Tag-arkiv: Taske

3 blå ønsker

3blueHer er vejret blevet bedre og mere forårsagtigt, det er tid til at rydde op i klædeskabet og finde ud af hvad jeg ikke har brugt over vinteren, for så er det måske tid til at give det videre. Det giver også lyst til nyt og der popper så småt fine ønsker op på min liste.

1. Skjorten fra Gestuz bed jeg mærke i på CIFF tilbage i august sidste år. Det er et meget karakteristisk og iøjnefaldende print med skarpe blå farver. Jeg har ikke gjort mig så meget i print på det seneste, men har derimod mere haft tendens til at købe klassiske tidsløse ting. Men skjorten her kunne jeg altså godt tænke mig at få ind i samlingen – den koster 899 kr. og fås bl.a. her.

2. Jeg har efterhånden fået mig en pæn ballerinasamling, jeg har opdateret med nye modeller og skilt mig af med nogle af de gamle jeg enten ikke brugte, eller bare havde slidt op. Men der mangler altså et par i blå og jeg har et godt øje til nogle fra Stylesnob.
De koster 850 kr. og fås bl.a. her.

3. Den lyseblå taske fra Rodtnes har jeg haft på ønskelisten i nogle måneder. Den fås også i sort, men jeg ønsker mig en taske i en lys nuance og denne blå er bare helt perfekt og størrelsen er fin til de mest nødvendige ting, jeg skal have med på farten. Den koster 2.800 kr. men er endnu ikke kommet i handlen, så jeg kan i mellemtiden spare op til den.

Vind lækker taske fra Black Lily

vind_BlackLily
I anden omgang af adventskalenderen her på bloggen har du mulighed for at vinde en lækker taske fra Black Lily til en værdi af 800 kr. Det er deres Shadow Small bag i læder, i farven grå med nitter. En perfekt crossbody taske, hvis du lige skal have det vigtigste med på farten. Og så er den blot en blandt mange lækre tasker fra Black Lilys AW14 kollektion.

For at deltage skal du blot følge bloggen via Bloglovin’ eller like på Facebook (så er du også sikker på at opdage når vinderen findes). Og så selvfølgelig skrive en lille kommentar, så jeg ved at du deltager.

Konkurrencen kører til og med lørdag d. 13 december, hvor jeg efterfølgende finder en vinder ved tilfældig lodtrækning.

Belsac byder på flotte tasker i deres SS14 kollektion

Belsac_1 Belsac_2Nogle af tasker jeg virkeligt har bidt mærke i for den kommende sæson er Belsacs og det gælder særligt de firkantede modeller. Hovedsageligt fordi jeg finder dem gode til arbejdsbrug da de kan indeholde alle de teknologiske ting som fx bærbar og tablet, der grundet taskens form ligger relativt beskyttet. Jeg fik ikke kigget i selve taskerne, men jeg tænker at tasken til højre på det øverste billede evt. kunne fungere som kamerataske og samtidigt rumme en masse andre ting.

Tasken med dyreprint er også virkelig fin og passer perfekt til den kommende sæson, hvor der stadigvæk er masser af dyreprint at finde hos en stor del af de danske og udenlandske designere.

I det hele taget er Belsacs tasker her meget interessante og da jeg på et tidspunkt skal bruge en ny lille taske som erstatning for min bæltetaske, kunne jeg godt overveje den mindste på øverste billede.

& Other Stories tasker

otherStories_tasker& Other Stories gør det rigtig godt indenfor tasker, i hvert fald ud fra billeder at dømme på deres webshop og den smule jeg har haft nogle af dem i hænderne, henholdsvis i deres butik og hos deres PR Bureau. Og det var lige netop hos deres PR Bureau jeg tog et kig på disse to tasker herover, særligt den i front kan jeg rigtig godt lide. Den er rummelig, har en fast bund (tror et kamera vil ligge godt der i, ahem) og nogle rigtig fine detaljer i det hele taget. Den er endnu ikke landet på webshoppen, så jeg er faktisk ikke helt klar over hvad den kommer til at koste.

Dog byder deres webshop stadig på masser af udsalgsvarer, jeg har selv kig på et par tasker, ikke for at suse rundt med dem til hverdag, men simpelthen fordi jeg mangler noget smart og rummeligt hvor jeg kan opbevare de makeup produkter jeg bruger til dagligt. Deres udsalgsvarer findes lige her.

SS14: ECCO Shoppere

Ecco_Shopper_1 Ecco_Shopper_2 Ecco_Shopper_3De såkaldte “shoppere” er den taskemodel jeg bruger mest til dagligt, når jeg slæber computer og papirbunken med mig. Lige pt. har jeg faktisk 3 og da jeg selvfølgelig ikke kan bruge dem alle på én gang overvejer om det ikke er på tide jeg får gjort den første i pæn stand og sendt den af sted mod tøjcontaineren.

Da jeg var til pressedag sidste år kunne jeg ikke lade være med at bide mærke i ECCO’s shoppere, jeg vil altid have mærket i baghovedet som dem med de fodformede sko jeg husker fra min barndom, men ved selvfølgelig også at de har rykket sig gevaldigt siden og har så mange flotte styles, både når det gælder sko og tasker. Skulle jeg derfor have en ny shopper kunne en af dem fra ECCO godt komme med i mine overvejelser.

Den sorte model med metallic bund fås allerede i deres webshop til 1.800 kr. De to andre modeller kommer i foråret og prisen for en af dem bliver henholdsvis 1.600 kr. for den røde og 2.000 kr for den blå.