Jeg har fået noget nyt blåt i garderoben, altså den i den der blå farve jeg er så vild med for tiden. Det er en t-shirt fra Inwear, som jeg havde haft kig på i Fields på et tidspunkt, men det var Nanna (der selv har et eksemplar af t-shirten) der fik det til at gå op for mig at den var på udsalg. Så jeg klikkede ind på Inwears onlineshop og var heldig at finde den i min størrelse, oven i købet med fri fragt ved brug af koden FRIFRAGT. Så vidt jeg kan se er t-shirten udsolgt nu, men der er en del andet der stadig frister mig.
I går var jeg ude for at nyde sommervejret, som jeg gætter på de fleste andre også var, nu lover de jo igen omslag i vejret så det er bare om at gribe solchancen mens den er der. Tror dog jeg blev lidt for kold i går eller fik træk, for jeg er lidt øm i halsen og føler lidt en sygdom lurer. Jeg holder bare hovedet højt og satser på det ikke udvikler sig!
Enkelt link indeholder affiliate.