Tag-arkiv: D’Origen

Den seneste tid…

…har jeg haft travlt, men heldigvis ikke ligget vandret. Jeg har været rigtig god til at disponere min tid og have en masse overskud, bare ikke så meget til blogging. Computeren har været tændt i løbet af dagen når jeg har arbejdet og så har den stort set været slukket eftermiddag og aften, så jeg ikke pludselig sneg mig til lige at lavet et par arbejdsopgaver.

kaffebar
Jeg afventer to-go kaffe inden jeg skal køre til skole og hente børn.
Jeg er en af dem der får en bedre dag af at drikke en god kop kaffe.

Børnene startede i skole torsdag sidste uge og er kommet ganske godt fra start. Det er ubeskriveligt rart at være tilbage i den gode gamle rytme og jeg kan mærke at jeg virkeligt har manglet det. Jeg gruer allerede for 2,5 måneds skoleferie igen næste år!

BandB
Neonskiltet i restauranten der åbner lige om snart,
den hedder dog ikke Food Lovers, men B&B, som står for Beard & Burger.

Jeg har desuden været lidt med på sidelinjen hos en af mine gode venner, som åbner et spisested lige ved siden af min ynglings kaffebar. Der bliver afholdt reception både fredag og lørdag og så åbner stedet officielt ugen efter. Jeg vil gerne vise nogle billeder derfra, men der roder stadig lidt ifm. at de sidste ting skal på plads.

skyer_solnedgang
Lige for tiden afventer jeg OK fra Madrid mht. afhentning af pas, hvilket vil betyde at vi nok lige napper en forlænget weekend i byen – det kan jeg ikke undlade at glæde mig til. Det passer dog fint at der går et par uger endnu, så jeg kan vende mig helt til den nye travle hverdag og i øvrigt komme ind i en fornuftig blogrytme igen.

Ønsker jer en rigtig rar uge! <3

Solo kaffedate

Monday_CoffeeJeg har for vane at arbejde et par timer om søndagen, så jeg kan starte min mandag i lidt langsommere tempo og det gøres selvfølgelig bedst på yndlingskaffebaren, der netop har renoveret, så den er blevet større og lysere. Her kan jeg så få styr på indbakken og følge op på diverse nyheder, mens jeg indtager min kaffe. Jeg har fået en helt anden tilgang til mit arbejde over det seneste halve år, da jeg er helt up to date og derfor nyder mine arbejdsopgaver uden at stresse.

Kæresten blev sat på et fly i går da han skulle på forretningsrejse og jeg er så græsenke på ubestemt tid. Satser på en uge, men ved det reelt ikke, da returbilletten endnu ikke er bestilt. Jeg har det dog fint med at styre showet selv og kan nå det jeg skal, når børneflokken er i skole. Og når de er puttet om aftenen, kan jeg bruge tiden på lidt mere arbejde eller nyde at blogge i absolut stilhed <3

Tilbage til hverdagen

kaffe_granola
I dag var det endelig tilbage til den “normale hverdag”, hvor vi kører efter mere faste tidspunkter herhjemme når det gælder om at komme op om morgenen og ud af døren. Børnene er nemlig tilbage i skolen og jeg kan arbejde noget mere uforstyrret og nappe kaffe og morgenmad efter de er sat af.

Nu er der igen lidt flere bolde i luften, jeg skal junglere med, for at nå det hele. Ikke fordi det er hårdt, jeg skal bare lige finde ud af hvordan tingene skal passe ind i hverdagen. Siden sidst, med normale hverdage har jeg jo påbegyndt træning, som jeg i hvert fald gerne vil nå fire gange om ugen. I første omgang kommer det måske til at gå lidt ud over bloggen, hvis jeg ikke har nået at gøre et indlæg klar aftenen forinden og dagen flyver afsted. Men jeg hygger mig jo med bloggen og hygge skal der helst også være plads til, så jeg håber det hele går.

En mandag i billeder

Jeg har en dårlig vane med at dømme mandag på forhånd hver evig eneste søndag. Jeg er sikker på at det bliver hårdt at komme op om morgenen og at dagens arbejdsopgaver bliver nogle af de tunge. Nu påtænker jeg at ændre den onde mandagscirkel og sørge for at der sker en lille rar ting hver mandag. Jeg kan evt. vælge at planlægge noget på forhånd, så der er noget jeg kan gå og glæde mig til.

