Tag-arkiv: Vero Moda

Dagens: Fancy Friday

fancy_Friday_Skjorten herover blev bestilt med henblik på brug til nytårsaften, men det lykkes mig ikke at få den afhentet hos min far inden da, så den blev ikke en del af mit nytårsoutfit. Selvom den er ganske festlig i printet synes jeg det er synd at putte den i kategorien festskjorte, så den kun bliver brugt til særlige lejligheder, i stedet havde jeg “festlig fredag” i tankerne i går da jeg havde den på, en helt almindelig hverdag.

Skjorten som er fra Designers Remix koster oprindeligt 1.800 kr. men jeg fandt den i sin tid sat ned med 70%, godt nok et par numre for stor, men jeg ville have den. Og i stedet for at bruge den som almindelig skjorte er den nok mere over i kategorien “skjorte-kjole” og jeg kan fx. vælge at have den ud over en sort kjole som jeg havde i går, det fungerer helt fint for mig!

Lige nu har jeg resten af weekenden foran mig helt uden planer, jeg vil bare gerne gøre en masse af det jeg finder sjovt og hyggeligt. Vejret er fint her, med blå himmel (hvilket vist også er gældende i DK?), så vi tager sikkert ud, jeg med kameraet under armen hvilket jeg faktisk har undladt i længere tid, men jeg savner nu at knipse løs, som en eller anden skør turist ;)

Dagens med nyt fra Ilse Jacobsen

300114_1300114_2 300114_3Glade mig skulle have været på bloggen i går, billederne var også uploadet, men så løb computeren tør for strøm og jeg vimsede rundt for at finde opladeren samtidigt med, at jeg fik en bid sen morgenmad. Så blev jeg ramt af kvalme, som et lyn fra en klar himmel og jeg endte med at kramme toiletkumme med 10 minutters interval i et par timer, da jeg endelig slap for yderligere gik jeg omkuld i dobbeltsengen og fik heldigvis lov til at sove et par timer. Da jeg vågnede kunne jeg godt mærke at jeg havde fået det lidt bedre og det var jeg simpelthen nødt til, for vi ventede middagsgæster og havde ikke lyst til at aflyse, så jeg fik gjort mig klar og undlod bare at have noget med maden at gøre i tilfælde at evt. smittefare.

Påklædning herover er fra i torsdags en relativ kølig med dog solrig dag, hvor jeg fik indviet en cardigan fra Ilse Jacobsen jeg købte i efteråret. Den har ikke været i brug tidligere, da jeg ikke rigtig syntes den passede sammen med bukser, når jeg har haft det på. Til gengæld er den perfekt som cardigan til kjoler og den kommer helt sikkert til at blive brugt sådan man gange fremover.

Tjek endelig ind igen senere, hvor den lovede konkurrence kommer på bloggen. Rigtig god søndag <3

Fluffy dagens

dagens_110114_1 dagens_110114_2Mine kjoler og lange cardigans bliver virkelig brugt disse dage nu hvor jeg har fået indkøbt langskaftede støvler. I går skulle jeg på kaffedate og var iført ovenviste: Yndlings kjolen fra Vero Moda, fluffy cardigan fra Designers Remix, min nye sorte  langskaftede støvler fra Zara og så valgte jeg grå strømpebukser for at undgå at gå helt i sort. Mine negle var et mix af Essies babylyserøde Fiji og L’Oréals glimmerlak Sequin Explosion.

Jeg følte mig vældig tilpas selvom jeg gik på høje hæle og nu hvor jeg i lang tid har hoppet rundt i mine sneakers og været relativ street, vil jeg helt sikkert iføre mig flere af de mere feminine looks med kjoler og lange støvler. Jeg har tit nævnt at min stil er sådan 50/50 og den casual stil har været lidt for dominerende. I dag står den dog på flade ballerinaer,  da turen går (igen) mod Valencia. Jeg bliver mere og mere begejstret for byen og opdager nye sider af den hver gang jeg er der – kameraet kommer med under armen for en gangs skyld.

Nyt træningstøj – Dagens #22

Efter kun  halvanden uge med træning kan jeg mærke at jeg er seriøs og kommer til at fortsætte længe, ikke engang rygsmerter satte mig ud af spil og det har faktisk hjulpet at gå det væk på løbebåndet. Så i går begav jeg mig ud for at shoppe af to årsager, den ene var indkøb af fødselsdagsgave til hende den søde og så skulle jeg købe nyt træningstøj. Jeg kan virkeligt ikke huske hvornår jeg sidst har investeret i det, for normalt har joggingbukser bare være slappe-af-bukser for mig og skulle jeg træne har jeg bare fundet en kedelig t-shirt i klædeskabet. Men nu skulle det altså være at jeg fik lidt nyt til formålet, jeg valgte dog at shoppe billigt og gik i H&M samt Vero Moda.

I H&M købte jeg bukser til 179,- neon pink top til 79,- og sort t-shirt med hætte til 129,- de to sidstnævnte ville også fungere fint som normalt tøj og den pink sag er muligvis lige det jeg har ledt efter til at have under mit normale tøj, når jeg skal give looket et neon-tvist, skal lige prøve det af. I Vero Moda købte jeg to t-shirts fra Only i neon gul og en lys orange farve til 160,- i alt, fine og friske i farverne og måske ender det med at jeg bruger dem til andet end træning. Mine Hummel sneakers er i øvrigt ikke mine egentlige træningssko, men dem jeg har til formålet har en alt for hård sål og fungerer bare ikke til at gå/løbe – så indtil jeg får købt nogle andre, er Hummel vasket og klar til indendørs brug. Jeg pønser lidt på om jeg skal købe nogle sorte Nike Free på et tidspunkt, for dem har jeg tidligere haft kig på og de er ikke gået i glemmebogen.

Pink detaljer – Dagens #2

Kjole: Vero Moda // Jakke: Zara // Støvler: Asos // Tørklæde: Designers Remix // Neglelak: Essie – Off The Shoulder

Jeg havde lige en off-dag i går med hovedpine, der betød at jeg helt undlod at åbne computeren, i dag er jeg dog tilbage i blogbusiness og starter ud med et dagens. I fredags stod den på kjole og et ret sort outfit som I kan se, derfor brød jeg det med pink detaljer for at friske det lidt op. Det er efterhånden længe siden jeg har været i humør til pink, men det gode vejr i fredags må have gjort et eller andet ved mig og så er jeg måske også blevet lidt påvirket af By Malene Birgers SS13 kollektion jeg har kigget lidt på, der er nemlig en del pink.

I dag er der ikke rigtig noget på programmet, vejret lægger heller ikke lige op til at jeg skulle bevæge mig ud og nyde naturen. Motion ville ellers være godt, i morges kunne jeg nemlig glæde mig over at der faktisk er røget nogle gram og min vægt er derfor slet ikke er påvirket af julens ædegilde. Tror grunden til det er at jeg ikke har spist så meget som jeg plejer på det seneste og så har jeg i øvrigt lært at drikke kaffe uden sukker, det er altså ret stort for sukkergrisen her. Det var ikke sådan et bevist “nu skal jeg tabe mig valg”, lod bare være lige pludseligt og kaffen smagte fint, så jeg er blot forsat. Måske kan jeg langsomt vænne sukkerjunkie-kroppen lidt fra alle de søde sager :)