For en uge siden var jeg netop hjemvendt fra Düsseldorf og det var en lettere stresset søndag, da jeg skulle nå alt det praktiske på meget kortere tid. Det betød også, at jeg var lidt ved siden af mig selv det meste af ugen, da jeg kom bagud med mange gøremål. Men denne søndag har det heldigvis været helt anderledes, jeg har nået alt det jeg gerne ville og har nu god tid foran computeren her til aften.
Og næste gang jeg returnerer fra Düsseldorf har jeg heldigvis en hel weekend foran mig til at falde på plads. Som jeg har luftet lidt tidligere tager vi til byen igen omkring nytår og da jeg elsker at rejse og opleve storbyer, glæder jeg mig allerede som et lille barn og er i fuld gang med at planlægge turen oppe i hovedet.