Min dag i dag blev lidt anderledes end forventet med et barn der måtte til lægen, ikke noget alvorligt det betød bare en masse ventetid og det er også grunden til at jeg tjekker så sent ind i dag. Jeg har også haft selskab af ustadigt vejr der dog er blevet bedre og så et stk. bygkorn der forhåbentligt forsvinder snarest. Det er ikke videre behagelig, men altid noget jeg kan gemme øjet bag solbriller.
Billederne herover har ikke noget af gøre med dagen i dag, men er derimod fra i lørdags hvor vi var ude og spise og nyde stemningen “oppe ved kirken” i Altea og da jeg gerne ville støtte de søde mennesker i at drive deres dejlige lille konditori/isbar lagde vi selvfølgelig igen vejen forbi De Sabors, den røde sag har jeg endnu ikke smagt, men jeg lurer på den hver gang vi er der.