Tag-arkiv: tie dye

DIY tie dye jeans

Translate
Lisa fra Fashionistasistas postede et billede af tie dye jeans og link til afterDRK’s blog den 31. marts, lige siden den dag har jeg haft i tankerne at jeg var nødt til at prøve. ikke mindst fordi jeg i forvejen havde en flaske klorin stående, samt nogle jeans liggende der var falmet lidt i den sorte farve, så det var alligevel enten DIY eller skraldespand.

  1. Det eneste jeg manglede var elastikker og jeg fandt nogle i Føtex til omkring 20 kr (Bilka har nok de samme).
  2. Jeg foldede og bukkede og satte elastikker på.
  3. Og ja så manglede jeg faktisk en lille spand, så jeg måtte finde noget andet så bukserne kunne være dækket af klor/vand blandingen.
  4. De lå der nok 1,5 – 2 timer og jeg vendte dem af og til (med handsker på), som I kan se kan de stadig godt virke gullige nå man tager dem op. Jeg brusede dem hurtigt over i badekaret, tog elastikkerne af og blev så ved at at skylle dem med bruseren til al overskudfarve var ude.
  5. De røg en tur i vaskemaskinen og resultatet blev således.
  6. Fra en anden vinkel – jeg har faktisk et par bukser mere, jeg kan lege med. Jeg kunne nemlig godt tænke mig at der var flere området der ikke blev bleget.

Jeg skal nok få taget et billede af dem hvor jeg har dem på, men den ligger stadigvæk til tørre. Og så får sådan nogle bukser nok en blandet modtagelse, det gjorde de i hvert fald herhjemme – min yngste datter synes de er meget flotte og vil gerne have jeg gør det samme med hendes nederdel, min ældste datter derimod synes da også de er pæne, men mener det ligner en ko! Nu må jeg se hvor meget jeg får gået med dem, jeg synes de er cool men de tiltrækker nok også ret meget opmærksomhed…..og delte meninger, he he.

Se dem in action her.

Tie Dye Scarf

At rejse hjem fra Spanien uden et nyt tørklæde i bagagen ville næsten være usandsynligt for mig, nu jeg har så stor svaghed for dem. Jeg har ikke været på jagt og mine øje er også flakket hen over mange uden interessen blev vækket – men da jeg så dette tie dye tørklæde i Zara var jeg alligevel nødt til at give efter. Jeg synes det er så fint med mix af mørkt og lyst, så jeg aldrig helt slipper det sorte og alligevel formår at være iført en lys nuance, på en og samme tid. Det her er faktisk min første “Tie dye” ting i klædeskabet og sikkert ikke den sidste.

Det kan også købes i deres webshop lige her til 199,-

2ND Day – All the Way


2ND Day gjorde indtog i min garderobe i slutningen af 2011 og jeg tror der kommer endnu flere ting til i 2012, kollektionen er stor og dette er blot et udpluk af nogle af de ting jeg finder interessante. Jeg er glad for at Day valgte at lave underlinien 2ND Day der oftest har et lidt mere råt udtryk og prismæssigt nogle gange er lavere end Day. På billedet herover er der en god blanding af tie dye, batik og lynlåse. Halskæden er i den markante stil jeg godt kan lide for tiden og så er jeg altså ret vild med den grå sweatshirt med 2ND Day logo, afslappet tøj må godt være cool!

Hvad synes I om 2ND Day? Og har I også nogle af deres ting i garderoben?

S’nob de Noblesse nederdel

Det kan vist ikke komme som nogen overraskelse at jeg godt kan lide print og tie dye er faktisk også et hit hos mig hvis looket er råt eller dystert. Noget tie dye kan nærmest se lidt spøgelsesagtigt ud og jeg har altid fundet den åndelige verden interessant, derfor er jeg også ret vild med denne nederdel og det lidt spooky look. Eller det synes jeg i hvert fald det er, man kan jo tolke det forskelligt.

Nederdelen er fra S’nob de Noblesse’s SS12 kollektion og helt sikkert mere den stil jeg vil gå efter når jeg skifter fra vintertøj til forårstøj, da jeg vil nok starte ud i sort og hvidt. Jeg plejer ikke at være god til de helt lange nederdele, men vil nu prøve at give den en chance og få den prøvet, og så nok style den lidt som på modellen, lag på lag af bluser synes jeg i hvert fald er en god idé. Nederdelen er i modal og koster 399,-