Tag-arkiv: Zara

To fristelser til fødderne

Nu har jeg godt nok lige skrevet om, at mit behov for nye ting er dalet og det er også rigtig nok. Men jeg kan stadig godt finde ting jeg synes er pæne og fristende, dog flyver jeg ikke ud og køber det eller skynder mig at klikke det hjem online. Lige pt. har jeg kig på pænt fodtøj fra to af de store spanske highstreetbutikker, nemlig Zara og Mango.

zara-glitter
Zara har disse meget iøjnefaldende sneakers på deres webshop. Jeg synes de er ret skønne, måske ikke så efterårsagtige, men de kan da nemt peppe et sort outfit op. Dog mangler jeg ikke rigtig sneakers, i hvert fald ikke nogle med glitter, så med mindre de stadig er til at få fat på når der engang er udsalg, kaster jeg mig ikke lige over dem. Prisen er 459 kr og de fås her.

Mango-Boots
En endnu større fristelse er et par blå støvler fra Mango. Jeg har stort set altid gået efter sort når jeg skulle købe støvler, men jeg har virkeligt fået en svaghed for den mørkeblå nuance og har samtidigt et andet par støvler fra Mango jeg har været og stadig er ret glad for. Så jeg forestiller mig at pasformen er god, men er alligevel lidt betænkelig ved, at jeg efterhånden er så mageligt anlagt at jeg kun går i fodtøj uden hæl. Ser jeg dem i en af deres butikker prøver jeg dem helt sikkert.
Støvlerne koster 699 kr. men lige nu er de underligt nok ikke tilgængelige på den danske webshop, men måske kommer de online igen og så er de at finde her.

Pyntede sneakers fra Zara

Zara_Sneakers1 Zara_Sneakers2
Jeg er på jagt efter nye træningssko, eller nærmere betegnet sko der er rigtig rare at gå lange ture i. Jeg tænker lette sko med blød sål og er pt. mest hooked på nogle fra Nike, jeg har dog endnu ikke besluttet mig for den præcise model.

Men fordi jeg er på udkig efter nye træningssko, så spotter jeg også potentielle modeller ret hurtigt og det sorte par herover var noget af det første jeg fik øje på sidst jeg var i Zara. Jeg synes faktisk de er lidt cool og stort set alle mine nuværende sneakers har en eller anden form for pynt, så det er noget jeg nemt falder for. Min kæreste er dog “allergisk” overfor glimmer pailletter og andet tingel tangel på sko, så han vil nok ikke være ovenud begejstret hvis jeg kom hjem med sådan et par.

Jeg kan egentligt bedst lide det hvide par da sål og resten af skoen har én farve, men måske havde hvide sten været et større hit end pailletter. Jeg kan ikke helt finde ud af det, det er muligt at jeg prøver et par næste gang jeg er i Zara, hvis min størrelse ellers er tilgængelig og så må jeg vurdere det derfra.

Både de sorte og hvide koster 559 kr. og fås henholdsvis her og her. Her i Zara-land kan jeg få dem til ca. 375 kr. og når man kan få noget til en god pris er det altid lidt mere fristende at gøre et køb, så længe kvaliteten følger med.

Når man bliver rigtig glad for en kjole…

Mango_Kjole-1 Mango_Kjole-2
…og den desuden var en billigt køb, så er det meget godt med en reserve. Det er sjældent jeg har flere af den samme ting når det gælder tøj, men kjolen her, som er købt i Mango, er fin kvalitet og god basis her om sommeren og så kostede den mig kun omkring 75 kr. da den var sat ned.

Efter at have brugt den første kjole et par gange var der desværre en af mine tasker der fik ødelagt stoffet lidt i den ene side. Det er ikke noget man umiddelbart lægger mærke til og jeg tror godt kjolen kan bruges sæsonen ud, men så ryger den også videre, da jeg til den tid nok har fået slidt den godt. Og så har jeg jo reserven, som jeg enten kan tage i brug hvis den nuværende kjole ikke holder eller gemme den til næste sommer.

Har du også købt ekstra af et stykke tøj, fordi du allerede var så glad for det du havde?

Et enkelt køb fra Zara

Zara-T-shirt Zara-T-shirt_
Jeg fik købt en enkelt ting da jeg udsalgsshoppede i Zara, nemlig den sorte t-shirt herover. Sådan en er måske ikke så spændende i sig selv, men den her har nogle fine detaljer der gør den lidt anderledes. Den er noget kortere foran og det er nok meningen at man skal følge trenden og vise lidt mave, jeg nøjes med at vise toppen jeg har under ;-)

Men den er også yderst praktisk og man kan nok spise flere liter is i løbet af sommeren uden det ville kunne ses på maven. Hvis du ikke er kommet herind via Facebook, så kig forbi og se fraklippet, så forstår du nok hvad jeg mener, he he.

Jeg har desværre ikke kunne finde t-shirten i Zaras webshop, så jeg kunne linke til den.

Udsalgsstart i det spanske

udsalgsshopping_2015
Selvom nogle butikker havde tyvstartet lidt i sidste uge, så var det i går udsalget for alvor startede i Spanien, en butik som Zara venter fx. altid til d. 1 juli. Jeg har efterhånden gjort det til en tradition at tage ud på første udsalgsdag og det gjorde jeg også i går. Zara har det dog med at sætte deres varer ned ad flere omgange, så man kan være heldig at finde godter når der er gået nogle uger.

Nåh men jeg startede i Zara, sammen med en del andre kunder, det var tydeligt andre var taget ud for at udsalgsshoppe. Jeg havde dog ikke det store held med mig, eller der var bare ikke så meget der tiltalte mig. Det gik bedre i Mango, som var butik nr. 2 jeg besøgte, det overraskede mig positivt hvor mange ting jeg hev ned fra bøjlerne og jeg fik ikke engang kigget alt igennem, da min yngste datter, som jeg havde med, havde meget travlt med at fortælle at hun ville have nye sko ;)
8 ting kom med i prøverummet og 5 af dem kom med mig hjem, hovedsageligt t-shirts, som jeg har manglet.

Klokken er ikke så mange lige nu og jeg prøver ihærdigt at holde øjnene åbne. Lå vågen til lidt over tre i nat, uden den mindste følelse af træthed, skyder skylden på fuldmånen, den kan snildt forstyrre nattesøvnen, andre der har det på samme måde?