Tag-arkiv: by Malene Birger

Dressed for a night out

Madrid_090814_NightInden turen til Madrid havde vi på forhånd booket bord på Loft39, hvor vi tidligere har spist. Derfor havde jeg også pakket kjole, sandaler og clutch i tasken, for at se lidt fiks ud på vores lørdag aften ude i byen. Jeg gad ikke slæbe kameraet med ud og derfor blev outfittet foreviget i det lidt tarvelige lys i hotelværelset.

Mine fødder er ikke vant til de høje hæle, men det gik ganske fint med vores lille gåtur til restauranten og jeg begyndte for alvor at savne, at gå i høje hæle lidt oftere. Det får mig til at se slankere ud og giver længere stænger, sådan noget vil jeg da helst ikke være foruden ;)

Kjolen er en ældre sag fra Storm & Marie, sandaler fra Zara og clutch fra By Malene Birger.

Backstage inden By Malene Birgers show

Der er ét dansk modeshow jeg altid har drømt om at opleve siden jeg ifm. bloggen begyndte at interessere mig for modeugerne og det er By Malene Birger. Endnu mere fordi det til tider har virket uopnåeligt. Jeg har et par gange spurgt om adgang, ikke at jeg forventede at kunne smække numsen i frontline, tilbød mig mere som en “flue på væggen”, men den gik ikke.

Da jeg så fik adgang med MAC Cosmetics til SS15 showet, blev jeg en meget glad blogger og jeg kunne udføre “mit arbejde” som jeg til tider påtænker det at være, selvom min blog stadig er en hobby jeg har det sjovt med. Så hermed stemningsbilleder, med lidt kommentarer.

Backstage_MAC_ByMaleneBirger_1Looket hængt op på en af betonvæggene, så der ikke var nogen tvivl om hvordan modellerne skulle se ud.

Backstage_MAC_ByMaleneBirger_2 Backstage_MAC_ByMaleneBirger_3 Backstage_MAC_ByMaleneBirger_4 Backstage_MAC_ByMaleneBirger_5 Backstage_MAC_ByMaleneBirger_6 Backstage_MAC_ByMaleneBirger_7Friske røde glossy læber, som altid hos By Malene Birger var looket ganske feminint.

Backstage_MAC_ByMaleneBirger_8By Malene Birger showet er det største under modeugen, det fornemmer man allerede backstage, hvor der er mad og drikke til hele crewet….

Backstage_MAC_ByMaleneBirger_9…og der er båret sofaer og andet interiør ind i de store lagerhaller, så bl.a. modellerne kan slappe lidt af i loungeområdet inden showstart.

Backstage_MAC_ByMaleneBirger_10Det store set-up, det var masser af styles og hele 32 forskellige modeller gik showet, som bl.a. Prinsesse Marie, der sad front row overværede.

By Malene Birger var det sidste show jeg oplevede under modeugen og hermed slutter min egentlige modeugedækning også for denne gang. Jeg spottede dog nogle ting på messerne der allerede kommer i butikkerne i år og derfor vil de komme på bloggen inden længe.

Dagens med nyt fra Ilse Jacobsen

300114_1300114_2 300114_3Glade mig skulle have været på bloggen i går, billederne var også uploadet, men så løb computeren tør for strøm og jeg vimsede rundt for at finde opladeren samtidigt med, at jeg fik en bid sen morgenmad. Så blev jeg ramt af kvalme, som et lyn fra en klar himmel og jeg endte med at kramme toiletkumme med 10 minutters interval i et par timer, da jeg endelig slap for yderligere gik jeg omkuld i dobbeltsengen og fik heldigvis lov til at sove et par timer. Da jeg vågnede kunne jeg godt mærke at jeg havde fået det lidt bedre og det var jeg simpelthen nødt til, for vi ventede middagsgæster og havde ikke lyst til at aflyse, så jeg fik gjort mig klar og undlod bare at have noget med maden at gøre i tilfælde at evt. smittefare.

Påklædning herover er fra i torsdags en relativ kølig med dog solrig dag, hvor jeg fik indviet en cardigan fra Ilse Jacobsen jeg købte i efteråret. Den har ikke været i brug tidligere, da jeg ikke rigtig syntes den passede sammen med bukser, når jeg har haft det på. Til gengæld er den perfekt som cardigan til kjoler og den kommer helt sikkert til at blive brugt sådan man gange fremover.

Tjek endelig ind igen senere, hvor den lovede konkurrence kommer på bloggen. Rigtig god søndag <3

Crime Sneakers in Action

Crime_Sneakers_ Crime_Sneakers_1 Crime_Sneakers_2Det har været en af de der søndage hvor tøjet lige skulle være komfortabelt nok til en tur på kaffebar, derfor valgte jeg at tage mine nye Crime sneakers i brug, som fik selskab af en gammel varm strikfavorit fra By Malene Birger. Apropos skostørrelser som jeg skrev om i går, så er der fin plads til tæerne i skoene her og jeg kan ikke helt vurdere om jeg kunne have snuppet et nr. mindre, de svupper ikke så måske det bare er sådan nogle sko hvor der er plads til at vippe med tæerne. Der er i øvrigt et indlæg i hælen på en 3-4 cm der giver et lille løft, jeg var ikke klar over det da jeg bestilte dem og det ses heller ikke lige udefra.

Lige nu står den på et par timers papirarbejde så jeg er klar til den kommende uge, eller i det mindste klar til mandag, fordi mandag bare ikke er sjov hvis den er stressende. Og i aften vil jeg bruge tid på sofaen foran fjernsynet og se en god film for at komme helt ned i gear inden hele mandag til fredag rutinen starter igen. God søndag, de timer der nu er tilbage :)

Ønske nytårsoutift

newyear_outfit
Jeg blev ramt af en ond mavepine onsdag aften og det meste af dagen i går brugte jeg på at komme til hægterne med en lang gå-tur i Valencias gader og nu er jeg vist så klar til weekend som jeg nu kan være og ser frem mod nytårsaften og et nyt år.

Vi har endnu ingen faste planer for nytårsaften, men det bliver formentlig bare holdt hjemme og byder muligheden sig for en tur i byen senere kunne det godt ske at jeg tog ud, i så fald ville jeg rigtig gerne trække i dette outfit. Skjorten fra Designers Remix blev faktisk købt tidligere på måneden til en god pris under udsalg, de andre ting kan jeg dog blot drømme om.

Øreringene fra By Malene Birger er det perfekte bling, lige på nær at jeg ikke er helt tryg ved at det blot er øreklips og ikke ørestikkere – jeg er sådan en der nok skal komme til at tabe sådan en i løbet af en aften. Tasken fra Naledi Copenhagen, er så smuk, klassisk og sofistikeret og kan bruge til mange forskellige lejligheder og ikke kun i festligt lag og for ikke at sprænge budgettet fuldstændigt ville jeg bare holde mig til Lisa Bukserne fra Gina Tricot, her i en coatet udgave, som jeg gerne vil eje, men min størrelse er udsolgt, sidst men ikke mindst skal der selvfølgelig hæle til på sådan en aften og jeg har valgt et par fra Boss Black.

Har du nogle spændende planer for nytårsaften? Bliver det stille og roligt hjemme, vild fest ude eller noget helt trede?