Da jeg for nogle måneder siden beundrede denne smukke Vadum sag, bejlede en anden Vadum jakke til mit pailletglade modehjerte. Sweatshirts har vundet indpas i mit klædeskab, pailletter har mere eller mindre altid været der og derfor kan jeg ikke lade være med at finde denne jakke med stylenavnet Shiny helt fantastisk, det flotte pailletmønster er i øvrigt at finde både for og bag.
Den særlige udformning af jakken har nok været med til at skrue prisen lidt i vejret, for den er endt på 2.100 kr. og enten er den ret populær eller også har webshoppen bare ikke bestilt så mange hjem, for Fashion for me der forhandler den, har kun én tilbage af hver størrelse. Jeg håber bare på en klækkelig lottogevinst, så jeg kan tillade mig at hive den hjem ;)