De gange vi har været i Valencia har vi enten gået rundt i de gader hvor shoppingmulighederne var gode, eller også har vi befundet os omkring stranden. Men i går var noget mere kulturelle og gik en tur i de stemningsfyldte gader omkring Katedralen, noget af en fejl vi aldrig har været der før, for der er netop den helt rigtige skønne spanske stemning og smukke pladser, kirketårne og bygninger.
Nu kender vi området og skal helt sikkert den vej igen, inden da vil jeg dog lige læse lidt op på historien (synes det er interessant at vide hvad jeg kigger på) og finde ud af om der er andre gader vi skal smutte igennem og hvad der ligger af gode spise steder. I går blev det bare til kaffe og sandwich på Starbucks, er man til det kan man snildt nappe en kaffe eller Frappucino med i hånden da Starbucks ligger i kort gåafstand fra Katedralen.
Ligger nogle af jer inde med spændende Valencia-tips, så del dem gerne :)