Tag-arkiv: SS14

SS14: Blomstret print fra Samsøe & Samsøe

Samsoe_Samsoe_Print_2Det begynder at røre på sig med de nye SS14 kollektioner og flere af de forskellige brands poster sneak peeks på Instagram. Hvis jeg skal kunne følge med er det vist på tide, jeg lægger flere af billeder online af de ting jeg kiggede på sidste år til pressedagene. Dengang var jeg faktisk ret fokuseret på de forskellige print der kommer og måske er det også det jeg har mest lyst til når følelsen af sommer rammer mig, men lige pt. har jeg faktisk mest lyst til den helt enkle ofte sort/hvide stil – måske er det bare en “vinterting”!

Samsoe_Samsoe_Print_1Blomsterprintet fra Samsøe & Samsøe emmer af sol og sommer, jeg har aldrig gjort den store brug af blomstret print, kan faktisk ikke mindes at der nogensinde har været noget i klædeskabet. Men jeg finder alligevel printet interessant og en smule anderledes end hvad man ellers ser fra mærket, selvom jeg dog tidligere har ytret begejstring for noget af det print de har disket op med. Er spændt på om jeg vender 180 grader og hungrer efter print igen, eller bliver i mit minimalistiske hjørne – hvad er du til? Print eller det mere enkle?

SS14: Skønne blå sager fra Marie Sixtine

MarieSixtine_1 MarieSixtine_2 MarieSixtine_3Da jeg sidste år var på tur rundt hos PR-Bureauerne for at kigge på SS14 varer, stiftede jeg for første gang bekendtskab med det franske mærke Marie Sixtine. På stativet mellem alt tøjet spottede jeg hurtigt noget blåt og metallic, jeg har ekstra stor svaghed for det, når det ligefrem er kombineret og så er det fuldstændigt lige meget om det er jul eller sommer, jeg er vild med “metallic” og det glitrer så smukt i solen.

Noget af det jeg skal have mere af i klædeskabet er t-shirts, bl.a. fordi nogle af dem jeg allerede har skal skiftes ud. Jeg overvejer derfor kraftigt om det blå t-shirt ikke skal være en af dem, den kommer til at koste 599 kr. Bukserne er også virkeligt fede, det er sweatbukser med lommer og elastik i linningen, normalt er jeg ikke meget for alt for bukser der skaber alt for meget fokus, men jeg tror nu disse vil være super flotte med en sort t-shirt og enkle ballerinaer eller sandaler. De kommer til at koste 649 kr. og jeg krydser fingre for jeg er heldig at falde over dem i en butik når de lander der, så jeg har mulighed for at prøve dem.

En af de danske forhandlere af Marie Sixtine er Bergshop.

One to watch – Gestuz SS14 boots

Gestuz_SS14_bootsNormalt er jeg ret tilbageholden med at vise for meget fra en sæson der ligger nogle måneder ud i fremtiden, men disse støvler fra Gestuz er simpelthen så flotte og skal meget på min ønskeliste, at jeg er nødt til at dele dem allerede! Jeg har påtænkt støvlekøb i november det kunne godt være blevet til mere end et par, men efter at have set disse bliver det efter al sansynlighed kun et enkelt par flade støvler der bliver indkøbt og så vil jeg med glæde vente på disse skønheder.

Jeg ved ikke hvornår de præcist er i butikkerne, men kan fortælle at de kommer til at koster 1.600 kr. så man kan jo evt. begynde at lægge penge til side til dem nu, eller ønske sig et tilskud i julegave :)

Første taske på min SS14 ønskeliste (fra Black Lily)

Black_Lily_SS14_1Jeg ved allerede nu at jeg gerne vil eje en turkis taske til næste år, det besluttede jeg mig endeligt for da jeg besøgte Black Lily på Gallery under modeugen. Den kommer jo i butikkerne når man er ved at være godt mættet af alt det triste og grå som årstiden bringer med sig og begynder at hige efter liv og farver. Men er man ikke til den kraftige farve så vil den også kunne fås i sort og kommer til at koste 800 kr.

Black_Lily_SS14_2Jeg vil også lige nævne deres kamerataske, nu er jeg i forvejen ret vild med både den sorte og blå leo udgave der er begyndt at lande i butikkerne og jeg skal eje sidstnævnte. Men er man mere til brun skal man vente til foråret hvor modellen herover kommer i handlen.

Sidst men ikke mindst et tip om at deres udsalg nu kører i sidste fase og man kan spare 75% lige her.

Designers Remix i Den Blå Planet

DR_SS14_1Designers Remix show er et af de meget populære under modeugen og da det denne gang skulle afholdes i det nye Danmark Akvarium, Den Blå Planet er jeg ret sikker på folk var endnu mere opsat på at skulle se med. Sådan havde jeg det i hvert fald selv og jeg sørgede også for at være tidligt fremme og skynde mig en da dørerne blev åbnet. Af tidligere erfaring ved jeg at det kan være en god idé at sikre sig en god plads hurtigt, da man ellers risikerer kun at kunne se modellernes hoveder.

DR_SS14_2Det lykkes heldigvis at få en god plads og jeg havde et godt udsyn til modellerne, både når de gik forbi det store akvarium og når de gik op af trappen foran mig, hvor jeg forsøgte at nærstudere de mange styles. Der var særligt rigtig meget hvidt, det er smukt til sommerbrun hud, men jeg er selv ikke så god til at gå i det. Jeg bed desuden mærke i maxinederdelene (som jeg også så hos Whiite og Benedikte Utzon), samt gennemsigtige plastiktasker, som allerede har været en del i modebilledet på det seneste.

DR_SS14_3Sidst men ikke mindst beundrede jeg Charlotte Eskildsen, ud over hun er en virkelig dygtig designer, så er hun også one hot mama! Nåede lige at fange hende på et billede inden hun smuttede ud, det taler vist for sig selv.