Tag-arkiv: Black Secret

Huzzy bomber – en nytårsjakke

Huzzy_bomber_1 Huzzy_bomber_2 Huzzy_bomber_3Jeg var så glad da jeg i sin tid fik den festlige Huzzy jakke fra Black Secret ind i klædeskabet, men hånden på hjertet så har jeg aldrig haft den helt rigtige anledning til at tage den på. Jeg ville trods alt føle mig en anelse overdressed hvis jeg smed den over skuldrene en dag jeg skulle hente børn fra skole og jeg render yderst sjældent til de helt store festlige lejligheder.

Men nu nærmer nytåret sig og jeg tænker, at det derfor er tid til at Huzzy skal indvies! Den blev pakket ned sammen med resterende bagage og bliver højst sandsynligt den ting jeg sætter sammen med en sort kjole og et par glitrende tights nytårsaften. Og så kunne det da godt være jeg skulle prøve de pink læber endnu engang, det er knap så iøjnefaldende som de knaldrøde og lidt nemmere at vedligeholde, da det bare er en lipgloss..

Lots of Lux – Et søndagsoutfit

Marie_Sixtine_1 Marie_Sixtine_2 Marie_Sixtine_3 Marie_Sixtine_4Min weekend forløb stille og roligt uden de helt store begivenheder, dog tog vi ud for at spise lørdag aften på en ny restaurant vi gerne ville afprøve. Det var god mad og et sted vi sagtens kunne finde på at besøge en anden gang, selvom jeg er mere til småretterne på Xef Pirata end forret, hovedret osv.

Søndag var varm og blå, jeg var hoppet i min nye t-shirt fra Marie Sixtine og lod neglene matche med den smukke farve Lots of Lux fra Essie. Som en ekstra blå detalje var et par gamle ballerinaer fra Zara også i brug, jeg har ikke gået meget med dem over sommeren og overvejer lidt om de ikke skal på pension.

Pt. er der ingen planer for denne uge, der bliver rigeligt at se til med arbejde, træning og hvad der ellers skal nås i løbet af en dag. Men jeg håber da at kunne presse en frokost- eller kaffedate ind, som en afveksling.

Dagens i nyt print

030501_1030501_3T-shirt: 2ND Day // Jeans: Gina Tricot // Sandaler: Zara // Pung: Gucci // Kamerataske: Black Secret // Armbånd: Nicole Piper og Naledi Copenhagen

Sidste uge sluttede med mig som værende græsenke og sådan starter denne også. Det er ikke så slemt nu hvor ungerne efterhånden er så store og jeg hviler meget i mig selv når jeg får lov til at være alene. Selvfølgelig savner jeg noget kærestetid og det skal der også rodes bod på når vi er fuldtallige igen.

I lørdags var jeg med pigerne forbi en lokal planteskole der afholdte et årligt fødselsdagsarrangement. Det var ganske hyggeligt, med en del aktiviteter og mange glade mennesker. Og jeg fik lige hilst på min rare kaffepusher, som jeg havde lovet at kigge forbi. Jeg var bl.a. iført ny fin t-shirt fra 2ND Day, der helt sikkert bliver et hit af flere årsager. Print i blå nuancer, ærmer i god længde og det at t-shirten er længere bag på, er alle plusser i min bog. Og jeg må indrømme at jeg bestemt heller ikke ville have noget imod at eje enten tørklæde eller langærmet skjorte med samme print.

God mandag, jeg håber ikke at den bliver alt for slem at komme igennem.

Black Secret Huzzy bomber outfit

_Huzzy_BomberJeg ved at min Huzzy bomber fra Black Secret er ankommet til min “pakke-central” og indtil jeg får glæde af den, tænker jeg på hvordan jeg gerne vil bruge den. Jeg vil nemlig helst sætte den sammen med en kjole og da en sort kjole ville være lidt for forudsigeligt, har jeg fundet denne sag fra Storm & Marie, som passer ret godt til efteråret i farven. Lynlåsen i jakken er sølv hvilket også passer bedst til, jeg vil dog bruge guldsmykker til, fx. disse fra RebekkaRebekka og så en clutch til fra Adax. Da der sker ret meget på både jakke, kjole og clutch ville jeg vælge helt enkle sko, her fra Zara.

Jeg ved dog også, at jeg skal være lidt forsigtig og ikke bare klassificere jakken som en “fest-jakke” for så vil den simpelthen ikke blive brugt ofte nok, til at jeg kunne retfærdiggøre at den kommer til at hænge i skabet. Så et outfit med skinny jeans og bl.a. mine Ganni stilletter for at give et lidt mere råt look, kunne også være en mulighed på en af de der lidt mere festlige hverdage.