Tag-arkiv: skjorte

“Efterårs-skjorter” fra Style Butler

StyleButler_1 StyleButler_2 StyleButler_3Jeg har gjort adskillelige skjortekøb de seneste måneder under udsalget. Mange af mine køb har vitterligt været noget af et scoop og jeg glæder mig til at få dem taget i brug (de har ligget og ventet i DK). Selvom klædeskabet snart er fyldt op med nye skjorter, så er det ikke usandsynligt at der kunne komme flere til, jeg har bl.a. et godt øje til disse to skjorter fra Style Butler i vinrød og blå.

Begge skjorter er i silke, den vinrøde med metalknapper kommer til at koste 1.399 kr. i butikkerne og den blå 1.299 kr. Jeg hælder mest til den blå for den farve bruger jeg året rundt, hvor rød ofte ender med et lidt mere begrænset brug.

En shopaholics sjette sans

Gestuz_AnneJeg var ude med kæresten i går, bare os uden børn. På et tidspunkt fald snakken på tøj og modeuge og jeg fik den pludselige indskydelse at kigge efter en skjorte jeg har luret på mange gange. Skjorten er fra Gestuz og den har tidligere været på bloggen, jeg vidste at Designers & Friends havde den i shoppen til omkring 780 kr. ( nypris 1.200), men håbede den blev sat endnu mere ned. Den gjorde den så i går, alt på shoppen kostede nu 300 kr. og så fik jeg febrilsk, men diskret (kæresten skulle jo ikke lige opdage det) klikket skjorten hjem. Da ordren var gået igennem kunne jeg dog ikke lade være med at fortælle om mit scoop, tror ikke rigtigt at han forstod min begejstring.

Jeg undrede mig over at jeg ikke havde set en mail fra dem med det gode tilbud, men den blev først sendt ud tidligt i morges, så jeg er glad for at min sjette (shoppe) sans lige meldte sig på banen i går, ha ha. Nu skulle der gerne vente mig en ny skjorte i DK, når jeg lander der i næste uge.

Skjorten er udsolgt på deres webshop, men der er meget andet med store nedsættelser.

En af yndlings skjorterne til halv pris

ilse_skjortenEn af mine yndlings skjorter som er fra Ilse Jacobsen er sat ned med 50% procent og det tip vil jeg selvfølgelig lige dele med jer. Den har været på bloggen flere gange og jeg har faktisk brugt den langt mere end den har været vist frem herinde.

Desværre led den en stille (det passer ikke, det var en hektisk kamp på badeværelset med vand og sæbe) fedtpletdød for nogle uger siden, da jeg ikke lige tog højde for hvor langt brunede kartofler kan skyde med fedtstof. Men selvfølgelig skal den erstattes med en ny, særligt nu hvor den kan erhverves for 225 kr. Jeg overvejer også en anden farve i samme model og evt. en enkelt farve i den anden model med lidt flæser foran og som er afbilledet herunder, den koster 250 kr.

Er du fristet kan du finde skjorten til 225 kr. her og skjorten til 250 kr. her.

Ilse_Jacobsen_skjorter

Skjorter – en garderobe favorit

skjorterI vinterhalvåret er det ofte cardigans i kombination med en sort basisbluse, jeg ifører mig. I vinters var jeg måske så en anelse mageligt anlagt, for cardigans fik skarp konkurrence af sweatshirt, som ofte giver et lidt mere afslappet look. Nu er det efterhånden for varmt til begge dele og så har jeg i stedet en tendens til, stort set altid at vælge en skjorte. En af dem der ikke skal stryges, ellers er det selvfølgelig ikke så nemt om morgenen. For det skal helst gå stærkt og stadig gerne se præsentabelt og måske også ganske gennemtænkt ud, selvom det tog et nanosekund at hive skjorten over hovedet. På kølige morgener lader jeg ærmerne været rullet ned, men bliver det varmere op ad dagen, smøger jeg bare ærmerne op.

Da min glæde for skjorter er vokset yderligere de seneste par måneder, er jeg ret fokuseret på at få flere af dem i klædeskabet og det bliver helt sikkert også noget af det, der skal jagtes under udsalget og hvad jeg har kig på skal jeg nok dele her på bloggen.

Familietid og endnu en fødselsdag at fejre

Sunday_1 Sunday_2 Sunday_3De seneste dage er fløjet af sted og heldigvis har de været fyldt med en masse gode oplevelser, så er det ikke så slemt at arbejdet kan være lidt tørt og at det fylder ret meget.

I fredags hentede jeg kæresten i lufthavnen om aftenen sammen med pigerne. Vi besluttede os for at spise i Alicante og valgte at vente på et bord blev ledigt, hvilket betød at klokken var ret mange før vi vendte snuden hjemad. Lørdag satte jeg endelig benene i træningscenteret igen og i mellemtiden blev den yngste syg. Så de planer vi havde lagt for at køre mod Valencia blev droppet. Vi hyggede i stedet hjemme og plejede datteren.

Søndag var hun frisk igen, så vi drog ud i lokalområdet for at nyde en kaffe og lidt god frokost. Billederne herover er fra den solrige, men også ganske blæsende dag.

I går fyldte den ældste 13 år, nu er jeg så officielt mor til en teenager! Det var dog en ganske almindelig hverdag, med henholdsvis skole og arbejde der skulle passes. Om aftenen tog vi dog ud for at fejre ham på en fantastisk lille gastrobar der ligger i nærheden. Det var første gang vi besøgte stedet, men bestemt ikke sidste. Vi var så ivrige for at prøve deres mange retter at der blev bestilt lidt for meget og den kage der ventede hjemme, måtte vi simpelthen gemme til i dag. Men det er nu heller ikke dårligt at der er kage klar til aftenkaffen ;)