Jeg har ikke været meget online den sidste uges tid og siden lørdag aften har jeg stort set været helt afskåret fra internettet indtil lidt tidligere i eftermiddags. Sikkert meget sundt, men også noget irriterende i længden, dog har jeg kunne glæde mig over at være i helt fantastiske omgivelser i Spanien, havet og himlen er blå som bare pokker og naturen virker frodig og grøn selvom det er vinter. Det er luksus for sjælen og en helt perfekt måde at geare ned på, hvilket jeg virkeligt har haft brug for med en normal hverdag i 5-6 gear. Så her er lidt stemningsbilleder fra dagen i går, hvor jeg glædede mig over blomster, den fantastiske natur, inkl. lille endnu umoden citron, et godt glas kaffe, sol og den smukke solnedgang. Jeg ved godt at jeg skylder at finde en vinder af Markberg handskerne (det sker snarest) og jeg har faktisk også en anden konkurrence i ærmet, kan afsløre at der er noget der kan spises ;-)
Archives for februar 2013
Standing in the rain….
Billedet her er fra i fredags på en gåtur fra Gallery i Forum til Rådhuspladsen. Jeg havde min Ilse frakke på alle tre dage under modeugen, selvom det stadig er en lille smule koldt for mig at have den på, så er den let, vind og vandtæt hvilket var meget bekvemmeligt de tre dage og jeg var trods alt ikke så meget udendørs.
Jeg har den også med mig nu og jeg får i hvert fald ikke et problem med kulde, den vil bare være god hvis det skulle blæse lidt eller der kommer regn. Indlægget her er skrevet på et fly og forud programmeret, jeg er nemlig ikke 100% sikker på nettet virker når jeg er fremme og vil da gerne lige tjekke ind på en søndag. Så når du læser indlægget er jeg i Spanien og forhåbentligt sover jeg længe ;)
Jeg vil selvfølgelig blogge hernede fra med en masse stemningsbilleder og så er der også stadigvæk lidt at fortælle fra modeugen.
God søndag, håber der bliver hygget for det er vist hvad vejret lægger op til i DK.
Backstage til Stine Riis
Jeg har travlt i dag, selvom min deltagelse i modeugen sluttede i går, men der er lige 117 ting jeg skal nå inden en fødselsdag kl. 15.00, som I nok kan gætte jeg kommer for sent til. Sidder ved computeren og venter på en mail og så kan jeg jo meget passende lige dele nogle af de mange backstagebilleder jeg tog i går inden Stine Riis’ show. Som tidligere skrevet så var det Wella der stod for den flotte håropsætning, de ville undgå blev for lang så den ikke virkede for spacey, jeg synes det så vildt flot ud på modellerne og kunne godt tænke mig at gøre det efter. Makeuppen var MAC’s del og holdt ret neutral lige på nær de røde øje og mørkegrønne negle, nåede lige at spotte at det er farven Deep Sea der kom på. Satser på at kunne fortælle mere om hår og makeup på et tidspunkt.
Alle billederne er i øvrigt taget med det lånte Canon kamera Powershot SX50, det har en virkelig god zoomfunktion og derfor kunne jeg komme meget tæt på, selvom jeg stod et stykke væk, for ikke at være i vejen.
Backstage Smile
Jeg føler mig pænt brugt lige nu, faktisk er jeg altid ekstra træt om fredagen og kunne gå i seng kl. 20.00. Men denne gang har modeugen også lidt af skylden, ikke fordi det har været hårdt, er bare ikke vant til at fare rundt på den måde, da jeg plejer at sidde på min pind.
I dag var jeg bl.a. et smut backstage til RIIS, det synes jeg altid er en god oplevelse der er run på, men det er spændende at se hvordan håret bliver sat og makeuppen lagt og så er modellerne sgu søde til at være på overfor kameraet, selvom man bare står lidt diskret og knipser billeder – selv lidt fjol er der plads til. Håret stod Wella for og MAC var på makeuppen, jeg har mange flere billeder jeg lige skal have kigget igennem og kan forhåbentligt få dem på bloggen i morgen.
Nu skal jeg lige have noget kaffe i kroppen så den vågner og så skal jeg en tur rundt i blogland når børnene er puttet, har nemlig slet ikke fået læst med de sidste par dage.
På Vision/CPHFW – Dagens #10
Når jeg poster indlægget her er min dag allerede godt i gang, jeg har været oppe et par timer og er til reception på min mors arbejde i anledning af, at hun har arbejdet i den samme bank i 25 år. Så her står den på morgenmad og bagefter skal jeg finde vej mod city til Noa Noa’s show på Rådhuset, derefter et smut til Gallery og hilse på nogle steder, hvorefter turen igen går mod rådhuset og jeg smutter backstage til et show.
Nåh men jeg tjekkede faktisk ind for at poste lidt billeder af min påklædning i går, som på mange måder var ganske afslappet. Det vigtigste for mig var bekvemmelighed og det lykkes også med mine sneakers, sweatshirt og sorte lærredsbukser. Jeg kunne have valgt detaljer der brød det sølv, men kørte den i stedet helt ud med tørklæde, neglelak og strømper som rent faktisk også var sølv, kun mit pink armbånd fra Mono & Me skillede sig ud.
Jeg er i øvrigt så glad for mine Replay sneakers er jeg er endt med at købe hele to nye par nu de var på udsalg, skal nok vise dem snarest, det ene par er jeg faktisk hoppet i her til morgen.
Sidst men ikke mindst vil jeg lige minde om konkurrencen der slutter i dag, så skal du nå at være med i lodtrækningen om at vinde et par handsker fra Markberg, så er det sidste chance :)
- « Previous Page
- 1
- …
- 6
- 7
- 8