der er 4 produkter jeg gerne vil klikke hjem her i april og de er følgende:

Filorga Eyepatches – Jeg har nævnt tidligere at jeg ville købe dem, har bare ikke fået det gjort. Men mine øjne trænger netop til noget kærlighed, så jeg ikke ser så træt ud – måske kan de hjælpe mig lidt.

Gucci Bamboo – Da jeg i sin tid var i Düsseldorf lufthavn ledte jeg efter en ny duft og heldigvis opdagede jeg hele to, jeg godt kunne lide. Den ene er Gucci Bamboo, som jeg nok klikker hjem her i april.

Decléor Dry Oil – Jeg er virkelig dårlig til det med bodylotion, da jeg synes det hurtigt bliver noget klistret stads at smøre sig ind i og desuden tager en evighed at tørre ind. Men en af de gode Pudderdåser anbefalede for en måneds tid siden en kropsolie fra Decléor og den er jeg simpelthen nødt til at prøve, da min hud, særligt på benene, godt kunne trænge til noget fugt.

Origins Primer: Jeg har pt. ingen primer blandt mine skønhedsprodukter og da jeg så et instagram opslag med Origins Original Skin Cooling Finishing Primer, tænkte jeg at den måtte prøves, for den lyder som noget jeg godt kunne have glæde af.

For ikke at gå shop-amok vil jeg nøjes med at købe de 4 nævnte produkter i april og så må jeg se om en måneds tid hvad jeg så står og mangler. Det kunne godt være noget solcreme eller produkter til fødderne, så de kan blive klar til at blive sluppet løs i sandaler. Men indtil videre satser jeg på lidt nye køb +  hvad jeg har i gemmerne er fornuftigt indhold til flere gode omgange af selvforkælelse.

Jeg glemte at afbestille boksen…

LF_Hello LF_Hello_
Jeg havde i tankerne at afbestille min beautybox fra Lookfantastic, men nåede det ikke i tide. Måske var det egentligt også lidt bevidst, for boksen indeholdte spændende ting i sidste måned og jeg er egentligt også ganske tilfreds med denne. Så her er mine tanker om indholdet:

1. iomaOptimum Moisture Cream: Jeg kendte ikke mærket på forhånd, men ser frem til at prøve det, særligt hvis jeg kommer ind i en periode hvor jeg har rigtig tør hud.

2. Eve Lom Cleanser: En lille prøve på det noget dyre renseprodukt, lidt farligt for pengepungen hvis jeg finder det helt fantastisk.

3. Vichy Liftactiv Supreme: Dette produkt har jeg prøvet før, faktisk har jeg allerede tømt en hel krukke, men ikke fået købt en ny, så denne mindre prøve er kærkommen.

4. Uniq One: Jeg fik kokosudgaven af denne hårmaske i min boks og har allerede prøvet den et par gange. Den virker fint, har puttet den i håret et par gange om aftenen hvor jeg har vasket hår, men der er ikke meget kokosduft tilbage næste morgen. Ikke et produkt jeg kunne finde på at købe når prøven er tom.

5. Decléor – Intense Nutrition Cream: Endnu ikke afprøvet, men ser frem til det. Jeg har før prøvet et andet af deres produkter, som jeg var ret begejstret for.

6. Wet Brush Pro: Full Size produktet i boksen, som virker upåklageligt i mit hår. Håber også den er super effektiv i mine døtres tykke hår og så tror jeg faktisk, at jeg vil teste Wet Brush op mod den populære Tangle Teezer.

7. REN – Night-Time Facial: Jeg kan godt lide sådanne “over night” produkter, som man bare skal sørge for at påføre og så forhåbentligt kan se et godt resultat af næste morgen. Er den et hit skal jeg nok fortælle mere om den herinde, det gælder også de andre produkter hvis jeg føler at de bør have lidt flere ord med på vejen.

Alt i alt er jeg ret tilfreds med boksen. Jeg fortryder ikke at jeg ikke nåede at afbestille den og jeg er allerede spændt på at modtage boksen for juni måned. Skulle du være fristet til overraskende selvforkælelse med posten hver måned kan boksen bestilles her.

Decléor Aroma Lisse

DecleorDet er nogle år siden jeg prøvede et produkt fra Decléor for første gang, faktisk var det en lille tester jeg fik med da jeg købte nogle andre produkter og jeg var ganske begejstret. Derfor tøvede jeg heller ikke da jeg blev tilbudt muligheden for, at teste Decléors nye ansigtsplejeserie Aroma Lisse.

Så lige for tiden plejes de fine linier og begyndende rynker i ansigtet med nogle af produkterne i serien og halsen får også en tur, den glemmer jeg sjældent. Fra venstre mod højre på billedet er det:

Energizing Smoothing Cream SPF 15+, som er en blødgørende dagcreme der skulle forstærke og øge hudens naturlige produktion af hyaluronsyre, der udglatter fine linjer og rynker. Cremen kommer i en pumpeflaske der gør doseringen både nem og hygiejnisk, og så giver den min hud en frisk glød, samt fugter den så det efterfølgende er nemmere at lægge min solfoundation, som jeg stadig bruger.

2-in-1 Dark Circle & Eye Wrinkle Eraser. Jeg har smilerynker omkring øjnene, det er helt sikkert det, det er og derfor er denne lille sag helt sikkert kærkommen. Jeg har indtil videre kun brugt den ifm. min morgenrutine, men den kan altså bruges både morgen og aften og evt. også som øjenmaske natten over (det skal prøves!).  Her er doseringen også nem og skånsom for øjnene med den lille gummidut i toppen. I pakken er det illustreret at man blot kører cremen ud under øjnene, men at duppe den ind i huden efterfølgende er mest hensigtsmæssigt.

Aromaessence Mandarin, som er en let oliebaseret serum. I første omgang savnede jeg en pipette til dosering, men det fungerer nu fint at hælde et par dråber i hænderne, varme dem lidt op og smøre det i både ansigt og på halsen inden dagcremen. Denne serum er helt sikkert også medvirkende til at huden fugtes og giver den en fin glød. Den indeholder aromatiske planteessenser fra blandt andet mandarin, citron, bergamotte og magnolia og kamelia, der sammen skulle virke rensende, beroligende og stimulerende på huden.

Produkterne koster henholdsvis 649 kr. for 50 ml., 449 kr. for 15 ml. og 599 kr. for 30 ml. og fås bl.a. i shoppen her.