Tag-arkiv: Me & Zena

Smykker på hver dag

smykkevalg1: Mono & Me – 2: Troldekugler – 3: Me & Zena – 4: Forever21 – 5: Forever21

Jeg lagde nogle af mine smykker frem på sengebordet i morges, for at begynde at få lidt rotation i dem igen. Det er jo synd at de bare er gemt væk, når jeg finder stor glæde ved mange af dem. I dag var min kaninring på, den er fin men også tung, så den skal sidde helt fast på fingeren, så jeg er sikker på at den ikke glider rundt. I morgen er planen at jeg tager armbåndet på fra Troldekugler, sammen med øreringene par nr. 4. Mono & Me armbåndene er påtænkt til torsdag og så skal der bling-bling på når det bliver fredag i form af øreringe par nr. 5, bare fordi det til den tid er ved at være weekend og det i sig selv er en fest :)

Ønske påklædning denne lørdag

wish_outfit_septemberDer er den seneste tid røget flere ting på min virtuelle ønskeliste. Halskæden (1) er fra Me & Zena, samme sted som min kaninring stammer fra. Jeg synes den er fin og jeg er glad for mit stjernetegn og synes det er sjovt med de mange karakteristika ved stjernetegnet som passer på mig.

Den lækre strik (2) er fra svenske Hunkydory, den store stjerne på blusen giver en god kombination af sort og hvid og så må den være dejlig blød i mixet af 70% uld, 20% angora og 10% nylon. Ynglings Lisa, ja det er altså buksemodellen (3) fra Gina Tricot, fås i en coatet udgave – sikke en opdagelse for mig, jeg er simpelthen så glad for Lisa og går pt. ikke i andet hvis jeg skal have jeans på. Kunne købe dem i alverdens farver og print, hvis det ellers kunne lade sig gøre og de coatede jeg bare eje!

Neglelakken fra MAC (4) var på bloggen forleden, den ville passe godt til dette outfit og en ting er sikkert, jeg er nødt til at prøve en af deres metallic lakker! Sidst men ikke mindst sneakers (5), der sker meget på dem og normalt ville jeg også være tilbøjelig til at vælge helt sorte og altså noget mere neutrale sneakers til sådan et outfit – men i denne omgang må der gerne være lidt gang i den – de er i øvrigt fra B&Co.

Måske får jeg senere foreviget hvad jeg rent faktisk hopper i, jeg skal snart ud af døren for at få en af ungerne til frisøren og så må jeg i øvrigt håbe at frisøren roser mit garn og siger at det er begyndt at virke sundere ;)

 

 

Black & Gold – Outfit 06*11*12

Jakke + tørklæde : Zara // Jeans: Gina Tricot // Støvler: Mango // Bælte: Bershka // Smykker: Stylesnob, Me & Zena, Nelly, Bvlgari

I forlængelse af dagens tidligere neglelakindlæg er her hele outfittet, jeg gik nemlig all-in på sort og guld. Så der var guldnitter på både jakke, armbånd og bælte og jeg har rent faktisk også guldstrømper på, bare for at det ikke skal blive kedeligt når jeg tager støvlerne af herhjemme ;) Tørklædet havde jeg i øvrigt kun på udendørs, sammen med min store vinterjakke.

I sidste uge foregik meget af min arbejdsdag på farten og det var faktisk svært at rumme så meget andet end arbejde, denne uge er jeg tilbage på min kontorstol og jeg kan også mærke et overskud vende tilbage, ikke mindst i forhold til bloggen. Det er også ved at være tid til en konkurrence igen, allerede i morgen og der er flere under udarbejdelse.

Resten af min aften kommer hovedsageligt til at stå på præsidentvalg, ligesom de sidste mange aftener. Ud over at interessere mig for mode og lign. så synes jeg også det er spændende at følge med i inden- og udenrigspolitik, erhvervsliv, aktiemarkeder mv. Jeg er nyhedsjunkie og ser hovedsageligt TV2 News, mens radiokanalen i bilen stort set altid er tunet ind på Radio24syv.

Dagens med RUKO….

Sweatshirt: Selected Femme // Støvler: Zara // Solbriller: Ray-ban // Armbånd: Stylesnob + Elsk hjertet // Ring: Me & Zena

…..som altså ikke er en nøgle jeg har gået rundt med, men derimod stylenavnet på min nye sweatshirt fra Selected Femme, jeg viste i en collage i sidste uge. Jeg er glad for at jeg havde mulighed for at få den hjem i klædeskabet, for det var altså kærlighed ved første blik dengang jeg så den i en af deres butikker. De små sten eller hvad man nu skal kalde dem er i øvrigt meget mere skinnende i virkeligheden.

For at det ikke skulle blive alt for casual valgte jeg at tage en kjole indenunder, hoppe i høje støvler og lægge en rød farve på læberne. Sidstnævnte udløste en “skal du ikke bare på arbejde”-kommentar fra manden, men jeg syntes bare det ville være meget forfriskende til sådan et grå/sort outfit på en grå dag, som det i hvert fald var i morges.

Jeg vil i øvrigt gerne anskaffe mig et par læbestifter mere i nogle lidt mørkere toner end dem jeg allerede har, så jeg må ud og se hvad der er af spændende farver i butikkerne.

2ND Day – I just do my own thing

Jeg modtog min nye 2ND Day t-shirt i sidste uge og i dag fik jeg så taget den i brug. Hvis jeg ser en t-shirt jeg rigtig godt kan lide og prisen er fornuftig, så er jeg meget tilbøjelig til at købe den – t-shirts er nemlig noget af det jeg altid har haft ganske få af i mit klædeskab. Farven på denne er perfekt og så kan jeg jo ret godt lide budskabet. I dag fik t-shirten desuden selskab af rød lak fra Dior, halskæde fra Pieces, kaninring fra Me & Zena og armbånd fra mærket Mint i den helt rigtige blå farve.