Tag-arkiv: statement

Komfortabelt efterår med 2ND Day

Selvom 2ND Day har så mange lækre ting, så er det særligt den mere komfortable del af deres styles jeg har taget til mig. T-shirt har jeg en del af, en ny sweatshirt blev tilføjet denne sommer og der kunne snildt komme mere til!
2ND_AW13_1
2ND_AW13_2 2ND_AW13_3 2ND_AW13_4 2ND_AW13_5

Jeg var forbi deres showroom tilbage i slutningen af maj og kigge på kollektionen, der var dog allerede tyndet godt ud grundet udlån, så jeg har højst sandsynligt misset nogle guldkorn, men der var stadigvæk lækre sager tilbage. Den sweatshirt jeg har købt er helt perfekt i materiale og snit og derfor kaster jeg mig gerne ud i nye sweatshirt-køb, særligt den første helt lyse grå kan jeg godt lide og den ser også vældig behagelig ud.

Grøn er ikke lige den farve jeg gør mig bedst i, men den skulle med alligevel for den er ret cool med nitter og grøn er jo en efterårsfarve, desuden skulle den komme både i grå og sort, i hvert fald i følge denne webshop hvor også den lysegrå sweatshirt er online.

Er I til sweatshirt, eller er det bare for komfortabelt til jeres smag?

EDIT: Den grå udgave med nitter er nu at finde her, inkl. billeder.

Kiss The Boys And Make Them Cry

Jeg havde et gavekort til Illum og købte derfor denne t-shirt fra A Question Of forleden. Det er jo egentligt en ganske almindelig gråmeleret t-shirt med print og for at spice den lidt op, vil jeg tilsætte mine Ganni stilletter, bling-bling fra Forever21 om halsen og så røde negle og røde læber (selvfølgelig).

A Question Of frister mig faktisk med flere ting denne sæson, bl.a. en sweatshirt og så synes jeg t-shirten herunder, som er fra High Summer kollektionen har ret fedt print på ærmerne. Det er faktisk en herremodel, men det skulle ikke afholde mig fra at købe den. I øvrigt kan jeg godt lide at materialet de bruger er økologisk bomuld, så ved man er der er gode tanker bag produktionen af tøjet!

Statement: Give To Get

Jeg har en svaghed for statements og citater og jeg var også hurtigt hooked da Tusnelda Bloch for noget tid siden postede et billede på Instagram, med deres nye statement t-shirt. Give to get (eller give a little, get a little, som jeg før har skrevet) giver ganske meget mening i mit hoved, jeg tænker ofte at jeg ikke kan forvente noget af andre, hvis ikke jeg er villig til at give noget igen og så er der jo den der “smil det smitter” – derfor er der ofte smil på mine læber.

T-shirten koster 550 kr. her, det er dog ikke lige hvad mine penge er øremærket til pt. så jeg må nøjes med at minde mig selv om det statement og spørge til om I tænker på samme måde?

I Just Do My Own Thing

I går var jeg sammen med min kaffe date bl.a. forbi PRD’s showroom, dejligt at komme ud og se og røre ved tingene så man får en lidt anden følelse med dem, end man normalt gør via packshots og evt. lookbook billeder.

En ting jeg hurtigt besluttede mig for at jeg må eje er denne 2ND Day statement t-shirt, jeg er ret glad for den ene jeg har og havde den også på i går, så denne må også hjem i klædeskabet. Da jeg var ganske lille var jeg ret stædig og sagde ofte “kan selv”, som voksen har selvstændigheden også på mange måder fulgt mig og kan jeg, så vil jeg helst gøre tingene selv, på min måde – sådan har jeg det bare bedst :)

T-shirten kommer til at koste 399,- og jeg venter bare på at den kommer online et sted så jeg kan klikke den hjem.