Tag-arkiv: risotto

En madoplevelse i Düsseldorf

Jeg nævnte i et tidligere indlæg, at jeg havde haft en god madoplevelse i Düsseldorf og derfor ville tildele oplevelsen et indlæg på bloggen. Selvom folk i Danmark ofte vælger at lægge vejen forbi Hamborg eller Berlin, sikkert først og fremmest fordi det er tættere på Danmark, så er det da meget rart at vide hvor man skal tage hen for at få lidt lækker mad, hvis man skulle ende i Düsseldorf ;-)

Jeg kan vældig godt lide Düsseldorf og vil faktisk foretrække byen frem for Berlin, selvom jeg nu godt kan lide al den historie Berlin har at byde på. Men Düsseldorf er selvfølgelig mindre og derfor bliver det lidt mere intenst, mens alt samtidigt er i gåafstand.

Vi spiste på et nyåbnet restaurant ved navn Life, hvor de går meget op i sunde ingredienser.

DUS_Life_1
“Frokost i den grønne”. Life ligger på selve Königsallee, hvor de store trækroner imponerer både sommer og vinter.

DUS_Life_2
En bid brød inden maden. Jeg er blev ret glad for brød med en god olivenolie til efter at have boet nogle år i Spanien.

DUS_Life_3
Kæresten fik tomatsalat med bøffelmozzarella til forret

DUS_Life_4
Selvom det var en meget varm dag i Düsseldorf (omkring 30 grader), så valgte jeg alligevel at bestille en yderst velsmagende suppe, der blev serveret som var det en cappucino, dertil lidt mangosorbet med safran til.

DUS_Life_5
Til hovedret fik kæresten perlehønebryst…

DUS_Life_6
Jeg har en svaghed for risotto, så da jeg opdagede den var på menukortet med både grønne og hvide asparges var jeg ikke i tvivl om, at jeg var nødt til at bestille den.

Dessert havde været godt, men jeg følte mig meget mæt oven på suppe og risotto, så jeg kunne desværre ikke rumme mere.

DUS_Life_7
Et lille kig indendørs, hvor jeg måske ender med at sidde næste gang jeg er i Düsseldorf.

Jeg kunne have været i Düsseldorf både sidste og denne uge, men da jeg samtidigt skal passe mit arbejde foran computeren og der ikke ville blive meget ferie over det, sprang jeg fra. Så hellere blive her hvor jeg trods alt er sikret lune sommeraftener, hvis der skulle blive tid og overskud til at tage ud.

Switch by Karim Rashid

Vi har været tidligt oppe i dag og på hele dagen, så jeg kunne for så vidt godt putte nu, lige til i morgen. Men om lidt skal vi nok lige ud og have noget aftensmad. I går var der en lidt anden ro på, der var vi bl.a. forbi Switch i Dubai Mall jeg havde spottet hjemmefra da vi planlagde rejsen. Den internationale designer Karim Rashid står bag designet i restauranten og det var så flot og anderledes på de billeder jeg havde set, at jeg var nødt til at se med mine egne øjne. Og indretningen er virkelig også cool, perfekt til en aften ude med cocktails og DJ, der var dog ingen DJ og vi nøjes med mad i denne omgang.

Desværre er menukortet ikke lige så anderledes og interessant som indretningen, vi fik bl.a. nogle sticks til forret og jeg valgte en tomatrisotto med kylling til hovedret, manden fik nogle rejer med ret kedelig garniture (bl.a. store stykker blomkål og broccoli). Så her ville jeg altså heller vælge at nappe en drink eller prøve en af deres Nutella desserter af. Heldigvis har Dubai masser af andre spændende madsteder at byde på og der er stort set noget for enhver smag.

Best Risotto EVER

Jeg var i mad-himlen i går da vi besøgte en, for mig ny og ukendt del af byen vi bor i. Jeg blev faktisk anbefalet området sidst jeg var hernede, men vi tog aldrig forbi – det fortryder jeg så nu, for ud over den skønne charmerende spanske stemningen, så fornemmer jeg at der gemmer sig mange spændende madoplevelser! Indtil nu har vi virkeligt ikke set det fantastiske i at gå ud for at spise i Spanien, da vi åbenbart ikke har kunne finde de rigtige steder, men det har vi vist fundet nu – et lille perle-område i Altea.

Det var faktisk svært at vælge ét sted frem for et andet, men vi valgte Nica Restaurant & Lounge, da vi gennem døråbningen kunne skimte cool indretning og så havde de Risotto på menuen. Jeg er kæmpe Risotto fan og til mit store held var den simpelthen også aftenens højdepunkt, lækker og lavet til perfektion og så var den ikke engang særlig dyr, den kostede nemlig omkring 70 kr. Manden fik noget Ravioli til hovedret, der smagte godt men retten var ikke helt fotoværdig. Inden hovedretterne stod den på noget paté og salat med rejer. Desuden droppede jeg vin til maden og nappede en Sex on the beach, spøjs blanding men skulle jo fejre dagen med manér, he he.

Jeg kunne virkeligt godt tænke mig at komme tilbage og smage andre deres retter og ikke mindst spise deres Risotto igen, men der lå en anden restaurant ved siden af vi er blevet anbefalet, som vi også gerne vil prøve. Og så ligger der også et skønt lille konditori, med gode ret prisvenlige kager…..jeg tror vi kører derop igen i aften!

Translate

Risotto – Opskrift

Det er efterhånden længe siden jeg har delt en opskrift på bloggen og det er sådan set ikke fordi jeg bevidst har bevæget mig væk fra det, jeg har bare ikke lige haft overskuddet eller følt der var noget interessant at dele. Men jeg kigger faktisk næsten på madbilleder og opskrifter dagligt og havde jeg masser af tid i hverdagen, havde jeg nok også haft en madblog ;-)

Nåh men for at vende tilbage til det, det skal handle om – Risotto. Jeg er vild med Risotto, en tur til Lugano bliver fx. mest af alt husket for en fantastisk Risotto vi fik på en restaurant. Selvom det faktisk ikke er svært at lave, så er det flere år siden jeg sidst kastede mig ud i det. Men i lørdags var jeg fast besluttet på at lave en og valgte opskriften Risotto alla milanese fra Spise med Price som jeg har gengivet herunder som jeg lavede den:

4 personer

Ingredienser:

  • 400 g risottoris
  • 60 g smør
  • 4 skalotteløg
  • 4-5 grønne asparges (kan udelades)
  • 1 glas tør hvidvin
  • Ca. 1½ l god hønsebouillon
  • En stor håndfuld friskrevet parmesan
  • Lidt ekstra smør
  • Salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde:

Hak løgene fint og skær asparges i mundrette stykker og sautér dem i smør i en tykbundet pande. Kom ris ved og lad dem stege med til de begynder at suge fedtstoffet til sig. Hæld hvidvin på og lad det koge væk.

Spæd derpå med kogende bouillon lidt af gangen og lad det koge næsten væk, inden næste portion tilsættes. Rør næsten uafbrudt i risottoen undervejs.

Efter ca. 20 minutter er risene møre. Der skal stadig være en lille smule modstand når man bider i dem. Risottoen må endelig ikke være tør i det, snarere lidt flydende.

Sluk for blusset og rør parmesan og ekstra smør i. Smag til med salt og peber og server omgående.
___

Den er anbefalelsesværdig, så har I lyst til Risotto burde i prøve denne opskrift – måske har nogle af jer allerede prøvet den?