Tag-arkiv: Gucci

A Maison Scotch Sweatshirt – Dagens #16

Sweatshirt: Maison Scotch // Jeans: Gina Tricot // Støvler: Bianco // Pung: Gucci

Dagen i går blev spenderet i relativt casual tøj, uden at det var for afslappet men der var biograftur med ungerne på programmet og jeg ville godt se nogenlunde præsentabel ud. Sweatshirten er ny, jeg har haft kig på den i evigheder, men havde samtidigt is i maven og trak spændningen lige indtil den blev sat ned med -70%, så slog jeg kløerne i den. Den blev hurtigt udsolgt i den pågældende webshop, men findes stadigvæk her i en S til 399 kr.

Bukserne er også nye, Lisa-modellen fra Gina Tricot er helt og aldeles godkendt og et enkelt par (de grå/sorte jeg har) er altså ikke nok, så jeg valgte at tilføje en mørkeblå model. Nu ved jeg ikke om jeg købte dem et nummer for store sidste gang, eller jeg er skrumpet en lille bitte smule, men jeg gik altså en str. ned så jeg ikke er nødsaget til at have bælte på. Jeg vil også gerne have et sort par, men har sat mig for at de først må købes, når jeg kan gå endnu en størrelse ned.

Støvlerne har I set før, men det er første gang de er med i et outfit og så er der min pung, som er den jeg altid har med mig.

På Vision/CPHFW – Dagens #10

Når jeg poster indlægget her er min dag allerede godt i gang, jeg har været oppe et par timer og er til reception på min mors arbejde i anledning af, at hun har arbejdet i den samme bank i 25 år. Så her står den på morgenmad og bagefter skal jeg finde vej mod city til Noa Noa’s show på Rådhuset, derefter et smut til Gallery og hilse på nogle steder, hvorefter turen igen går mod rådhuset og jeg smutter backstage til et show.

Nåh men jeg tjekkede faktisk ind for at poste lidt billeder af min påklædning i går, som på mange måder var ganske afslappet. Det vigtigste for mig var bekvemmelighed og det lykkes også med mine sneakers, sweatshirt og sorte lærredsbukser. Jeg kunne have valgt detaljer der brød det sølv, men kørte den i stedet helt ud med tørklæde, neglelak og strømper som rent faktisk også var sølv, kun mit pink armbånd fra Mono & Me skillede sig ud.

Jeg er i øvrigt så glad for mine Replay sneakers er jeg er endt med at købe hele to nye par nu de var på udsalg, skal nok vise dem snarest, det ene par er jeg faktisk hoppet i her til morgen.

Sidst men ikke mindst vil jeg lige minde om konkurrencen der slutter i dag, så skal du nå at være med i lodtrækningen om at vinde et par handsker fra Markberg, så er det sidste chance :)

Dagens farverige detaljer

I får lige et halvt dagens fra i dag, hvor jeg pludseligt fik lyst til at kaste mig ud i farver. Det ligner ikke mig, så jeg ved ikke om det er alle indtrykkene fra messerne i går der har påvirket mig, men hvert fald blev det blå t-shirt fra Inwear, pink øreringe fra Asos og Essies grønne Mojito Madness. Jeg havde ingen taske med mig ud i dag, men blot min Gucci pung der fungerede som clutch, cardiganen er fra Style Butler og faktisk en ret varm en, tænk at man kan bære sådan en i august!

Om et øjeblik får vi gæster, jeg er ærligt talt mest til aften på langs i sofaen, så jeg prøver at holde mig kvik med Asti i glasset. God fredag aften til jer derude.

Date Night Outfit

I går klædte jeg mig på til “date night” selvom det faktisk var hele familien der var af sted. Vi har endelig fundet en god restaurant hernede og jeg skulle have det hele med og spiste derfor både forret, hovedret og dessert. Restauranten + maden fortjener sit eget indlæg, så det kommer senere.

Mit outfit var relativt enkelt med yndlings skjolen fra Vero Moda, og yndlings sko med hæl fra Stylesnob, samt taske fra Gucci. Detaljerne var ret enkle, når det er varmt har jeg bare ikke det samme lyst til et hav af detaljer, så det var blot røde negle, et enkelt sort armbånd fra Mono & Me og så opsat hår. Jeg har hverken kamerastativ eller fjernbetjening med på ferie, så det blev til close up af håret i spejlet. Mit hår hænger oftest løst, men dette er en af de opsætninger jeg foretrækker, hernede ender det dog tit i en tilfældig knold, så jeg ikke smelter.

I dag har den ældste datter fødselsdag og planen er egentligt en tur i Tivoli parken Terra Mitica, men da vi vågnede til regnvejr der dog er blevet til tørvejr siden hen, ser vi lige tiden an – det må gerne klare lidt mere op.

Fortsat god søndag.

Still All Black Outfit

T-shirt: 2ND Day // Jeans: Gina Tricot // Taske: Gucci // Sko: Bershka // Solbriller: Pimkie // Halskæde: Gestuz

Mit outfit fra i går jeg synes krævede en masse detaljer da det i sig selv var ret enkelt, men det skulle bare være behageligt og så var vejret ikke til at finde ud af. Kogte lidt da billederne blev taget, men senere på dagen blev det skyet og det småregnede lidt, så det var fornuftigt jeg havde taget en trøje med, der havde hætte som kunne afværge dråberne.

I dag har vejret været bedre og jeg har ligget i solen, så længe min tålmodighed lige rakte til det, vil nok nyde den lidt mere og når den går ned står den på kedeligt tastearbejde foran computeren. Som I nok kan gætte blev bilen ikke færdig på værkstedet i fredags, så nu håber jeg de skruer lidt op for tempoet så den bliver klar denne uge, og så sidder jeg måske og blogger fra DK næste søndag – det må tiden vise.