Tag-arkiv: Loft39

Middag på Loft39 i Madrid

Loft39-MadridFor nogle uger siden da vi var i Madrid, havde vi til om aftenen bestilt bord på Loft39. Da det er en finere restaurant, benyttede jeg jo også lejligheden til at være “dresset up” og så var jeg lige nødt til at starte middagen med en Cosmopolitan. Vi sad udendørs mellem bygninger og spiste, så jeg fantaserede om at de var endnu højere og vi rent faktisk var i New York ;)

Jeg havde kun en lille clutch under armen, hvor et kamera ikke kunne presses ned i og jeg ville helst også nyde aftenen uden at lege fotograf, så det blev til diskrete og en smule mørke iPhone billeder.

Maden var som altid vældig god, jeg startede ud med en Bresaola med parmesan og ruccola – lidt pinjekerner havde da lige været prikken over i’et. Jeg valgte en god bøf til hovedret, ikke mindst fordi der bl.a. var asparges som tilbehør, dem er jeg blevet ganske forfalden til! Min teenage-søn fik en burger, en lidt alternativ burger må man sige, men sådan ville jeg da gerne have den serveret, han øffede dog lidt over antallet af pomfritter, he he. Selvom jeg allerede havde overskredet mit kalorieindtag den dag, så skulle jeg simpelthen også have dessert. Deres lækre æblekage har jeg fået før og jeg valgte altså at bestille den igen. Jeg har ikke ét sekund fortrudt min gode madoplevelse i Madrid, selvom det nok betød mit vægttab blev bremset, men jeg elsker god mad og nød virkeligt turen!

Tager lige en dag i Madrid….

Petit_Palace_Madrid_1Loft39_madridI perioder skal jeg åbenbart ikke sidde stille alt for lang tid af gangen, ikke mange timer efter jeg var landet i Alicante gik turen mod Madrid. Noget af kærestens familie skulle sættes af tidligt om morgenen i lufthavnen og vi havde så arrangeret et mini get-away i form af en enkelt overnatning, på samme hotel som vi var på tilbage i marts måned.

Så her er vi nu, tidligt om morgen. Ældste barn er med, de andre bliver passet hjemme af noget andet familie. Det eneste der er på programmet lige nu er en booking på restauranten Loft39 i aften (der spiste vi også sidst) og så tager vi lidt ud for byen til noget outlet i morgen inden vi kører retur. Det er muligt vi også vælger at besøge et museum i dag, her bliver jo meget varmt og jeg orker sikkert ikke at gå for meget rundt i gaderne og glo på butiksvinduer. Jeg er mere opsat på god morgenmad, frokost og aftensmad, hvilket også er grunden til at jeg har sparet på kalorier i Danmark i løbet af ugen.

Jeg tjekker ind på bloggen igen senere i dag og så har jeg i øvrigt kameraet med mig til storbyen, det slipper mit selskab ikke for. Nu napper vi dog lige lidt søvn, da vi har kørt det meste af natten og når vi står op står den på morgenmad en fint sted lige over for hotellet.