Tag-arkiv: Lisa

Ønske nytårsoutift

newyear_outfit
Jeg blev ramt af en ond mavepine onsdag aften og det meste af dagen i går brugte jeg på at komme til hægterne med en lang gå-tur i Valencias gader og nu er jeg vist så klar til weekend som jeg nu kan være og ser frem mod nytårsaften og et nyt år.

Vi har endnu ingen faste planer for nytårsaften, men det bliver formentlig bare holdt hjemme og byder muligheden sig for en tur i byen senere kunne det godt ske at jeg tog ud, i så fald ville jeg rigtig gerne trække i dette outfit. Skjorten fra Designers Remix blev faktisk købt tidligere på måneden til en god pris under udsalg, de andre ting kan jeg dog blot drømme om.

Øreringene fra By Malene Birger er det perfekte bling, lige på nær at jeg ikke er helt tryg ved at det blot er øreklips og ikke ørestikkere – jeg er sådan en der nok skal komme til at tabe sådan en i løbet af en aften. Tasken fra Naledi Copenhagen, er så smuk, klassisk og sofistikeret og kan bruge til mange forskellige lejligheder og ikke kun i festligt lag og for ikke at sprænge budgettet fuldstændigt ville jeg bare holde mig til Lisa Bukserne fra Gina Tricot, her i en coatet udgave, som jeg gerne vil eje, men min størrelse er udsolgt, sidst men ikke mindst skal der selvfølgelig hæle til på sådan en aften og jeg har valgt et par fra Boss Black.

Har du nogle spændende planer for nytårsaften? Bliver det stille og roligt hjemme, vild fest ude eller noget helt trede?

Dagens med nye jeans

dagens251013Jeans: Gina Tricot (Lisa) // Skjorte: Ilse Jacobsen // Sneakers: Replay // Solbriller: Ray-ban

Som så mange andre holder jeg ret meget af at shoppe, men er der noget jeg er virkelig dårlig til på det område, så er det at købe bukser, sådan har det altid været så langt tilbage jeg husker. Jeg skal helst prøve bukser inden jeg køber dem og derfor bliver de fx aldrig impulsshoppet online, desuden er jeg ret blufærdig og hader derfor at stå i et prøverum i trusser hvis forhænget ikke slutter ordentligt til og der kan kigges ind. Lykken er så hvis jeg finder et par der passer og de laves i en masse forskellige farver, det gør Lisa, som jeg har talt varmt for flere gange på bloggen.

Læs videre Dagens med nye jeans

Ønske påklædning denne lørdag

wish_outfit_septemberDer er den seneste tid røget flere ting på min virtuelle ønskeliste. Halskæden (1) er fra Me & Zena, samme sted som min kaninring stammer fra. Jeg synes den er fin og jeg er glad for mit stjernetegn og synes det er sjovt med de mange karakteristika ved stjernetegnet som passer på mig.

Den lækre strik (2) er fra svenske Hunkydory, den store stjerne på blusen giver en god kombination af sort og hvid og så må den være dejlig blød i mixet af 70% uld, 20% angora og 10% nylon. Ynglings Lisa, ja det er altså buksemodellen (3) fra Gina Tricot, fås i en coatet udgave – sikke en opdagelse for mig, jeg er simpelthen så glad for Lisa og går pt. ikke i andet hvis jeg skal have jeans på. Kunne købe dem i alverdens farver og print, hvis det ellers kunne lade sig gøre og de coatede jeg bare eje!

Neglelakken fra MAC (4) var på bloggen forleden, den ville passe godt til dette outfit og en ting er sikkert, jeg er nødt til at prøve en af deres metallic lakker! Sidst men ikke mindst sneakers (5), der sker meget på dem og normalt ville jeg også være tilbøjelig til at vælge helt sorte og altså noget mere neutrale sneakers til sådan et outfit – men i denne omgang må der gerne være lidt gang i den – de er i øvrigt fra B&Co.

Måske får jeg senere foreviget hvad jeg rent faktisk hopper i, jeg skal snart ud af døren for at få en af ungerne til frisøren og så må jeg i øvrigt håbe at frisøren roser mit garn og siger at det er begyndt at virke sundere ;)

 

 

Lidt nyt godt, sort og neon

Da jeg var i city i går skyndte jeg mig forbi et par butikker, så tøjlageret kunne blive opdateret. Det blev til endnu et par Lisa jeans fra Gina Tricot, så jeg nu har dem i både sort, grå/sort og mørkeblå – oh yes I love them! Og så måtte jeg altså have fingrene i strikken fra Saint Tropez, jeg ved at jeg ville ærgre mig hvis den pludseligt ikke var til at få fat på og jeg skulle gå sommeren i møde uden.

Det blev i øvrigt lidt prisforvirring i butikken, den hang nemlig til 349,- så jeg spurgte ekspedienten om de kørte andre priser i butikken end online. Det gjorde de ikke og hun syntes det lød underligt, vi fandt så en enkelt bluse til 299,- og når hun scannede den der stod 349,- på, gik den ind til 299,- så den højere pris var altså en fejl. Nu ved jeg så ikke om det samme er tilfældet med Bahne eller de kører med en anden forhandler pris, uanset hvad er jeg bare glad for min nye strik!

Nye jeans – Dagens #6

Cardigan: Day Birger et Mikkelsen (Men) // Tørklæde: By Malene Birger // Jeans: Gina Tricot, Lisa modellen // Støvler: Asos

Det var sandt comfy-wear i går, måske lige på nær støvlerne, men da jeg skulle lidt tidligere op om morgenen og hurtigt ud af døren var der ikke tid til så meget. Strikken som faktisk har været en gave fra mig til manden og jeg så har hugget tilbage, fungerede perfekt som varm oversize trøje og tørklædet var (måske meget heldigt for mig) streng nødvendigt i kulden. Bukserne er nye og fra Gina Tricot, jeg skulle egentligt bare have et par nye Silvia, så de andre kunne blive udsat for endnu et klor-eksperiment som her og her, men Silvia var ikke hjemme i min str. og så prøvede jeg Lisa i stedet, som egentligt bare er en endnu mere tight version.

Det fungerer dog fint for mig, for mit alternativ til de sorte jeans er normalt sorte lærredsbukser med en del mere vidde i, så skinny jeans er godt til andre dage. Dog er de nok ikke så optimale når det er så koldt som nu, for det er praktisk talt umuligt at have noget under dem, de er dog ikke så stramme at de er ubehagelige. De koster 299 kr, jeg valgte en grå/sort version, men de fås også i helt sort som jeg overvejer at købe, glæder mig i øvrigt til at det bliver lidt varmere så jeg kan få stiletter på igen, kombinationen af skinny jeans og stiletter er jeg ret begejstret for!

Jeg kan ikke mindes at jeg tidligere har poseret i strømpesokker på bloggen og jeg kan godt se nu at jeg da burde have valgt mine pink Happy Socks ;)
Anyway, hvis I skulle få en ordentligt idé om hvor stramt bukserne sidder ved fødderne, var jeg nødt til det og så springer jeg altså bagdelsbilleder over, der må i selv ud og prøve dem, he he.

Husk i øvrigt at det er på bloggens Facebookside at jeg poster evt. fraklip, i dag med et stk. linselus aka. Elvis.