Min Mac er efterhånden ved at være en slidt gammel sag og åbenbart så medtaget at den er begyndt at spise mine SD-kort hvor mine billeder ligger på!! Pillede et ud af den i går og bemærkede godt at det ikke var så nemt at få ud, men først her til morgen opdagede jeg at den rent faktisk havde taget en bid!? Mit kamera kan ikke læse kortet og den resterende del sidder stadigvæk i maskinen, jeg har haft gang i første forsøg med at få det ud, uden held. Nødløsningen er en ekstern kortlæser der ikke skulle koste alverden, men i det lange løb ved jeg godt at min maskine måske er ved at stå af, for flere års intensiv brug har gjort at flere ting er stået af…….og nåh ja, så var der også lige lidt te den fik lov til at smage. Jeg ved ikke præcist hvilke konsekvenser det fik, men i skrivende stund virker cd-rom drev ikke, lyset i tasteturet virker ikke, batteriet bør blive skiftet, den ene blæser larmer som bare pokker og skal derfor skiftes og nu kortlæseren. Det kan hurtigt blive en dyr affære at få den tip-top igen og jeg overvejer kraftigt om den skal erstattes af en ny, selvom det selvfølgelig også er en dyr affære, men måske er det ikke pengene værd at skifte delene i den gamle.
Nu er jeg så bare i tvivl om jeg død og pine skal have en 15″ eller jeg kan nøjes med en billigere 13″. Den eneste grund til at jeg vil have en 15″ igen er at jeg jo sidder mange timer ved skærmen og derfor nok vil finde det rart med sort overblik. Men jeg er også meget på farten og derfor vil det være nemmere at have en 13″ med rundt, både når der skal slæbes på den, eller hvis den skal være på skødet el. lign. når jeg lige skal ordne noget. Jeg spekulerer på om der er nogle af jer derude der har en Mac på 13″ og i så fald, savner man en større skærm og er en 13″ ikke bare så meget nemmere at have med rundt?