Jeg har været så smart at glemme det rigtig SD-kort derhjemme som indeholder billeder fra dagen i går, så det bliver det ikke til i første omgang. Til gengæld har jeg noget andet lækkert at vise jer og nogle kan måske genkende de to clutches. Tilbage i marts måned skrev jeg nemlig om nogle farverige clutches fra det portugisiske mærke Baguera og så var der lige en ret flot spejl clutch jeg var lidt hooked på. Nu har de lanceret nye produkter og farver ifm. deres AW12 kollektion, en sort som jo går til alt og faktisk tiltaler mig ret meget, så er der den sort/hvide udgave, samt en flerfarvet udgave, der kan ses på deres hjemmeside. Der er også kommet nye smykker i form af øreringe og ringe, her er det dog spejløreringene til €50 jeg ikke har afbilledet her jeg er mest vild med, nøj de er fine!
De nye clutches er steget lidt i pris i forhold til sidst, nu koster de nemlig €110, øreringene koster som skrevet før €50 og ringene koster €20. Sort clutch + spejløreringe er i hvert fald på min ønskeliste nu! Noget der frister jer?