050514_1Mandagen i går var nu ikke så slem, påklædningen var planlagt dagen før for at undgå stres om morgenen og manicuren var der også sørget for om søndagen. Forårsnegle i form af Spring Buds fra Deborah Lippmann og Essies hors d’oeuvres på tippen af hver negl.

050514_2Mine ballerinaer var nøje udvalgt i går, så nitterne på dem passede til nitter på skjorten. Kaffe var et must, jeg har længe glædet mig over at kaffebaren pr. 1 marts valgte at holde åbent om mandagen også. De kan holde lukket en af de andre dage i ugen, men aldrig mandag!

050514_3Jeg spottede årets første kirsebær i supermarkedet i går og det må jo så også betyde at de er at finde på et af de lokale markeder, der må jeg forbi i weekenden. Vi manglede nogle planter på terrassen, så jeg var forbi planteskolen i dag for at købe 3 stk. der nu står fint i den tidligere tomme plantekasse, der lige kan anes på billedet.

Jeg afventer stadig mine frø, jeg ved de har travlt med mange bestillinger og der går jo også lidt tid inden levering. Men jeg går også og afventer nogle andre ting, så jeg håber at der er gevinst i postboksen i dag ;)

Neglelakker er modtaget til test.

Gastro Alicante – En gourmet messe

Costa Blancas madkultur er helt sikkert påvirket af det store ryk ind af turister hvert år og selvom en masse af disse turister ganske vist nyder lækker mad med gode råvarer, så er det også dem der er ligeglade og bare vil have noget billigt og måske bruge pengene på noget andet, hvilket selvfølgelig har en indflydelse på udbuddet. Selvom vi heldigvis har fundet små gode perler ind imellem, så kan man tit godt savne gourmetoplevelsen og få syn for sagen, for vi ved jo godt at Spanien producerer en masse lækre råvarer…

GastroAlicante_1
Da vores søde barista fra yndlingskaffebaren (D’Origen) hernede nævnte at han skulle være på GastroAlicante messen over weekenden, takkede vi ja til at kigge forbi og hilse på og derudover se hvad det hele var for noget. Messen var hovedsageligt henvendt til private, der kunne købe sig til en masse gode små smagsoplevelser fra nogle af de restauranter fra området der deltog og så kunne der ellers købes andre godter med hjem i form af kage, vin, ost, olie osv.

GastroAlicante_2Jeg var som altid mest interesseret i kagerne, men var dog nogenlunde standhaftig…

GastroAlicante_4Spanierne elsker bestemt deres gode paellaer, standen her var en af de mest besøgte og den bød på forskellige lækre paellaer…

GastroAlicante_5Hvidvin der bl.a. var lavet på appelsiner, den smagte faktisk overraskende godt, en god syrlighed og alligevel med en vis form for sødme uden den altså smagte af juice. Perfekt til en varm sommerdag!..

GastroAlicante_6Nylavede sprøde chips…

GastroAlicante_3Jeg cirklede om standen med denne kage mange gange og besluttede mig altså til sidst for at jeg skulle smage sådan en gourmet dessert – syndig, men SÅ god!

GastroAlicante_7Der var masser af små gode velsmagende tapasretter…

GastroAlicante_8og de var ganske eksperimenterende, her var der kakao i burgerbollen og bøffen indeholdte bl.a. sort trøffel…
GastroAlicante_9Jeg var lidt tilbageholdende med at smage på for meget er jo en anelse kræsen, kæresten gik til gengæld til den og jeg valgte nogle gange at smage på hans mad. Derfor fik jeg også prøvesmagt lidt af en burger med kaninkød, underlig følelse når man har haft så mange kælekaniner, men det smagte nu fint.

Alt i alt var det en virkelig positiv oplevelse, vi lærte nogle nye restauranter at kende og vil gerne vil aflægge et besøg og så overvejer vi faktisk at besøge endnu en gourmet messe som bliver afholdt i Madrid i begyndelsen af marts.