Jeg har været på arbejde i dag, det var ikke så slemt da der ikke er så travlt mellem jul og nytår. Jeg var dog ikke alene på kontoret og af den grund valgte jeg bl.a. at iføre mig en løs skjorte, som pænt kunne skjule at der har været fodringstid for madbabyen hen over julen. Den er endnu et af mine køb fra Forever21, egentlig meget plain, men guldnitterne giver den lige dét ekstra.
Derudover stod den på sorte jeans og labre selvvalgte støvler fra B&Co (gave). Selvom jeg synes støvler på tårnhøje hæle er super sexy, så har jeg efterhånden opbygget en god portion fornuft, der siger mig at det nok er en god idé også at eje et par støvler med knap så høje hæle. Både for an undgå at få ondt i fødderne, men ligeså meget for ikke at føle mig som en kæmpe ved siden af manden – vi er lige høje uden fodtøj. B&Co forhandles bl.a. hos Skoringen samt online her og her. Og se det var endnu en af grundene til at der blevet ryddet op i skosamlingen, ud med støvsamlerne og ind med fodtøj der bliver brugt og værdsat!