Jeg var ikke meget online over weekenden og havde egentligt troet, at jeg skulle bruge nogle hyggelige timer søndag aften foran computerskærmen. I stedet blev jeg ramt af frygtelig hovedpine, jeg forsøgte at slå ned med to Pinex imens ungerne blev puttet – det hele resulterede i jeg vågnede 3 timer senere, lettere forvirret. I en noget svimmel tilstand forvildede jeg mig rundt i mørket for at finde en mobiloplader, mobilen skulle jo nødig løbe tør for strøm inden den agerede alarm næste morgen.
Det meste interessante min weekend havde at byde på var en god film ved navn Disconnect, hvilket egentligt også var ganske tilfredsstillende eftersom emnet online/offline optager mig ret meget og jeg er meget opmærksom på hvor meget (eller hvor lidt, det er jo det jeg vil opnå) jeg sidder med mobilen i hånden. Filmen er indenfor drama/thriller genren, den har ikke været i de danske biografer, men havde DVD release i nogle lande d. 17. september og jeg formoder den også snart er at finde i DK.
Den handler bl.a. om konsekvenserne af online forbrug, det er måske meget firkantet skrevet og jeg vil ikke gå så meget i deltajer, I kan evt. se traileren. Jeg må dog indrømme at jeg selv stoppede den halvvejs, for jeg synes ofte trailere afslører for meget af handlingen og hvis filmen lader til at være værd at se ud fra et kort glimt af traileren, så vil jeg hellere bare sætte filmen i DVD’en og se hvad der sker (stop 1.18 inde i traileren, hvis I ikke vil se for meget af handlingen).
Og så kan I måske se ud fra billedet herunder på Youtube videoen, hvilken kendt designer der har en birolle i filmen? ;)