Mine første Stine Goya køb

Jeg har i mange år været meget betaget af de smukke ting Stine Goya laver og jeg husker tydeligt hvor begejstret jeg var for at være med backstage til et af hendes shows for nogle år tilbage. Jeg har dog aldrig ejet noget fra mærket, selvom jeg er ret vild med nogle af de kjoler hun laver. De kan fremhæve former på smukkeste vis, men når jeg synes mine er lidt ude af proportioner til tider, har jeg endnu ikke klikket nogle af kjolerne hjem.

Tilgengæld har jeg for nylig klikket hele 3 bluser hjem, som hver især har de fineste detaljer. Udsalget var lige skudt i gang og derfor kunne jeg altså ikke nøjes med en enkelt bluse. Eneste ulempe lige pt. er nok at jeg muligvis ikke rigtig får dem brugt så meget hernede før engang til efteråret hvor det bliver køligere. I går var jeg dog heldig at temperaturerne dykkede en smule, så den første bluse herunder kunne tages i brug.

StineGoya_
Viola Zamia Burnout Black – Den fine bluse med de store ærmer. Det her er sort når det er godt, grundet de fine detaljer!

StineGoya1
Endnu en sort bluse, her med små kobber prikker som detalje. Den kan jeg desværre ikke linke til, da den er helt udsolgt i webshoppen.

StineGoya2 StineGoya3
Den sidste bluse med fin detalje over barmen. Str. L var udsolgt, så jeg satsede på en XL hvilket var godt, for den er lille i størrelsen. I det hele taget har jeg nu erfaret at Stine Goya er en anelse til den lille side i størrelserne, men det er i hvert fald ikke det sidste jeg har købt fra Stine Goya og nu kan jeg jo gå rundt og flotte mig her, med endnu mere dansk design <3