Nu hvor det faktisk (indtil videre) er lykkes mig at opretholde mit mål med at tabe ét kilo om måneden, kan jeg ikke lade være med at nævne det her på bloggen. Jeg er ret sikker på det ikke ville være lykkes hvis ikke jeg var begyndt at træne, kosten har fungeret længe, men nu bliver der for alvor forbrændt kalorier og jeg tror også på, at det har sat den generelle forbrænding i vejret.
Hvis der lige skal tal på så stod vægten på 68,4 kg i morges og jeg kan mest af alt se vægttabet omkring taljen. Jeg har egentligt ikke nogen bestemt vægt jeg sigter efter, det handler faktisk mere om hvornår jeg er rigtig tilfreds når jeg kigger mig i spejlet og jeg kan sagtens fornemme at jeg er på rette vej – hurra for ny livsstil! :)