Tag-arkiv: River Island

Sunshine baby

I dag var jeg bl.a. i en tredie Zara for at prøve shoppelykken, men heller ikke denne gang lykkes det mig at finde noget, jeg har åbenbart ikke fået det gode shoppekarma med til Spanien, eller også virker det bare ikke i Zara. Jeg prøvede en del ting, men intet af det var lige i øjet og som man siger “when in doubt, don’t”. Den hvide blazer jeg bloggede om her er jeg dog stadig på jagt efter i min størrelse, for den har de i butikkerne og den er virkelig pæn! Jeg fik dog købt et par solbriller i Pimkie i stedet, rart at have lidt at skifte imellem og glasset i disse er en smule mindre end de andre jeg har med herned.

I stedet for at blive ved med at jagte det vilde shoppeeventyr, tror jeg at det er bedre at jeg fokuserer på nogle af de ting jeg tidligere har blogget om og overvejet at købe. Der er også ting jeg har haft i kikkerten, men endnu ikke har haft på bloggen så måske skulle jeg opsummere lidt. Og hey, så er det vist snart på tide med en anden header end den regnvejrsgrå jeg har nu.

Outfit 19*03*12

Cardigan: Zara // T-shirt: River Island // Tørklæde: Munthe plus Simonsen (gave) // Bukser: Vero Moda // Støvler: Zara

Her er de billeder der rent faktisk lykkes, i en kamp med blæst, hår og tørklæde. Blæsten gjorde også at jeg desværre var nødt til at trække i tyk strikcardigan, desværre fordi jeg er ved at være lidt træt af vintertøjet nu kalenderen er nået til forår. Det kan godt være at efterår/vintertøjet er det største hit i mit klædeskab, men på et tidspunkt trænger jeg til at gå i noget lidt andet og jeg glæder mig sådan til at mine blazere er det eneste “overtøj” jeg behøver!

De sorte bukser er i øvrigt mine “pæne bukser” fra Vero Moda, som jeg købte for lidt tid tiden – jeg er meget glad for dem og på billederne her er det lidt nemmere at se hvordan de rent faktisk ser ud.

Dagens 13*02*12 – Paris print

Blazer: Mango // T-shirt: River Island // Necklace: Gestuz // Jeans: Gina Tricot // Boots: Zara

Den tredie og sidste ting jeg købte hos River Island var en grå t-shirt med Eiffeltårn/Paris print (nu udsolgt, derfor linker jeg ikke). Jeg er stadig meget betaget af byen og spotter jeg tøj med Eiffeltårnet er jeg meget tilbøjelig til også at ende med at købe det. Desuden udvider jeg stadig lystigt min samling af t-shirt, da jeg aldrig har haft særligt mange t-shirt og nu sørger jeg for at bruge dem både sommer og vinter, så jeg kan forsvare købet af dem ;-)

Min mandag startede ellers ganske fint, jeg var i højt humør, solen skinnede og jeg havde nået lidt arbejde i går aftes, så jeg fik knap så travlt på arbejdet i dag. Men mødet med “min” bil satte skår i glæden, en eller anden har enten i en ordentligt koger eller irritation (don’t ask why) set sig sur på bilen og havde knækket vinduesviskeren bagpå samt skubbet til det ene sidespejl, sidstnævnte kunne jeg dog rette tilbage, men vinduesviskeren skal skiftes Jeg blev først vred, men også virkeligt skuffet over nogle mennesker kan finde på sådan noget. Det er jo ikke så længe siden jeg fik kørekort og så er det firmaets bil så jeg passer virkeligt på med hvordan jeg kører – derfor ikke særligt fantastisk at møde op på arbejde med sådan en “souvenir”. Jeg må trøste mig med at det kun er materiel skade, bare sure penge arbejdspladsen skal betale for andres hærværk!

Toni&Guy &Tiger

Jeg var ligesom flere andre bloggere til Toni&Guy event på Hotel Skt. Petri i tirsdags, der fik jeg også lidt produkter med hjem jeg lige skal have afprøvet før jeg kan fortælle mere om dem. Da eventet var slut var Malsen sød til lige at knipse nogle billeder af mig, her var det jo overhovedet ikke unaturligt for mig at stille op til dagens når man var blandt andre bloggere ;-)

Jeg var i sort fra top til tå, kun brudt af min nye Tiger t-shirt fra River Island. Jeg nåede aldrig at få fingrene i den med panter print Topshop havde engang, så jeg var meget begejstret den da jeg opdagede RI havde fået denne og så synes jeg jo også det er ret fint med de små sten der sidder på. Den er helt hvid på ryggen, jeg ville have foretrukket sort, men det betyder jo ikke så meget hvis jeg alligevel bærer den under en blazer. Siden jeg bestilte sidst har de åbenbart også fået en Løve t-shirt på sort baggrund og uden sten, ihh hvor er de altså tarvelige at friste mig sådan!

Denne aften frøs jeg heldigvis ikke, under bukserne havde jeg både strømpebukser og legging, som overtøj bar jeg både kæmpe tørklæde, lang varm angora strik og min varmeste vinterjakke fra Zara. Følte mig lidt som Michelin manden da jeg gik rundt udendørs, men de var så rart at jeg kunne holde varmen!

Jeg skylder i øvrigt at finde nogle vindere at den seneste konkurrence, de kommer på bloggen i aften.
God dag derude, så god som den nu kan blive i sne og blæst.

River Island Necklace

Det var egentligt et cool tigerprint der gjorde at jeg påbegyndte en ordre hos River Island, og da jeg fandt denne halskæde til £6 i udsalgskategorien røg den også i indkøbskurven. Jeg har på det seneste været i gang med at opbygge en mindre samling af halskæder, der lige skal være dét ekstra på dage hvor selve påklædningen er lidt mere enkel og derfor er jeg glad for at denne nu er en del af samlingen. De andre ting jeg købte viser jeg i løbet af ugen, det kan i øvrigt godt svare sig at kigge på River Island’s egen side, selvom Asos også sælger mærket, for de ting jeg købte var i hvert fald ikke på Asos side da jeg tjekkede.