Tag-arkiv: tie dye

Jeg har fundet Tusse

Lidt speciel overskrift, men det er sandt – stylenavnet på nederdelen fra S’nob de Noblesse jeg skrev om helt tilbage i februar hedder Tusse. Det lykkes mig aldrig at opstøve den dengang, men det betød ikke at jeg glemte den. I går endte jeg inde på Lagersalg.nu og jeg kom i tanke om de forhandler S’nob de Noblesse, så jeg klikkede udvalget igennem og minsandten om Tusse ikke var der. Godt nok som kjole, S’nob de Noblesse kalder den nederdel, men den kan sikkert bruges på begge måder, nu valgte jeg i hvert fald at klikke den hjem (bl.a. i håb om at skulle bruge den på en rejse) og i samme ombæring købte jeg også en smukt draperet kjole jeg mener vil være perfekt til efteråret!

Det er faktisk første gang jeg shopper hos Lagersalg.nu selvom jeg har været inde på siden mange gange – de har sikkert en del spændende ting, men jeg synes bare ikke siden er særlig indbydende og bringer “shopperen” frem i mig. Nåh men lidt fik jeg altså købt og jeg er ret spændt på at modtage det!

Jeg skal i øvrigt nok få svaret på kommentarer senere, bloggen var nede i morges da jeg ellers havde god tid og satte mig klar, bare typisk ;)

DIY Gone Bad

Efter at være meget tilfreds med første tie dye forsøg, kastede jeg mig over endnu et par aflagte jeans. Denne gang gik det dog ikke lige som planlagt, for i stedet for at blive sort/hvide som sidst blev de sort/øhhh ferskenfarvede eller hvad jeg nu lige skal kalde farven. Inden jeg vaskede og tørrede dem, var de meget kraftigt orange, hvilket egentligt var lidt cool – men de her bukser er nok lige en tand for kække til en almindelig dag på kontoret. De var gået lidt i stykker, så det gør ikke noget resultatet ikke blev som jeg havde håbet, men nu ved jeg dog at jeg ikke skal gå ud og købe helt nye bukser for at lege med tie dye, det tør jeg altså ikke.

Jeg er spændt på hvad weekenden bringer i morges blev manden nemlig ringet op af sin bror, han vil gerne tage alle ungerne med til Lalandia et par dage, så nu har vi pludseligt udsigt til en børnefri weekend, det sker ikke særligt tit! Nu vil jeg bare gerne nå at bruge et par dage på alt det man ellers har så svært ved at finde tid til, biograftur, brunch, spise ude sent med efterfølgende kaffe osv. osv. Manden snakker allerede om smuttur til udlandet, men nu må vi se, så travlt har jeg trods alt heller ikke ;)

Tie dye igen…

Jeg har dette par bukser liggende i klor i skrivende stund, det ser dog næppe ud til at blive lige så vellykket som sidst. Hvad der sidst langsomt blev bleget hvidt er lige nu en spøjs lys orangerød farve, jeg ved dog ikke helt hvad der er gået galt. Bukserne er Silvia fra Gina Tricot lige som sidst, det klor jeg bruger er dog noget andet, men jeg ville nu gå ud fra det fungerede på samme måde. Jeg er dog glad for at det er et eksperiment og jeg ikke har været ude og købe helt nye bukser, bukserne var nemlig revnet lidt ved inderlåret og ville være røget i skraldespanden, hvis ikke de var endt i klor.

Selvom de ikke bliver som forventet skal jeg nok få dem på alligevel når de er vasket og tørret, så I kan se hvordan det også kan ende ;)

EDIT: Jeg har lagt et lille sneak peak på Facebook.

Dagens 14.06.12

Støvler: Zara // t-shirt: 2ND Day // Cardigan: Day Birger et Mikkelsen // Jeans: DIY // Tørklæde: Stylesnob

I dag havde jeg ikke lyst til at lade mine tie dye jeans “stå alene” i stedet mixede jeg på kryds og tværs og var derfor iført 2 forskellige slags nitter, tie dye, perler+pailletter og så lidt farve i form af blåt tørklæde. Det er sjældent jeg mixer så meget forskelligt, men jeg synes nu det fungerede godt.

Jeg er græsenke disse dage og derfor er der lidt mere run på om dagen, alligevel råhygger jeg og i dag var jeg et hurtigt smut på Fisketorvet – åh det udsalg kommer altså hurtigt til at friste og jeg er ikke engang begyndt at kigge på hvad der frister online. Vil jo nok være mest tilbøjelig til at købe ting jeg tidligere har blogget om fordi jeg ønsker mig dem.

Desuden glæder jeg mig til weekenden og mandag for den sags skyld, jeg elsker at have planer og de næste dage skulle gerne byde på bl.a. Power Plate prøvetime og Justin Bieber release-fest i Tivoli. Og nu undrer I jer måske lidt, men jeg har jo guldkort til Tivoli og en halvsøster på 9 der er kæmpe fan, så selvfølgelig skal hun ind og opleve det!…..imens jeg sikkert føler mig mega gammel blandt de helt unge piger, he he.

Tie dye jeans in action

Som skrevet tidligere hoppede jeg i mine hjemmelavede tie dye jeans, er allerede blevet mere glad for dem og skal helt sikkert lave et par nr. 2 hvor jeg eksperimenterer med en anden folde-elastik-kombination.

I kan nok lige ane min blå lak, jeg må tage nogle bedre billeder snarest for den er helt sikkert min favorit i Essies sommerkollektion, elsker jo farven blå!

Fortsat god søndag i alt for tarveligt vejr og husk forresten konkurrencen, det er sidste chance i dag.